mandag den 8. januar 1990

Hvad er dit nytårsforsæt?

Sådan lyder spørgsmålet til mange kendte personer i kulørte ugeblade, presse m.v. En vil tabe 5 kg, en anden holde op med at ryge, en tredie overveje.. Mange af disse er måske endog gengangere fra tidligere år, altså ikke realiserede mål og forsætter.

Se, jeg gør alting nyt
Sådan lyder det i et vers fra Johannes’ syn eller åbenbaring (citat fra Gud). Sådanne syner eller åbenbaringer har vi ikke mange af i dag. Vi bekymrer os måske endog, når de kommer og holder os hellere inden for de gamle, vante rammer.

Tilbage til det gamle/tilpasning
Det har vi prøvet før, siger nogle som argument mod en ændring. Vi skal ikke lave alting om bare for at ændre tingene, siger andre.

Til det første kan vi glæde os over værdien af de gamle erfaringer samt vor evne til at tilpasse os tidens krav. Om det andet: der skal selvfølgelig være et formål med forandringerne.

Selv i mit korte åremål i kirken har jeg oplevet forskellige arbejdsmetoder forskellige steder, og undertiden også en ændring til det gamle, noget tidligere praktiseret.

Det vigtige er, at vi tør ændre vore arbejdsmetoder, hvis vi anser det for nødvendigt og positivt.

Året 1989 er gået

Det skal vi nu vurdere. Økonomisk får vi konkrete tal. Medlemsmæssigt også, men dette oplyser kun en del af sandheden. Nogle ting gik godt, andre knapt så godt. Mange af de satte mål er nået, og det skal vi glæde os over. Vi kan vurdere, hvorfor vi ikke nåede alt, men skal erkende vort ståsted nu. Det er udgangspunktet for fremtiden.

1990 venter på os!
For mig er arbejdet især min/din lokale menighed (ikke bare den lokale). Det er der, slaget står. Kun få magter at overvinde verden. Vi har brug for de »små profeter« med visioner og kærlighed, som kan vinde »bare nogle få« (ad gangen). Det spændende i de lokale aktiviteter er især, hvor vi ser det lykkes. Det giver mod på at arbejde videre, også med nye initiativer.

Kopiering og idésalg/idéopsamling
Dejligt er det at se, at nogle menigheder tager arbejdsformer op, som synes at virke andre steder.
Idéfangst og Bessermachen (bruge og forbedre eller tilpasse andres ideer) er ressourcesparende arbejdsformer, vi skal træne mere i.

Hvilke mål har menigheden for det kommende år?
På menighedens årsmøde lyder dette spændende og vigtige spørgsmål. Svaret er undertiden oplevet lidt pinligt. Det havde været dejligt og naturligt med et væld af idéfyldte mål til drøftelse og beslutning, evt. alternative oplæg at vælge imellem.

Jamen vi har vel mål?

Du har sikkert et eller flere mål for dit liv. Tilsvarende har alle menigheder små og store mål for menighedslivet og vore medmenneskers liv. Nogle små, andre store, i forholdet til Gud, vore medmennesker, rent praktisk osv.

Vi må passe på. at arbejdet ikke bare kører videre, som det plejer, men at vi også vurderer, hvad vi gør og hvorfor, vi gør det.

Kan vi nå længere?
En spændende tanke, ikke? Prøv at bearbejde og formulere problemstillinger, muligheder og ideer. Kasser roligt noget, for der er nittere ind imellem -mange ideer, mange nittere. Eller brug det: - og vi har et nyt mål.

Fører vore arbejdsmetoder mod målet?
Hvis vi tænker os en menighed sætter sig det mål, »at Gud skal sende 20 nye medlemmer«, bør menigheden sikre, at der er arbejdsmetoder, der kan føre til målet. Vi har behov for periodisk at vurdere og løbende at justere arbejdsmetoderne og herunder søge målt, om vi når de fastsatte mål.

Tænkte mål som:
-    en levende gudstjeneste for alle,
-    gudstjenestefornyelse,
-    absolut ro og værdighed under gudstjenesten
kunne være svære at kombinere. Måske ville det blive aktuelt med en arbejdsform som børnepasning.

Det var generelle tanker om målsætning m.m. Det er aktuelt for hver enkelt gruppe og arbejdsgren at sætte sig mål -og en fantastisk oplevelse at nå dem. Det styrker fællesskabet, når vi føler, vi sammen har klaret udfordringer.

Jeg vil ønske jer alle inspiration i arbejdet med at sætte mål for 1990. Hvis I alvorligt i tro og kærlighed overvejer menighedens plads og muligheder i verden, vil I få velsignelse i arbejdet.

Hvad vil 1990 bringe?
Ja, det bliver jo spændende. Hovedbestyrelsen får, udover mere traditionelle ting, serveret meget interessant, enten som løse tanker, ideer eller projekter. Nogle er jordnære, mens andre kræver overvejelse, bøn og ydmyg vurdering.

Noget af det, vi pt. behandler under en eller anden form, er:
-    kirkecentre,
-    ældreboliger,
-    idébank,
-    forum for kirkelig kultur,
-    kan vi betjene vore mindre menigheder bedre,
-    hjælp til Rumænien.

Fat pennen og send dine ideer
Er det almindelige menighedsanliggender er den naturlige henvendelsesform via distriktsforstanderne.

Ellers glæd jer over positive kontakter med mennesker, der har noget på hjerte.

Skal tingene behandles i hovedbestyrelsen, har vi en frist på 3 uger. Vi mødes ordinært 19.-20. januar, før årsmødet og ca. september. Derudover har vi skriftlig behandling samt forretningsudvalget for presserende sager.

Det ligger i Guds hånd
Føler du som jeg, at tingene kan virke store, undertiden for store for os? Så er det trygt at vide, at vi kan lægge det hele i Guds hånd.

Se, han gør alting nyt!

Kærlig hilsen Knud Kristensen

Kristelig Talsmand, Uge 2, 1990

Ingen kommentarer:

Send en kommentar