Allerede i lang Tid havde den Tanke gæret i Sindene, at den danske Metodisme burde optage en Sygeplejevirksomhed. Vi havde jo hørt og læst om de smukke Resultater, der var opnaaet i Tyskland. Og ogsaa i vor »Indflydelsessfære« var der nok af Sygdom og Nød.
Dertil kom, at vi manglede Arbejde for vore unge, begavede Søstre. Og af dem fik vi flere og flere, alt som Menighederne voksede i Størrelse og Aandskultur. Men ingen kunde finde Vejen til den praktiske Løsning af dette Spørgsmaal.
Saa lang Tid tilbage som i Aaret 1888 vedtoges der ved et Efteraarsmøde en Resolution, hvori der fattedes Beslutning om at optage Diakonissevirksomhed i alle vore Menigheder saa snart som muligt.
Denne Resolution førte ikke til noget; men den blev paa Forslag af L. C. Larsen fornyet ved Efteraarsmødet i Varde 1892. Til Komite for denne Sag valgtes J. J. Christensen, Thaarup og Gaarde.
Ved næste Aarsmøde 1893 udtalte Superintendent J. J. Christensen sig om Sagen. Han saa meget pessimistisk paa Muligheden for at oprette en Diakonissevirksomhed iblandt os. Vi havde ingen Penge. Saa valgtes der et nyt Udvalg bestaaende af C. Jensen, C. Nielsen og L. C. Larsen.
Pastor C. Jensen, der var stærkt optaget af Sagen, gik nu sine egne Veje. Han fik dannet en Sygeplejeforening i Kalundborg, og den 1. April 1895 begyndte den sin Virksomhed med Frk. Sofie Lambrecht som Sygeplejerske, en Stilling hun beklædte med Ære, indtil hun efter ca. 40 Aars Tjeneste flyttede ind paa Aarhus Betaniahjem, hvor hun endnu færdes blandt os som en glad og god Herrens Tjenerinde.
Eksemplet fra Kalundborg blev efterfulgt i Vejle, Frederikshavn o. fl. St. Men kun faa Steder slog det rigtig an. Den rette Form var ikke endnu funden.
I Aaret 1904 kom der en ny Biskop paa Inspektion til Danmark. Det var Biskop Burt, som i mange Aar havde været Leder af Arbejdet i Italien, førend han i 1904 blev valgt til Biskop.
Fra sit Kendskab til vor tyske Diakonisses virksomhed medbragte han en stor Interesse for denne Sag. Han udnævnte nu et Udvalg til at undersøge Muligheden for at optage en lignende Virksomhed i Danmark. Superintendent J. J. Christensen, L. C. Larsen og A. Bast udgjorde Udvalget.
Men kort Tid efter døde J. J. Christensen.
Vi indhentede Oplysninger fra Norge, og Sagen blev behandlet ved Distriktsmøderne. I 1905 blev Udvalget udvidet med C. Jensen, A. Christensen og H. Jacobsen.
I 1906 blev Udvalget bemyndiget til at antage Søstre og sørge for deres Uddannelse. Og i det Øjemed laante vi en Kapital paa — 600 Kr.!
Fra nu af gik Initiativet mere og mere over til Pastor Chr. Jensen.
I 1907 godkender Konferencen Dannelsen af en Betaniaforening, og tre Søstre bliver derefter antagne som Prøvesøstre. Deres Navne var Laura Risom, Clara Christiansen og Anna Damgaard. Sidstnævnte er død, Str. Laura er bleven Husmoder, og Str. Clara er traadt ind i anden Tjeneste; men Mindet om deres trofaste Tjeneste i den første trange Tid skal ikke saa let dø.
Foreningen begynder nu at arbejde. Der udarbejdes Love, og der udgives et Kvartalsblad. Og fra flere Sygeplejeforeninger kommer der Begæring om Assistance.
Den 15. December 1908 blev en Festdag for den unge Virksomhed. Foreningen fik sin officielle Indvielse ved en Festdag i Vejle. Referatet fortæller, at Sct. Pouls Kirke var fyldt til Eftermiddagsgudstjeneste i Dagens Anledning.
Da Søstrene fremtraadte i deres klædelige Dragt (Model fra Amerika, lignende bruges i Sverige og Norge), vakte de stor Opmærksomhed.
Mødet aabnedes af Forstanderen for Menigheden, Pastor Larsen, der omtalte Frelserens Jordeliv som Idealet for et Menneskeliv og gav Søstrene med som Hilsen Kol. 4, 17; »Giv Agt paa den Tjeneste, som du har modtaget i Herren, at du fuldbyrder den!«
Pastor C. Jensen, Formand for Diakonisseudv., udtalte sig om, hvorledes det store Ansvar, der nu var lagt paa disse Søstre, ikke burde tynge dem til Jorden, men burde bringe dem til i Ydmyghed at søge Hjælpen hos ham, der har sagt: »Værer stærke i Herren og i hans Vældes Kraft!«
Der blev holdt Bøn for Søstrene og Arbejdet, og derefter bød Købmand Harris som Medlem af Diakonisseudv. og som Menighedens Repræsentant dem velkommen til Arbejde og tolkede i varme Ord den Glæde, han følte ved at være med til at fremhjælpe den første Spire af denne Form af metodistisk Arbejde i vort Land. I Paulus’ Ord til Menigheden i Rom angaaende Føbe, Diakonissen i Kenkræa, anbefalede han Søstrene til Menighedens bedste og varmeste Sympati.
Søstrene Clara og Laura blev nu ansat i Vejle, hvor de skulde virke som Privatplejersker, medens Str. Anna blev ansat ved Foreningen i Lemvig.
1. Aug. 1908 traadte Str. Agnes Bülow til og blev Leder af Hjemmet i Vejle. Denne udmærkede Søster havde dog ikke Ro paa sig til det stille Arbejde. Efter 4 Aars Tjeneste rejste hun til Amerika for at lade sig uddanne til Missionær. Hun blev i 1913 sendt til Indien, men blev syg kort efter Ankomsten og døde i Lucknow 16. Jan. 1914. (Str. Agnes Bülows Billede findes paa Omslaget.)
Imens fortsattes Arbejdet herhjemme under vekslende Kaar. Der var Tider, hvor der var vel lidt at gøre, og til andre Tider var der for meget.
Men hertil kom, at en Del af vore egne Venner havde lidt svært ved at vænne sig til den nye Form for Virksomhed. Enkelte overvurderede den og stillede derved Krav til Søstrene, som svage Menneskebørn ikke kunde bære. Men mere almindeligt var det, at man fandt det fors kert, at der skulde betales for Arbejdet, de udførte.
Idealet var en Slummission. At vi ikke kunde magte en saadan Virksomhed, idet Pengene dertil jo saa skulde skaffes af os selv, og at en Gerning i Guds Rige ikke er uforenelig med Løn, dette havde man ikke Øje for. Dog medførte denne Misforstaaelse en Del Smerte baade for Ledelsen og Søstrene, og B. F. fik trykket et Stempel paa sig af at være en Forretning, et Stempel, som underligt nok ikke er helt udvisket endnu.
Det vil ikke være mig muligt paa den begrænsede Plads jeg tør raade over, at omtale de aarlige Bevægelser og Forandringer i Virksomheden, lige saa lidt som jeg kan faa Lejlighed til at omtale hver enkelt Søster.
Fra dette Tidspunkt af maa jeg saa indskrænke mig til at omtale Hovedbegivenhederne.
Ved Aarskonferencen i Odense 1912 oplyses det, at der i Aarets Løb har været i Vejle: 42 Dagplejer, 18 Natplejer, 672 Døgnplejer, 76 Sygebesøg, og at Indtægten havde været 2443 Kr.
Pastor Jensen var imidlertid et Par Aar forud flyttet til Aarhus, hvor han var i Færd med at faa bygget Kirke. Han ønskede nu at faa en nærmere Forbindelse med Diakonissearbejdet, og han saa, at der i denne store Provinsby var et større Arbejdsfelt end i andre Byer. Han foreslog derfor, at Hovedstationen flyttedes til Aarhus, og Konferencen godkendte Tanken.
Der blev i Ny Munkegade 73 lejet en tre Værelsers Lejlighed, og den blev monteret og blev Hjem for Søstrene Elisabeth, Cathrine og Hansine. Foruden dette havde vi Diakonisser i Frederikshavn, Esbjerg, Varde og Lemvig.
Forholdene var dog ikke fuldtud tilfredsstillende. Der manglede et Hjem, et fælles Samlingssted for hele Virksomheden. Men at bygge et Søsterhjem alene vilde langt overs stige vore Kræfter. Og at knytte Hospital dertil som flere Steder i Tyskland, kunde der heller ikke være Tale om. Dertil er vore offentlige Hospitaler for gode og billige.
Det er mig ukendt, hvorledes den Tanke opstod hos Pastor Jensen at knytte Søsterhjemmet sammen med et Plejehjem for gamle og svage Mennesker. Men Tanken kom, og Jensen talte ofte om den baade privat og offentligt.
Ligesom B. F. ikke var en Institution for de allerfattigste, idet det offentlige tog sig af dem, saaledes skulde ogsaa Hjemmet være et Tilflugtssted for saadanne, som var for velhavende til at komme paa Alderdomshjemmene og for lidet velhavende til at holde fornøden Betjening og Sygeplejehjælp.
Denne Plan blev forelagt og godkendt af Aarskonferencen i 1913. Herefter fulgte en Række Bestyrelsesmøder, hvor Planerne blev udarbejdet nøjere.
20.—27. Juli holdtes der paa Højskolen i Aarhus et Kursus for social Virksomhed, som var besøgt af Sygeplejersker og Børnehjemsarbejdere.
Det var vort Haab, at Hjemmets Opførelse snart skulde have været paabegyndt; men der fattedes Penge, og hertil kom, at Verdenskrigen, der begyndte i Aug. 1914, bragte Forstyrrelse i disse som i saa mange andre Planer.
Saaledes naaede vi ind i 1915, før der kunde begyndes. Men saa blev der ogsaa begyndt trods Krig og Dyrtid. Ved et Bestyrelsesmøde i Aarhus 30. Aug. 1915 blev det definitivt besluttet at tage fat.
Overslaget fra Arkitekt Fritz lød paa Kr. 95,000. Af dette Beløb havde vi Udsigt til at kunne skaffe 25,000. Resten skulde vi have ved Belaaning af Ejendommen. Grunden, der købtes af Kommunen, var paa 2338 Kvadratalen og kostede 10,000 Kr.
Det var under mange ængstelige Tanker, vi begyndte Opførelsen af det første Hjem. Tiderne var vanskelige, Priserne var høje og i stadig Stigen, vanskeligt var det blot at fremskaffe Materialer, og hvorledes vilde det gaa med Tilslutning, naar Hjemmet blev færdigt?
Det var i Tro til Gud, vi stemte for at begynde, og det var samtidig i Tillid til, at den praktiske Sans og administrative Evne, som Herren havde udrustet vor Broder med, ikke heller her vilde svigte. Og vi blev ikke beskæmmede.
Onsdag den 8. Marts 1916 blev Grundstenen nedlagt. Der blev holdt korte Taler af Præsterne Larsen og Jensen, og sidstnævnte nedlagde Grundstenen.
Uro i Klimaet saavel som i Arbejdsverdenen sinkede Arbejdet; men fremad skred det. Længe før det var færdigt, kom der i Massevis af Forespørgsler om Optagelse, og dette var selvfølgelig en stor Opmuntring.
Ved April Flyttedag 1917 drog de første Pensionærer ind, og Virksomheden begyndte. Men først den 13. og 14. Maj fandt den egentlige Indvielse Sted. Der var store Møder i Kirken, hvor Præsterne Bast, C. Nielsen, J. Nielsen, C. Jensen og L. C. Larsen talte.
Den egentlige Indvielse fandt Sted om Eftermiddagen ved Pastor Chr. Jensen.
Prisen paa Bygningen blev ca. 111,000 Kr., deri indbefattet Inventar. Der var 40 Værelser, deraf kunde 25 udlejes til Pensionærer, og alle Pladser var optaget fra Begyndelsen.
Meddelelserne fra 1917—19 lyder paa, at Hjemmet, trods Krig og Dyrtid er belagt og i fuld Gang. — 15. Decbr. 1918 forefalder det første Dødsfald blandt Søstrene, idet Str. Marie Thomsen i Frederikshavn under sin Tjeneste blev smittet af »den spanske Syge« og faldt som dens Offer.
I Aarene 1920—21 herskede der megen Sygdom blandt Søstrene. I dette Aar blev Str. Elisabeth Munch udnævnt til Oversøster, og adskillige nye Søstre blev antaget.
Str. Elisabeth blev senere Missionær i Afrika og virkede der i nogen Tid. Str. Johanne West overtog 1. April 1921 Ledelsen af Pigehjemmet »Dear Home« i Hellerup, hvor hun har udført en god Gerning siden. Str. Ane Thomsen overtog samme Aar Børnehjemmet i Frederikshavn og Johanne Jacobsen Spædbørnsafdelingen paa Aaløkkegaard, Odense.
I dette frugtbare Aar bliver der ogsaa købt Grund til en Udvidelse af Hjemmet i Aarhus. Grunden, der ligesom den første blev købt af Kommunen, var paa 1230 m2 og kostede 14,000 Kr.
1. April 1922 aabnedes der et Filialhjem i København under Ledelse af Str. Kristine Pedersen. Det indviedes under festlige Former den 13. April, og det gjorde god Tjeneste igennem 9 Aar, indtil det afløstes af det nye.
I Aarsberetningen meddeles det, at en stor Skare syge Mennesker igennem Aarene har funden Pleje ved Betaniaforeningens Søstre. Alene Sygeplejeforeningen i Aarhus kræver aarlig ca. 4000 Sygebesøg og har ca. 100 Patienter under Pleje i Løbet af et Aar.
I Betingelserne ved Købet af Grunden hed det, at den skulde bebygges i Løbet af Aar 1924. Som en Følge heraf maatte Byggeriet begynde i 1923. Der blev udarbejdet to Planer til henholdsvis 208,000 og 289,000 Kr., heri indbf. Inventar. Det sidstnævnte blev valgt.
Planering og Grunds støbning begyndte, og 11. Juni blev Grundstenen lagt. Vejret var højst ugunstigt, pibende Storm og efter Aarstiden en usædvanlig Kulde.
Men Huset rejste sig, blev taget i Brug til April Flyttedag 1924 og indviet Onsdag den 4. Juni i Overværelse af Byens Borgmester og en Del Byraadsmedlemmer, foruden Søstrene og adskillige andre Gæster. Pastor Jensen foretog Indvielsen.
Der var nu Plads til 75 Pensionærer. Naar hertil lægges Antallet af Søstre og Medhjælpere, vil Ejendommen komme til at rumme ca. 100 Personer. Paa Grund af en Del Ændringer gik Prisen op til Kr. 367,683, hvilket Beløb dog i Statusopgørelsen blev nedskrevet til Kr. 343,555.
Paa Skovvangsvej var der i sin Tid købt en Ejendom til Højskolebrug, og der var i 1920 bygget en stor Skolebygning.
I Nedgangstiderne efter Krigen viste det sig dog, at der ikke var Midler nok, ej heller tilstrækkeligt med Elever til, at denne Virksomhed kunde fortsættes efter Planen.
Betaniaforeningen tilbød derfor at overtage dette Kompleks for en Købesum af 140,000 Kr., foreløbig dog blot som et Lejemaal, indtil det viste sig praktisk at realisere Købet. Dette Forslag blev godkendt af Aarskonferencen i København den 20. Febr. 1925. Derved forøgedes Hjemmenes Kapacitet med 20 Pensionærer.
I 1926 berettedes der om fuldt Hus overalt. Paa Skovvang boede bl. a. pensioneret Præst Jens Nielsen og Hustru. Dette gudfrygtige, gamle Ægtepar var til stor Velsignelse paa Hjemmet, indtil de døde, Pastor Jens Nielsen i 1928 og hans Hustru Aaret efter.
I 1927 mindedes Foreningens 20-Aars og Hjemmets 10-Aars Jubilæum. Dette Aar blev Ejendommenes Værdinedskreven til Ejendomsskyldsværdi med 96,555 Kr.
Aaret 1928 blev saare begivenhedsrigt. Oversøster Kristine flyttede til Aarhus, og Str. Agnes Bjerløv overtog Hjemmet i København.
— Sygdom rasede i Hjemmene i dette og det følgende Aar baade blandt Pensionærer, Søstre og det øvrige Personale, og der forefaldt mange Dødsfald. Flere af Søstrene var nær ved et nervøst Sammenbrud paa Grund af Sindsbevægelse og Overanstrengelse.
Men dette Aar mistede vi ogsaa Foreningens utrættelige Leder og Administrator, idet Pastor Jensen døde den 8. Novbr. 1928. En god Maaned senere blev han efterfulgt af sin Hustru. Fru Jensen døde den 18. Decbr. De blev begravede fra Bethlehemskirken og ved begge Begravelser blev der vist stor Deltagelse, og mange varmtfølte Ord blev udtalt over dette usædvanlig dygtige og initiativrige Præstepar.
Efter et Ønske, der i sin Tid var udtalt af Pastor Jensen, overtog nu Pastor J. C. Iversen Hvervet som Bestyrelsens Formand, og han har indtil nu lagt et stort Arbejde ind i at fortsætte og udvide Virksomheden.
Ogsaa i 1929 forefaldt der flere betydningsfulde Begivenheder. Saaledes blev Købet af »Skovvang« nu afsluttet.
Det havde længe været følt, at Lokaleforholdene i Hjemmet i København var utilfredsstillende. Paa Initiativ af Pastor Iversen henledtes nu vor Opmærksomhed paa et Kompleks paa Kong Georgsvej, Frederiksberg, bestaaende af en stor Villa, med en Del Basarbygninger indrettet til Butikker.
Efter mange Overvejelser og Forhandlinger afsluttedes Købet, og det smukke Hjem overtoges 15. August 1930. Prisen var 275,000 Kr.; men desuden maatte der ofres ca. 65000 paa Varmeinstallation og andre Forandringer. Resultatet er nu ogsaa smukt. Det nye Hjem giver Plads til 32 Pensionærer.
Alle disse Forhandlinger, Forandringer og Ordningen af Pengesagerne gav et stort Arbejde for Bestyrelsen, men især for dens Formand. Og samtidig gik den øvrige Virksomhed sin støtte Gang baade i København og Aarhus og i de forskellige Børnevirksomheder m. m.
Den 26. April 1932 døde den anden af vore trofaste Søstre, Str. Anna Damgaard, den eneste, vi havde tilbage af de tre, som begyndte vor Virksomhed.
Og den 20. Maj blev Købmand Holm i Hjørring pludselig hjemkaldt. Han har hele Tiden været en trofast Støtte for denne Sag, og han bliver savnet her som saa mange andre Steder, hvor han havde lagt sin Arbejdskraft og saa tidt vist sin Offervillie.
Søstrenes Antal er steget fra 3 til 23, hvilket ganske vist er for lidt, og Søstrenes Virksomhed omfatter nu ca. 130 Pensionærer, en Skare af Børn og unge Kvinder paa vore Børnehjem og mere end Tusinde i Privat- og Foreningspleje.
»Hidindtil har Herren hjulpet!«
Al Foreningens Virksomhed søges ledet i kristelig Aand. I Hjemmene er der daglig Andagt og Gudstjeneste næsten hver Uge igennem Vintertiden. Pensionærerne ved, at de er velkommen til disse Andagter; men forøvrigt er der fuldstændig Frihed til at deltage eller lade være.
Præsterne Iversen i København og Larsen i Aarhus er altid rede til at være til aandelig Hjælp for saadanne, som ønsker det.
Nu og da afholdes der paa Hjemmene Koncerter, Lysbilledforedrag o. lig., ligesom der om Sommeren bliver arrangeret en Udflugt og ved Juletid Fester, hvilket altsammen synes at være til Glæde og Opmuntring for de ældre og skrøbelige Mennesker, som har funden Tilflugt i vore Hjem.
Betaniaforeningens Organisation og Virksomhed.
Bestyrelsesmedlemmer:
Pastor J. C. Iversen, Formand og Kasserer for Hovedkassen. Pastor L. C. Larsen, Sekretær. Oversøster Kristine Pedersen, Kasserer for Aarhusafdelingen. Pastor H. Særmark, Københ. Grosserer C. A. M. Harris, Københ. Husejer J. Dalbøge, Aarhus. Oversygeplejerske Str. Emilie Holtzweissig, Københ. Str. Johanne West, Hellerup. Bygmester Johs. Munch, Neksø.
Hjemmene i Aarhus:
Oversøster Kristine Pedersen. Str. Hansine Hansen, Sine Jørgensen, Marie Wemmelund, Signe Pedersen, Else Minet, Martha Jakobsen, Rigmor Haugaard, Ida Knudsen, Rigmor Eriksen, Irma Frederiksen, Ella Petersen, Kaja Larsen. Prøvesøstre: Isa Rex-Pedersen, Ingeborg Petersen.
Hjemmet i København:
Str. Agnes Bjerløv, Bestyrerinde. Str. Johanne Nielsen.
De øvrige Søstre er i Tjeneste som følger:
Str. Johanne West, Bestyrerinde af Centralmissionens Kvindehjem, »Dear Home«, i Hellerup.
Str. Minna Poulsen, Bestyrerinde af Centralmissionens Alderdomshjem, Københ.
Str. Martha Nielsen, Leder af Spædbørnshjemmet Aaløkkegaard, Odense.
Str. Ane Thomsen, Bestyrerinde paa Børnehjemmet Fremtidshaab i Frederikshavn.
Str. Ane Petersen, Sygeplejeforeningen, Varde.
Kommentarer
Send en kommentar