Laurine Helene Johansen, Pastor S. K. Johansens Hustru, blev født i København den 20. Juli 1854 af Forældrene Kobbersmedemester L. P. Ibsen og Hustru.
Hun var kun 12 Aar, da hun kom i Forbindelse med Metodistkirken, idet man kan finde hendes Navn som Elev i den nyoprettede Søndagsskole i Jerusalemskirken, eller som den da kaldtes: Sct. Pauls Kirke. Hun var ikke mere end 16 Aar, da hun blev Lærerinde i samme Søndagsskole. Og til sit 77. Aar var hun knyttet til dette Arbejde. I Sandhed en lang Arbejdsdag paa dette Felt.
Hun blev optaget i Menigheden den 4. Februar 1872. Hun var da 17 Aar gammel. I 1885 blev hun ægteviet til Pastor S. K. Johansen, og hun fulgte ham trofast til Arbejdet, hvor Kaldet lød fra Tid til anden.
Fru Laurine Johansen var en hjertevarm Kristen, der aldrig gik paa Akkord med noget, der kunde forstyrre hendes Forhold til Jesus Kristus.
Hun elskede sin Kirke af hele sit Hjerte, og dens Glæder og dens Sorger var hendes. Hun viste dette ved at holde fast ved Kirken i Dage, da det ogsaa kostede hende Modstand at følge den Vej, som hun vidste, var den rette. Fraregnet de Aar, som hun sammen med sin Mand tilbragte i Provinsen, sad hun paa sin vante Plads i vor Kirke hver Søndag — den Kirke, som var hele hendes Livs Glæde. Og Gangen til Guds Hus var for hende en hellig Gang.
Velsignet være Fru Laurine Helene Johansens Minde!
Niels Mann.
Mindeord bragt i Aarbog for Metodistkirken i Danmark 1938
Hun var kun 12 Aar, da hun kom i Forbindelse med Metodistkirken, idet man kan finde hendes Navn som Elev i den nyoprettede Søndagsskole i Jerusalemskirken, eller som den da kaldtes: Sct. Pauls Kirke. Hun var ikke mere end 16 Aar, da hun blev Lærerinde i samme Søndagsskole. Og til sit 77. Aar var hun knyttet til dette Arbejde. I Sandhed en lang Arbejdsdag paa dette Felt.
Hun blev optaget i Menigheden den 4. Februar 1872. Hun var da 17 Aar gammel. I 1885 blev hun ægteviet til Pastor S. K. Johansen, og hun fulgte ham trofast til Arbejdet, hvor Kaldet lød fra Tid til anden.
Fru Laurine Johansen var en hjertevarm Kristen, der aldrig gik paa Akkord med noget, der kunde forstyrre hendes Forhold til Jesus Kristus.
Hun elskede sin Kirke af hele sit Hjerte, og dens Glæder og dens Sorger var hendes. Hun viste dette ved at holde fast ved Kirken i Dage, da det ogsaa kostede hende Modstand at følge den Vej, som hun vidste, var den rette. Fraregnet de Aar, som hun sammen med sin Mand tilbragte i Provinsen, sad hun paa sin vante Plads i vor Kirke hver Søndag — den Kirke, som var hele hendes Livs Glæde. Og Gangen til Guds Hus var for hende en hellig Gang.
Velsignet være Fru Laurine Helene Johansens Minde!
Niels Mann.
Mindeord bragt i Aarbog for Metodistkirken i Danmark 1938
Kommentarer
Send en kommentar