Gå videre til hovedindholdet

Julen og vort religiøse grundproblem

For et par måneder siden læste jeg den påstand, at »det religiøse grundproblem er, om der findes en magt, der er i stand til at overvinde det onde i dets rod«.

Jeg melder mig straks som en, der er helt enig i denne på stand, og det bekræftes af det kristne evangelium — også (naturligvis) af den del deraf, som handler om julen.

Påstanden er så at sige baggrund for juleevangeliet.

Sagt på en anden måde. Det blev jul — Guds søn blev født på denne jord — fordi Gud selv ønskede at løse vort religiøse grundproblem (som også er vort menneskelivs grundproblem).

Hvordan skal vi nemlig få bugt med det onde? Enhver har lov til her at tænke på det onde, hvor man syntes, det er størst: U-landsproblemet, race-problemet, krigens problem, lidelsens problem, dødens problem eller det, at du og jeg ikke gør det gode, vi gerne ville, men derimod gør det onde, vi ikke ville.

Da er det, julevangeliet kommer til os med det svar, at uanset hvor og hvordan det onde kommer os ind på livet, så vil det altid møde vor manglende evne til at klare det. Dette er vel til syvende og sidst forklaringen på, at det kristne evangelium er — og altid har været — så upopulært, og det lige fra starten. Derfor kan det i selve juleevangeliet hedde i forbindelse med Jesu fødsel:
»Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham«.
Det er nu op til den enkelte at erkende detteher. Ja, ikke bare dette, men gå et skridt videre for i tro at efterprøve, om svaret (løsningen) er hin fødsel i stalden i Bethlehem. Juleevangeliet fortæller os, at Guds svar er givet os med det. Lyset kaldes barnet i stalden, og herom hedder det, at mørket ikke fik bugt med det . . .

Så er det da spørgsmålet, om vi tager imod dette svar, om vi i tro og tillid tager imod denne Guds søn, for så blev vi igen Guds kære børn (som det hedder i en julesalme), og hvor dette sker, er det onde overvundet. Ikke af os — her er sandelig ikke tale om muskler (ej heller »de åndelige«) — men igennem os, når Guds Ånd får arme og ben.

Det ske!   

Niels Brinkler.

Bragt i Kristelig Talsmand, 19. december 1970

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

Nekrolog: Tidligere missionær Maren Tirsgård (1984)

Det var med vemod, at vi, der har kendt Maren Tirsgård gennem mange år, modtog budskabet om, at hun var død den 12. oktober 1984, næsten 95 år gammel. Maren Tirsgård var et rigt begavet menneske med evner og kræfter ud over det almindelige, og disse gudgivne gaver blev brugt i et langt livs tjeneste. Kaldt af Gud: Lige fra barndomsårene havde Maren Tirsgård følt, at Gud kaldte på hende – og dette kald blev dybere og stærkere i de unge år. Men at skulle forlade hjem og familie – det var for meget for den unge Maren, og der gik derfor flere år, før hun kunne sige helt ja til Guds kald. Medvirkende hertil var ikke mindst et højskoleophold i 1914, hvor hun igennem pastor L. C. Larsens bibeltimer blev stærkt påvirket. Desuden indtraf der en begivenhed, som var en væsentlig årsag til, at den endelige beslutning blev taget. Agnes Bülow: I de år boede der i Vejle en ung sygeplejerske, Agnes Bülow (leder af Betaniaforeningens virksomhed i Vejle), som også gik med et kald til tjeneste. Hun blev ...