Biskophjørnet: Måske kan du hjælpe?

Et viktualievindue
»Han græd som et viktualievindue« - jeg er fascineret af det udtryk. Det er så udtryksfuldt.

Udtrykket er hentet fra den tid, da der ikke fandtes kølediske i viktualieforretningerne. For at holde varmen ude og temperaturen nede inden døre på varme sommerdage, havde man et genialt system.

I den øvre vindueskant havde man installeret en vandledning med mange små huller. Gennem dem strålede vandet ned og afkølede vinduer.

Tænk dig, hvordan det ser ud, når man græder som et viktualievindue!

Jeg er gammel nok til at kunne forstå det fine udtryk. Men jeg kan ikke bruge det i en prædiken - i hvert fald ikke, hvis jeg vil forstås. Sproget og billederne forandres. Jeg har forsøgt at finde et lige så udtryksfuldt og godt udtryk - men det er svært. Måske kan du hjælpe mig?

En metodistisk gudstjeneste
Jeg elsker den metodistiske gudstjeneste. Jeg blev forelsket i den allerede første gang, jeg oplevede den i Nässjo i efteråret 1957. Den var højtidelig uden at være højttravende. Og den var personlig uden at være påtrængende. Men frem for alt var den forståelig.

Akkurat sådan skal en gudstjeneste være. Orgelpræludium. Første salme. Bøn. Skriftlæsning. Æret være Gud Fader. Skriftlæsning. Bekendtgørelser. Salme. Prædiken. Salme. Bøn. Salme. Velsignelse. Postludium.

Jeg har været med tilstrækkeligt længe til at forstå og sætte pris på den fine gudstjenesteordning. Men jeg har følt, at ikke alle opfatter det på samme måde som jeg, når de kommer til vor kirke.

Højtideligheden opfatter man nok, men det er som om, man mister begribeligheden og nærheden. Sproget og udtryksformerne forandres. Vi må nok forsøge at udtænke noget andet, der er lige så godt. Måske kan du hjælpe?

En metodistgudstjeneste til

»Næste søndag må vi tage til en metodistgudstjeneste!« 

Det var drengene, der var af den bestemte mening, efter vi havde oplevet - synes vi - et mislykket besøg i en anden kirke på vor rejse i Skotland og England. Og metodisterne i Skipton svigtede os ikke! Selvom meget var anderledes, var det som at komme hjem.

Der var den åbne og generøse atmosfære, i tro og glæde for den levende Gud. Ukunstlet og værdigt på en gang. Sproget og udtryksformerne var helt anderledes, men det sagde det samme.

Gudstjenestefornyelse
Når jeg har tænkt og talt med mennesker om vore gudstjenester og om den gudstjenestefornyelse, Centralkonferencen ønskede, vi skulle gå ind i, er der to ting, der har hjulpet mig:

1)    Gudstjenesten er et sprog, ved hvis hjælp vi tilbeder Gud og formidler hans budskab til mennesker. Og alle levende sprog udvikles og forandres.

2)    Det, der gør, at vi kan kalde noget en rigtig metodistisk gudstjeneste, er måske mere et spørgsmål om holdninger og atmosfære end om et bestemt gudstjenesteritual.

 Ja, der er meget at gennemtænke og arbejde med. Vil du hjælpe?

Jeres arbejdskammerat i Herren
Hans Växby

Kristelig Talsmand, Uge 6. 1990