Gå videre til hovedindholdet

Hvad med 1990?

Man har spurgt mig, om jeg kunne tænke mig at skrive et par ord om mine ønsker for 1990. Jeg skal forsøge.

Først lidt baggrund
1. Jeg er nu faldet ind under »Metodistkirkens lære og kirkeordnings« paragraf 447 stk. 1 - sådan da, for jeg skal ikke have pension fra kirken, men må nok alligevel dømmes efter den paragraf. Se selv!

Jeg vil ikke længere blive betragtet som værende i »aktiv tjeneste« — fra årskonferencen altså. Det er en ubehagelig baggrund for årets tanker. Hvad skal jeg så? Det modsatte må jo være noget må passiv. Den situation vil jeg end ikke overveje.

2. Jeg har netop gennemlæst og lavet uddrag af samtlige kirkens årbøger fra 1891 til og med 1989. Jeg har læst rundt regnet 100 indberetninger fra distriktsforstandere og bestyrelser, nej flere hundrede, og har også læst om utallige planer og fremstød. Jeg er fuldstændig mør!

3. John Wesley sad som 85-årig og filosoferede over, hvordan hans gerning havde været i de sidste 50 år. Han kom til det resultat, at han »var blevet ledet ubevidst og uden forudgående plan eller mønster«.

Mit inderligste ønske er da, at jeg den 31. december 1990 kan sige, som Wesley sagde om sine 50 år, mit udsagn gældende for tiden før årskonferencen såvel som tiden efter - og for resten af den tid, jeg er ved bevidsthed. Er der nogen, der kan bruge dette til noget, så værsgo’.

Godt nytår!

Erik Kristoffersen

Kristelig Talsmand, Uge 2, 1990

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...

Nekrolog: Tidligere missionær Maren Tirsgård (1984)

Det var med vemod, at vi, der har kendt Maren Tirsgård gennem mange år, modtog budskabet om, at hun var død den 12. oktober 1984, næsten 95 år gammel. Maren Tirsgård var et rigt begavet menneske med evner og kræfter ud over det almindelige, og disse gudgivne gaver blev brugt i et langt livs tjeneste. Kaldt af Gud: Lige fra barndomsårene havde Maren Tirsgård følt, at Gud kaldte på hende – og dette kald blev dybere og stærkere i de unge år. Men at skulle forlade hjem og familie – det var for meget for den unge Maren, og der gik derfor flere år, før hun kunne sige helt ja til Guds kald. Medvirkende hertil var ikke mindst et højskoleophold i 1914, hvor hun igennem pastor L. C. Larsens bibeltimer blev stærkt påvirket. Desuden indtraf der en begivenhed, som var en væsentlig årsag til, at den endelige beslutning blev taget. Agnes Bülow: I de år boede der i Vejle en ung sygeplejerske, Agnes Bülow (leder af Betaniaforeningens virksomhed i Vejle), som også gik med et kald til tjeneste. Hun blev ...