Gå videre til hovedindholdet

Hvad er dit nytårsforsæt?

Sådan lyder spørgsmålet til mange kendte personer i kulørte ugeblade, presse m.v. En vil tabe 5 kg, en anden holde op med at ryge, en tredie overveje.. Mange af disse er måske endog gengangere fra tidligere år, altså ikke realiserede mål og forsætter.

Se, jeg gør alting nyt
Sådan lyder det i et vers fra Johannes’ syn eller åbenbaring (citat fra Gud). Sådanne syner eller åbenbaringer har vi ikke mange af i dag. Vi bekymrer os måske endog, når de kommer og holder os hellere inden for de gamle, vante rammer.

Tilbage til det gamle/tilpasning
Det har vi prøvet før, siger nogle som argument mod en ændring. Vi skal ikke lave alting om bare for at ændre tingene, siger andre.

Til det første kan vi glæde os over værdien af de gamle erfaringer samt vor evne til at tilpasse os tidens krav. Om det andet: der skal selvfølgelig være et formål med forandringerne.

Selv i mit korte åremål i kirken har jeg oplevet forskellige arbejdsmetoder forskellige steder, og undertiden også en ændring til det gamle, noget tidligere praktiseret.

Det vigtige er, at vi tør ændre vore arbejdsmetoder, hvis vi anser det for nødvendigt og positivt.

Året 1989 er gået

Det skal vi nu vurdere. Økonomisk får vi konkrete tal. Medlemsmæssigt også, men dette oplyser kun en del af sandheden. Nogle ting gik godt, andre knapt så godt. Mange af de satte mål er nået, og det skal vi glæde os over. Vi kan vurdere, hvorfor vi ikke nåede alt, men skal erkende vort ståsted nu. Det er udgangspunktet for fremtiden.

1990 venter på os!
For mig er arbejdet især min/din lokale menighed (ikke bare den lokale). Det er der, slaget står. Kun få magter at overvinde verden. Vi har brug for de »små profeter« med visioner og kærlighed, som kan vinde »bare nogle få« (ad gangen). Det spændende i de lokale aktiviteter er især, hvor vi ser det lykkes. Det giver mod på at arbejde videre, også med nye initiativer.

Kopiering og idésalg/idéopsamling
Dejligt er det at se, at nogle menigheder tager arbejdsformer op, som synes at virke andre steder.
Idéfangst og Bessermachen (bruge og forbedre eller tilpasse andres ideer) er ressourcesparende arbejdsformer, vi skal træne mere i.

Hvilke mål har menigheden for det kommende år?
På menighedens årsmøde lyder dette spændende og vigtige spørgsmål. Svaret er undertiden oplevet lidt pinligt. Det havde været dejligt og naturligt med et væld af idéfyldte mål til drøftelse og beslutning, evt. alternative oplæg at vælge imellem.

Jamen vi har vel mål?

Du har sikkert et eller flere mål for dit liv. Tilsvarende har alle menigheder små og store mål for menighedslivet og vore medmenneskers liv. Nogle små, andre store, i forholdet til Gud, vore medmennesker, rent praktisk osv.

Vi må passe på. at arbejdet ikke bare kører videre, som det plejer, men at vi også vurderer, hvad vi gør og hvorfor, vi gør det.

Kan vi nå længere?
En spændende tanke, ikke? Prøv at bearbejde og formulere problemstillinger, muligheder og ideer. Kasser roligt noget, for der er nittere ind imellem -mange ideer, mange nittere. Eller brug det: - og vi har et nyt mål.

Fører vore arbejdsmetoder mod målet?
Hvis vi tænker os en menighed sætter sig det mål, »at Gud skal sende 20 nye medlemmer«, bør menigheden sikre, at der er arbejdsmetoder, der kan føre til målet. Vi har behov for periodisk at vurdere og løbende at justere arbejdsmetoderne og herunder søge målt, om vi når de fastsatte mål.

Tænkte mål som:
-    en levende gudstjeneste for alle,
-    gudstjenestefornyelse,
-    absolut ro og værdighed under gudstjenesten
kunne være svære at kombinere. Måske ville det blive aktuelt med en arbejdsform som børnepasning.

Det var generelle tanker om målsætning m.m. Det er aktuelt for hver enkelt gruppe og arbejdsgren at sætte sig mål -og en fantastisk oplevelse at nå dem. Det styrker fællesskabet, når vi føler, vi sammen har klaret udfordringer.

Jeg vil ønske jer alle inspiration i arbejdet med at sætte mål for 1990. Hvis I alvorligt i tro og kærlighed overvejer menighedens plads og muligheder i verden, vil I få velsignelse i arbejdet.

Hvad vil 1990 bringe?
Ja, det bliver jo spændende. Hovedbestyrelsen får, udover mere traditionelle ting, serveret meget interessant, enten som løse tanker, ideer eller projekter. Nogle er jordnære, mens andre kræver overvejelse, bøn og ydmyg vurdering.

Noget af det, vi pt. behandler under en eller anden form, er:
-    kirkecentre,
-    ældreboliger,
-    idébank,
-    forum for kirkelig kultur,
-    kan vi betjene vore mindre menigheder bedre,
-    hjælp til Rumænien.

Fat pennen og send dine ideer
Er det almindelige menighedsanliggender er den naturlige henvendelsesform via distriktsforstanderne.

Ellers glæd jer over positive kontakter med mennesker, der har noget på hjerte.

Skal tingene behandles i hovedbestyrelsen, har vi en frist på 3 uger. Vi mødes ordinært 19.-20. januar, før årsmødet og ca. september. Derudover har vi skriftlig behandling samt forretningsudvalget for presserende sager.

Det ligger i Guds hånd
Føler du som jeg, at tingene kan virke store, undertiden for store for os? Så er det trygt at vide, at vi kan lægge det hele i Guds hånd.

Se, han gør alting nyt!

Kærlig hilsen Knud Kristensen

Kristelig Talsmand, Uge 2, 1990

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...