Gå videre til hovedindholdet

Mogens Bjerno på besøg i Rønne (1976)

I ugen den 15.-21. november 1976 havde vi her i Rønne en møderække med Mogens Bjemo, Strandby. De to af aftenerne var vi i vores lille kirke i Allinge, resten af ugen var vi i Rønne. Det var en dejlig uge, hvor vi fik budskabet forkyndt, så det var til gavn og glæde for os alle sammen.

Lørdag aften havde vi »Drop in Café«, hvor vi sang sammen, og der blev aflagt vidnesbyrd. Mogens Bjerno holdt en bibeltime, hvor han gennemgik emnet »Frelsens vished«. Til sidst sang vi igen. Det var en uge, som er kommet til at betyde meget for mig selv, og jeg tror også, at de andre har fået meget ud af den uge.  

Susanne.

»Der stod i mit hjerte så streng en strid, ak, Verden blænded mit øje«, men så tog jeg til møderække i Rønne i tro på, at Jesus ville hjælpe mig. Og det gjorde han sådan: »Men Jesus kaldte på samme tid og vinked min sjæl mod det høje«.

Så løstes det problem, jeg stred med, fordi jeg lod Jesus hjælpe mig sådan at »Da følte jeg midt i den strid, jeg stred: De evige arme når helt herned«.

Det er jeg taknemmelig for, at de evige arme når helt herned, sådan at jeg kunne og altid kan hente hjælp hos Jesus, som jeg har gjort så mange gange før. Nu jubler jeg: »Har brug du for mig Herre kær? Her er jeg, send mig«.

Tak for en god møderække.  

Hans.

Vi har haft en god og velsignet uge i Rønne med pastor Mogens Bjerno som prædikant. Men først skulle der deles indbydelser ud i byen, og både unge og ældre kom i arbejde, og dermed var vor forventning begyndt hos alle. At det er svært at vække menneskers lyst til at komme i kirke, fik jeg bevis for, da jeg gav en dame en indbydelse. Det varede lidt, før hun svarede:
»Jeg tager den nu kun for billedets skyld. Det er nemlig mit barndomshjem, huset ved siden af kirken«. 
Da kan jeg siges at være mere heldig, for kirken i Østergade 16 var mit hjem, da jeg var stor pige, i nogle år, og er bestandig mit åndelige hjem.

Men mennesker, der overvandt deres magelighed og søgte kirken disse aftener, blev ikke skuffede. Mogens Bjerno kom med sit budskab på en dyb og inderlig måde, så det var ikke til at tage fejl af; ja det var Guds ord, der fængede fra først til sidst.

Emner var givet for hver aften. »Jesus - et nyt livs begyndelse«, »Kristenlivet er glæde«, »Mennesket, det søgende«, »Kristent liv er meningsfyldt«, »Mennesker, der levede i nåden«, »At leve er for mig Kri-stus«, »Menneske, hvor er du?« og »Mennesket - et levende væsen fornyet i Kristus«.

Det var berigende at lytte til den appel, der udgik fra alle disse emner. Alle vore dejlige unge sangere medvirkede hver aften med deres smukke korsange, solo og duet. Det talte sit eget stærke sprog.

Ja, det var velsignede aftener, men nok også travle dage for vor gæst Mogens Bjerno og vor egen præst Lilly Thomsen, der også medvirkede til, at vor møderække blev den store, gode oplevelse.

Derfor sender vi en varm tak her fra Rønne med hilsen og tak for besøget.

Helga Beck.

Bragt i Kristelig Talsmand, december 1976

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

Nekrolog: Tidligere missionær Maren Tirsgård (1984)

Det var med vemod, at vi, der har kendt Maren Tirsgård gennem mange år, modtog budskabet om, at hun var død den 12. oktober 1984, næsten 95 år gammel. Maren Tirsgård var et rigt begavet menneske med evner og kræfter ud over det almindelige, og disse gudgivne gaver blev brugt i et langt livs tjeneste. Kaldt af Gud: Lige fra barndomsårene havde Maren Tirsgård følt, at Gud kaldte på hende – og dette kald blev dybere og stærkere i de unge år. Men at skulle forlade hjem og familie – det var for meget for den unge Maren, og der gik derfor flere år, før hun kunne sige helt ja til Guds kald. Medvirkende hertil var ikke mindst et højskoleophold i 1914, hvor hun igennem pastor L. C. Larsens bibeltimer blev stærkt påvirket. Desuden indtraf der en begivenhed, som var en væsentlig årsag til, at den endelige beslutning blev taget. Agnes Bülow: I de år boede der i Vejle en ung sygeplejerske, Agnes Bülow (leder af Betaniaforeningens virksomhed i Vejle), som også gik med et kald til tjeneste. Hun blev ...