Gå videre til hovedindholdet

Glædelig jul fra Congo

Vi er begyndt at se efter de ting, som varsler os om jul. Blomsten »doctors joy«, de hvide liljer, tick fuglen og de ekstra stråler omkring stjernerne. Vi ønsker også at forberede vore hjerter, så vi kan fejre højtiden på rette måde.

Vi har haft et godt år. Glæder, sorger, tunge og lette byrder, men i alt har vi prøvet at holde fast ved troens skjold.

Carroll fik det store tørreskur repareret for jordnødderne og majs, trods problemer kan vi nok sige. At det blev en god begyndelse på samabejdet med regeringen for en forbedret sæd-produktion.

Vi havde den årlige Konference her med 175 deltagere, de materielle ting forbundet med den, gik uden store gnidninger. Fremgang på mange områder.

Fagforeningerne havde sendt en mand op angående den tiende, som er taget af alles løn. Men konferencens lægfolk stemte for det, så Biskoppen sendte ham hjem med flyveren og sagde: den tur vil vi betale fra vort budget fra »tiende«. Det endnu uløste problem er kirkens forhold her til den nye protestantiske kirke i Congo.

Herefter tilbragte vi 8 dage i telt ved en stille sø med mange fisk og et rigt fugleliv. Niels fik den største fangst. Kirsten malaria, men vi fik hende på benene før deres sjike skole igen begyndte.

Her på stationen var der endnu en måned, før eleverne kom tilbage, men da begyndte byrderne med sygdom i forskellige af vore congolesiske familier, med uhyre økonomiske vanskeligheder på grund af den store afstand til læge og hospitaler med undersøgelsesmuligheder.

En af vore prædikanter mistede sin hustru, (det var den tredie, han havde fulgt til graven). Vi siger tak til venner hjemme, som hjalp os, så vi kunne lette nogle af disse forhold.

Dispensairet modtog en sendelse af medicin, som kostede os 800 dollars i transport og dog ikke indeholdt Quinine og antibiotique, hvoraf vi har brugt for 2000 dollars i årets løb. Vi regner med at hjælpe to lokale høvdinger med oprettelse af dispensaire i denne måned.

Glæder. Christine Tshingej kom på besøg og så den lille moderløse dreng, vi havde. Så sagde hun: »Jeg skal passe ham« og tog ham til Kapanga. Hun passer ham sammen med sit arbejde på fødeafdelingen.

Vi er taknemlige for god ledelse på underskolen som på seminariet af Mr. Muteteke Paul og Mr. Kalenga Adalbert. Vi ser hen til den dag, hvor Mr. Yav Jonathan og familien er tilbage for at blive i ledelsen og samarbejde.

Kirkeklokken kalder stadig til tidlig morgenbøn. Congo bygges op. Kirken bygges op. »Når du vil skrive et navn på en mursten, skriver du det så, medens leret er blødt og modtageligt?« Det er nu.

Tove og Carroll, Kirsten, Niels og Inge.

Bragt i Kristelig Talsmand, 19. december 1970
Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...
Send en kommentar
Læs mere

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...
Send en kommentar
Læs mere

Nekrolog: Tidligere missionær Maren Tirsgård (1984)

Det var med vemod, at vi, der har kendt Maren Tirsgård gennem mange år, modtog budskabet om, at hun var død den 12. oktober 1984, næsten 95 år gammel. Maren Tirsgård var et rigt begavet menneske med evner og kræfter ud over det almindelige, og disse gudgivne gaver blev brugt i et langt livs tjeneste. Kaldt af Gud: Lige fra barndomsårene havde Maren Tirsgård følt, at Gud kaldte på hende – og dette kald blev dybere og stærkere i de unge år. Men at skulle forlade hjem og familie – det var for meget for den unge Maren, og der gik derfor flere år, før hun kunne sige helt ja til Guds kald. Medvirkende hertil var ikke mindst et højskoleophold i 1914, hvor hun igennem pastor L. C. Larsens bibeltimer blev stærkt påvirket. Desuden indtraf der en begivenhed, som var en væsentlig årsag til, at den endelige beslutning blev taget. Agnes Bülow: I de år boede der i Vejle en ung sygeplejerske, Agnes Bülow (leder af Betaniaforeningens virksomhed i Vejle), som også gik med et kald til tjeneste. Hun blev ...
Send en kommentar
Læs mere