torsdag den 28. juli 2016

Mindeblade af Vejle Metodistmenigheds Historie gennem 50 Aar

Udgivet i Forbindelse med Aarsmødet 1910

Da Metodist-Kirkens første Præst i Danmark, Pastor Willerup, havde begyndt sit Arbejde i København, havde han af og til som Tilhører en Skibsfører Peter Hansen fra Vejle, som under sit Ophold i København for at losse og lade søgte hen for at høre denne nye Prædikant.

Kaptajn Hansen fandt saa stort Behag i Willerups Forkyndelse, at han tænkte sig, det vilde gaa hans Familie og Bekendte hjemme i Vejle ligesaa, om de kunde faa Lejlighed til at høre Willerup, hvorfor han indbød denne til at komme til Vejle og prædike.

Da Willerup ikke saa sig i Stand til at efterkomme denne Opfordring og personlig optage nogen regelmæssig Prædikegerning i Vejle, sendte han sin Hjælper, Pastor Burrel Smith, hertil for at optage et regelmæssigt Missionsarbejde.


Pastor Smith kom da til Vejle den 9. Juni ved Pinsetid 1860. Han prædikede først en Tid i en privat Skole, som velvilligst blev ham overladt til Brug. Senere blev der indrettet og lejet et større Lokale i Flegborg, og dette blev saa højtidelig indviet af Pastor Willerup til kirkeligt Brug ved et Møde den 12. Maj 1861. Samtidig blev de første 19 Medlemmer indskrevne i Menigheden.

Deres Navne anføres her i den Række, de er opførte i den første Medlemsliste:
Slagtermester Johan Heinrich Dittmann og Hustru Anne Mette;
Tjenestepige Anne Dorthea Gydesen;
Skibsfører Peter Hansen og Hustru Johanne;
Kædeskærer Christen Jochumsen og Hustru Birgitte;
Skrædderlærling Jens Joachim Christensen;
Tjenestepige Caroline Henriette Christensen;
Daglejer Niels Henriksen og Hustru Anne Kirstine;
Enke Marie Møller;
Syjomfru Signe Møller;
Tømrer Poul Christensen og Hustru Kirstine;
Vaskekone Anne Kathrine Andreasen;
Snedkersvend Carl Ferdinand Andreasen;
Lysestøber Carl Gotlieb Müller og Hustru Thomasine Henriette.
Af disse 19 Venner, hvormed Menigheden grundlagdes, har vi nu blot 2 tilbage, nemlig Slagter Dittmanns Enke, Anne Mette, og Postbud Lausens Hustru, Caroline Henriette. Gud velsigne disse to Veteraner i den stridende Kirke.

Af de øvrige Venner, som blev optagne hin mindeværdige Dag, bemærker vi den 15-aarige Skrædderlærling J. J. Christensen, der senere, efter at have studeret i nogle Aar i København under Willerups Ledelse, blev Hjælpeprædikant her i Kredsen fra 1867—72, hvorefter han var Forstander her et Aarstid, og ligeledes senere fra 1879 til 1881, ligesom han fra 1889 til sin Død i 1904 som Missionens Superintendent havde Overtilsynet ogsaa med denne Menighed.

Omtrent samtidig hermed (Foraaret 1861) besøgte Pastor Smtih efter Indbydelse en Gaardejer Niels Simonsen i Hornsyld, og fra den Tid blev der ogsaa holdt Møder i dette Hjem og Omegnen der; senere blev der ligeledes begyndt i Byerne syd for Fjorden, særlig Ankjær og Børkop, og mod Vest ude i Giveegnen.

1864 afløstes B. Smith som Forstander af Markus Nielsen, der ligeledes virkede her i 4 Aar.


I hans Tid udvidedes Virksomheden Vest paa helt ud til Nørup Sogn og mod Nord til Thyregod. — Det sidste Aarstid havde han, som bemærket foran, J. J. Christensen som Hjælpeprædikant. 1868—1872 var Pastor Smith igen Forstander her med J. J. Christensen som Hjælpeprædikant. Samtidig hermed virkede Christian Hansen som Friskolelærer og Lokalprædikant i Vesteregnen indtil han i Foraaret 1872 rejste til Amerika.

Da Pastor Smith i Efteraaret 1872 rejste til Amerika, blev J. J. Christensen Forstander og fik som Hjælpeprædikant en tidligere Indre-Missionær Ola Olson. Samme Aar blev C. Thaarup optaget i Menigheden og snart efter anvendt som Hjælper i Hornsyldkredsen.

I Foraaret 1873, da Pastor Carl Schou havde afløst Willerup som Missionens Superintendent, blev den Grund i Vissingsgade, hvor Kirkens Ejendom ligger, købt, og der blev ligeledes tegnet en betydelig Sum (5000 Kr.) til et Kapel med Præstebolig.

1873 afløstes J. J. Christensen af Chr. Sørensen som Forstander. Samtidig virkede Thaarup som Hjælper i Østeregnen og J. Nielsen i Vesteregnen. Senere blev H. Hansen ogsaa Hjælpeprædikant her i Kredsen.

Den 1. November 1874 blev der oprettet en Dagskole for Menighedens og andre Venners Børn, og denne er bleven fortsat og udvidet siden i Aarenes Løb. Af de Søstre, som har virket længst i dette Arbejde, skal lige nævnes daværende Frk. Michelsen (nu Fru Marie Bast i Kbhvn.), som ledede Skolen ene i ca. 18 Aar, og Frk. Christine Hansen, som har ledet 1. Klasse de sidste 10½ Aar. —

Hvor tidligt Søndagsskolearbejdet blev taget op her, foreligger der ingen Meddelelser om; men i 1872 talte Søndagsskolen i Vejle 150, i Østegnen 40 og i Vesteregnen 90 Elever.


I September 1876 blev Chr. Sørensen flyttet til Langeland og Superintendent Schou overtog selv Forstanderskabet i Vejle med C. Thaarup og P. M. S. Jensen som Hjælpeprædikanter, og den 10. Decbr. blev Kapellet i Vissingsgade indviet til kirkeligt Brug.

Bygningen var det nuværende Forhus i Kirkens Ejendom. Det indeholdt i Stueetagen et Kirkelokale med Plads til ca. 250 Personer samt et Skolelokale, og paa 1. Sal Bolig for Forstanderen og Hjælpeprædikanten.

Hvor omfattende Virksomheden da var, kan skønnes af, at det meddeles, at der var 30 Prædikepladser i Kredsen, saa der var nok at gøre for de tre Prædikanter.

I Januar 1878 maatte Superintendenten flytte til København for at overtage Menigheden der. Pastor Thaarup blev derfor Forstander her, indtil Pastor C. F. Eltzholtz ankom fra Amerika hertil i Juli s. A. og overtog Forstanderskabet.

Eltzholtz var her kun ca. 1 Aar, saa kom J. J. Christensen igen i 2 Aar fra 1879—81, derefter betjente Thaarup, H. Hansen og Lorent Thomsen Menigheden hver 1 Aar, derefter var Schou her igen en kort Tid, indtil Eltzholtz blev ansat i 1884 og virkede her i 2 Aar til han afløstes af P. M. S. Jensen, som var her i godt 2 Aar til Efteraaret 1888, da han afløstes af Joackim Petersen, som virkede her til Sommeren 1890, da han afløstes af A. Bast.

I den Periode, der her kortelig er indrammet af de skiftende Præster, var der foregaaet en betydelig baade Udvidelse og Beskæring af Virksomheden. I 1876 fik saaledes de Venner, som boede i Vendsyssel, hvorhen Virksomheden da ogsaa havde strakt sig herfra, deres egen Prædikant, idet H. Hansen da blev ansat deroppe.

I 1878 blev Vennekredsen i Hornsyld organiseret til en Menighed med P. M. S. Jensen som Forstander, det samme skete i Vesteregnen i Foraaret 1882, idet denne Kreds dog i flere Aar blev betjent af Forstanderen fra Vejle i Forening med forskellige lokale Prædikanter derude.

Den 17. April 1879 stiftede Pastor C. F. Eltzholtz her den første af de nu bestaaende Afholdsforeninger i Danmark; og den 29. April 1892 stiftede Pastor Bast her den første Epworth-Forening i Danmark under Navn af „Sions Vægtere“. —

I Sommeren 1892 blev Kirkeejendommen her ombygget og udvidet til sin nuværende Skikkelse. Det store Kirkelokale toges i Brug den 18. December d. A.

I Sommeren 1895 afløstes A. Bast som Forstander af A. Christensen, der virkede her i 7 Aar, til han i 1902 afløstes af L. C. Larsen, som ogsaa virkede her i 7 Aar og afløstes 1909 af S. N. Gaarde.

Foruden de allerede nævnte Prædikanter, der har virket her i Kredsen som Forstandere eller Hjælpere, har Præsterne N. P. Nielsen og Emil Nielsen m. fl. været Hjælpeprædikanter her, og af de stedlige eller lokale Medarbejdere, som har virket med til varig Velsignelse hver paa sin Vis, bør Jørgen Uth og Chr. Nielsen ikke forglemmes.

 
Hvor mange Medlemmer, der i Tidens Løb har været optaget i Menigheden, kan ikke opgives ganske nøjagtigt, men man kan nok anslaa Tallet til en ca. 1500 voksne Personer, deraf er over 1000 optaget i fuldstændig Forening.


Over Halvdelen af dette Antal er imidlerlid senere udskreven. En stor Del er flyttet til andre Menigheder; en anden Del er desværre bleven utro og som saadan fjernet, medens et betydeligt Antal, især i de senere Aar mange, er overførte fra den stridende Kirke til den triumferende Kirke hjemme hos Herren.

- - -

Som Afslutning paa dette korte Omrids skal endnu blot meddeles en kort Oversigt over vor Stilling som Samfund for Tiden.

Metodistmenigheden er et Samfund af troende Mennesker, hvori Guds klare og levende Ord prædikes og Sakramenterne forvaltes efter Kristi Indstiftelse. Indadtil kan vort Forhold nærmere betegnes med Wesleys Ord:
Vort Samfund er en Forening af Personer, som har Gudfrygtighedens Form og søger dens Kraft; vi er forenede i den Hensigt at bede sammen, modtage Formaning og vaage over hverandre i Kærlighed, at vi kan hjælpe hverandre i Arbejdet for vor Saliggørelse.
Udadtil er vor Opgave fælles med alle Jesu sande Disciple : At gøre alle Folkeslagene til hans Disciple ved at døbe dem til Faderens, Sønnens og den Helligaands Navn, og ved at lære dem at holde alt det, han har befalet os.

Med dette for Øje samles vi regelmæssigt til offentlige Gudstjenester om Søndagen i Sct. Pouls Kirke (og paa andre Pladser) om Ordets Forkyndelse, Sakramenterne og Fællesbønnen; ligesom der som Regel gentagne Gange i Ugens Løb er Anledning til at pleje Samfundslivet ved Sammenkomster for Betragtning af Guds Ord, Fællesbøn og Udveksling af religiøse Erfaringer.

Børnene søges samlede i Søndagsskolen og under andre Former til Oplærelse i Kristendommens Sandheder. Og det Antal af Mænd og Kvinder i Vejle og Omegn, der i deres Barndom og senere Tid efter anden har besøgt vor Søndsgsskole er ret anseeligt. Gud velsigne dem alle!


Ungdomsforeningen, der tæller godt 200 Medlemmer, er aaben baade for Besøg og Medlemsskab for enhver ung Mand og Kvinde. Foreningens Opgave er at hjælpe de unge til alt, hvad der er godt for dem. Maalet søges naaet ved gennem religiøse Møder, Foredrag, Bøger og selskabelige Sammenkomster at faa dem interesserede i at blive gode Samfundsborgere ved at leve et sandt, bevidst og intelligent aandeligt Liv og efter Evne og Lejlighed at deltage i saavel Barmhjertigheds-, literært som Missionsarbejde

Evangelisk Afholdsforening, der tæller et betydeligt Antal Medlemmer udenfor Menigheden, arbejder i Tilslutning til Menigheden for at „redde drikfældige og forfaldne Mennesker, samt for Afskaffelsen af alle Slags berusende Drikke“. Medlemsskab i Menigheden forpligter til: „ikke at nyde berusende Drikke, undtagen naar Nødvendighed fordrer det.“

Af en Række andre Virsomheder med saavel religiøse som humane Formaal, der har Hjem i Kirken, kan nævnes: Børnebespisningen, som de sidste 10 Aar hver Vinter har fundet Sted i Kirkens Lokaler, velvilligt betjent af en Kreds af Medlemmerne og liberalt understøttet af et stort Antal af Byens Borgere og Institutioner, har i flere Uger daglig bespist flere Hundrede Børn.

I denne Forbindelse kan nævnes, at der aarligt forarbejdes og uddeles for flere Hundrede Kroner Beklædningsgenstande til fattige Børn. Det for nogle Aar siden oprettede Børnehjem „Marienlund“ paa Søndermarken er ligeledes væsentligst grundlagt af en Kreds af Mænd her i Menigheden.

De sidste 3 Aar har der her i Januar, Februar og Marts Maaned været afholdt et Højskolekursus for unge Mænd og Kvinder fra hele Landet.

De 3 sidste Aar har Menigheden ydet Bolig for Bethaniaforeningens Diakonisser, som foruden at underholde sig selv ved privat Sygepleje, ret jævnlig har rakt ubemidlede fattige saavel i som udenfor Menigheden en hjælpende Haand. Muligen faar vi det ordnet saaledes med Tiden, at en af Søstrene kan ofre hele sin Tid til at pleje ubemidlede syge.

Hvor rig og omfattende en Gerning i forskellige Retninger det er bleven os forundt at arbejde i, er vi dog ganske paa det rene med, at det bedste af alt er, at Gud er med os. Dette bevidner de mange, mange Mennesker, som i Tidens Løb gennem vort Arbejde er blevne ledede til at leve et lykkeligt og nyttigt Liv og dø en salig Død. — De er vor Ære og Krone. —

Herren vedkende sig i Naade denne vor Gerning i stedse større Udstrækning, hans Navn til Ære !

Ingen kommentarer:

Send en kommentar