Fru Emily Jacobsen

Emily Jacobsen

Emily Jacobsen, født Stuart Staig, Pastor Hermann Jacobsens Hustru, døde i Svendborg den 11. Juli sidste Aar efter nogen Tids Sygdom.

Fru Jacobsen var født i Indien i Oprørsaaret 1857. Hun gennemgik i sin Ungdom en grundig Uddannelse ved en af de højere Skoler og virkede derefter som Missionær og Lærerinde.

Medens hun var i denne Gerning, mødte hun sin senere Ægtefælle, den unge Dansker, der havde været Officer i den britiske Handelsmarine og nu gennem Metodistmissionen var blevet omvendt til Gud og ordineret til Præst i Metodistkirken.

Pastor Jacobsens Sygdom nødte dem imidlertid til at rejse til Danmark for Rekreation og allerede samme Sommer 1883 ansattes denne i Odense, og siden saa Fru Jacobsen aldrig mere sit Fædreland.

Hun fulgte sin Mand gennem alle dennes Ansættelser. Hun var en elskelig Ægtefælle og en sjælden Moder. Ypperligt begavet og fint uddannet fulgte hun den verdensvide Missionsbevægelse og Strømmene i den engelske Verden. Hun og Familien fulgte trofast deres Forbindelser fra de hjemlige Egne, alt imens hun med Tiden slog Rod i Danmark. Hjemmets Sprog var Engelsk, og Sygdom satte som et Gærde om det idylliske Hjemliv, der levedes i Præstehjemmet.

Fru Emily Jacobsens Navn findes sammen med hendes Mands under de første Certifikater for stiftede Epworth-Foreninger, idet Pastor Jacobsen var de danske Epworth-Foreningers første Præsident og Fru Jacobsen den første Sekretær.

Tre Børn laa begravet paa Svendborg Kirkegaard, hvor Fru Jacobsens Støv nu ogsaa hviler til Opstandelsens Morgen. Vor kære Broder Pastor Hermann Jacobsen begræder med sine to gode og trofaste Døtre Savnet af deres Moder.

Vi her i det kolde Nord, som hun altid følte det, skønt hun vandt Hjemfølelse her, vi velsigner hendes Livsgerning og sætter hende med hendes Kære Stævne i Landet, hvor Taagerne er svundne, og hvor aldrig med Sorg igen fra Sjælene Sjælene vige.

Vor Deltagelse følger vor kære, kække Broder Pastor Hermann Jacobsen og dennes to Døtre.

S. S. Rosendahl.

Mindeord bragt i Aarbog for Metodistkirken i Danmark, 1939

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Læs mere

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Læs mere

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...

Læs mere

Metodisthistorisk Selskab

Søg i denne blog