lørdag den 25. august 2018

Metodismen i Strandby

Af Steen A. Larsen, 1988

Den første start på metodismen i Strandby tog sin begyndelse på gården »Engen« i Elling den 1. december 1876, hvor sognefoged Otto Jensen boede.

Fra Hjørring havde man indbudt pastor H. Hansen til at afholde et par møder. Folk fra by og land blev indbudt, og der kom så mange, at den store stue på gården blev fyldt sådan op, at da pastor Hansen kom, kunne han kun komme til forstuen, hvorfra han så talte til forsamlingen.

Ved dette første møde hos sognefogeden i Elling var der en ung stout fisker fra Strandby tilstede. Hans navn var Niels Tvilling, og han bad efter mødet pastor Hansen komme til Strandby og tale i sit hus, hvilket allerede blev imødekommet dagen efter, den 2. december 1876.

Det første møde var et afholdsmøde, og inden længe fik afholdssagen sådan indgang i Strandby, at så godt som alle fiskerne blev afholdsfolk.

I december 1876 begyndte man med søndagsskole i Strandby, og dette arbejde tegnede ualmindeligt godt; men desværre mente skolelæreren, at han burde stille sig skarpt imod det, og i de dage var en skolelærers indflydelse noget større end i vore dage, og dette gjorde da også, at søndagsskolen gik en del tilbage.

I en beretning om arbejdet i Strandby fra juni 1880 ses det, at den helt måtte standse af samme årsag.

I 1881 blev der stiftet en afholdsforening, der virkede i mange år. Afholds-modeme blev holdt i skolen og på »Nørgaard«.

I 1892 lykkedes det en kreds af beboere at få bygget et forsamlingshus på en grund, Niels Tvilling havde skænket.


Adskillige tegnede aktier i bygningen, og da den var færdig, havde man et hus, som var tilgængeligt for, hvem der ville benytte det: adventister, baptister, metodister, afholdsfolk, folkekirkefolk, Indre Mission m. fl.

Aktietegningen bestod af små aktier på 10,- kr., et latterligt lille beløb i dag, men dengang var det stort for en Strandby-fisker. Der var ialt 40 aktionærer. Samtlige byggeudgifter beløb sig til 1.075,- kr.

Til dækning af denne sum havde man aktionærernes 400,- kr., et lån i Frederikshavns Sparekasse på 600,- kr., og nogle enkelte frivillige gaver. Efter opførelsen af huset var der en kassebeholdning på 15,23 kr., et regnskab der var til at overse.

Det første regnskabsår 1893 gav et overskud på 1,26 kr., som i næste regnskabsår 1894 blev til et underskud på 11,23 kr., hvilket måske skyldtes et afdrag på kakkelovnen på 11,45 kr., et af de større gældsbeløb som huset havde dette år. Til tjæring af husets tag blev brugt 2,- kr.

Metodistbevægelsen i Strandby havde i begyndelsen megen modvind. Niels Tvilling døjede ofte med at få sin jord pløjet og harvet, da gårdmændene var uvillige til at gøre arbejde for metodister, som de troede var en slags mormoner, som flere ikke havde gode erfaringer med på det tidspunkt.

To gårdmænd fra »Mosen« blev imidlertid selv afholdsfolk. Nu kunne Niels Tvilling få sine tørv kørt hjem, idet disse to stillede deres heste og vogne til rådighed, og da andre gårdmænd så, at det ikke nyttede at »strejke« længere, ville de også nok køre tørv for ham og hjælpe med arbejdet i jorden, som var en vigtig del af familiens eksistens, selv om fiskeriet var den vigtigste indtægtskilde.

Metodismens arbejde i Strandby kom snart ind i faste rammer med menigheden i Frederikshavn, som man hørte under.

Før man fik bygget forsamlingshuset, blev alle møderne holdt i Niels Tvillings hjem (i dag Havnevej 8), men til sidst blev pladsen for trang, og i nogle år havde man en lille mødesal i Thomas Risagers hus, Krøghsvej 4. Heller ikke her var der tilstrækkelig plads, så det var efterhånden blevet en nødvendighed med større lokaler.

Metodistmenigheden opkøbte derfor alle aktierne i forsamlingshuset, som derefter blev indrettet til kirkesal med tilstødende bedesal, køkken, klokketåm m. m.

Den lille kirke blev indviet søndag den 21. december 1924, og kunne da rumme 150 mennesker.

Tilstrømningen til den lille kirke blev efterhånden så stor, at man en overgang så sig nødt til at bede børnene blive hjemme fra gudstjeneste, for at de voksne kunne få plads. Tit var der så overfyldt i kirkerummet, at petroleumslampernes flammer dalede på grund af iltmangel.

I starten blev der i kirken holdt møde hveranden søndag og et ugentlig bønnemøde. Ungdomsarbejdet tog også sin begyndelse, og efterhånden voksede menigheden sig så stor, at man mente, menigheden var stor nok til at blive selvstændig.

Disse planer blev en realitet, da man søndag den 26. august 1928 kunne holde officiel stiftelsesdag for den nye menighed i Strandby-Jerup. Det blev en minderig dag for menigheden i Strandby, som stod overfor det store skridt at skulle danne selvstændig menighed.

Den gamle kirke
For menigheden i Frederikshavn betød det, at et lille hundrede medlemmer blev skåret ud af medlemslisten og overført til Strandby. For landkredsen Strandby-Jerup kom det til at betyde selvstændighed i alle forhold, nyt ansvar, nye glæder, nye byrder og ved Guds hjælp nye sejre.

Menighedens første præst blev Ole Olesen, og det blev også ham, der kunne byde velkommen til det første menighedsmode den 1. september 1928. På dette møde skulle den nye bestyrelse vælges for den nye menighed. Den kom til at bestå af Emil Larsen, Julius Thomsen, Jens Tvilling og Mads A. Thomsen samt præsten.

Præsten boede i starten til leje i et hus nær kirken, men i marts måned 1930 blev man enig om at gå i gang med opførelse af en præstebolig. Man havde fået et overslag på ca. 5.000,- kr. for et sådant byggeri.

På et nyt møde den 5. maj blev der imidlertid lidt uro om dette projekt, da et nyt overslag pludselig viste ca. 7.000,- kr. Dette var en stor mundfuld for den lille menighed, og ved forhandlinger frem og tilbage med håndværkerne, fik man dem ned i en ny pris på 6.000,- kr. - og så kunne man gå i gang med byggeriet.

Nogen egentlig kirkebetjent havde man ikke i starten - man skal helt frem til 1. marts 1937, før en kirkebetjent blev »fast« ansat til en årlig løn på 225,- kr.

Påetmøde den 29. januar 1938 blev det besluttet, at samtlige konfirmander efter eget og forældres ønske optages i menigheden som medlemmer.

På samme møde blev der bevilget indlæggelse af vand i kirken - efter indhentet tilbud - imod at man til gengæld sløjfede den ene vandhane i præsteboligen! Man kan således se i protokollen, at præsteboligen og dens forhold tit har været det store diskussionsemne.

Således blev der 26. november 1938 bevilget indlæggelse af gas til præstefamilien. Det kneb mere med forståelsen af nødvendigheden med en telefon til præsten.

I marts 1948 blev der bevilget telefon til præsteboligen efter et anonymt bidrag på 5 0,- kr. Men glæden var kort for præsten - for på et nyt møde blev præsten bedt om at afbestille telefonen igen!

Først i 1954 - efter et overskud fra »Julens Glæde« på 300,- kr. og med en personlig gave fra præsten selv - lykkedes det omsider at få installeret telefon i præsteboligen.

Det var til tider et problem for præsten at få løst sit transportbehov med at komme ud til alle menighedens medlemmer i oplandet. Derfor søgte menighedens præst i 1950 - pastor Hans Kristian Bhutho - om støtte til anskaffelse af en »Diesella« cyklemotor!

Præsten ville selv klare en udbetaling på 400,- kr. og behøvede blot hjælp til de månedlige afdrag. Bhutho foreslog, at menigheden i Strandby ydede 10,- kr., Ungdomsforeningen 5,- kr., Aalbæk 5,- kr., Jerup 5,- kr. og Bollehede 5,- kr. Resten klarede præsten selv af sin beskedne løn.

Betalingen skulle afvikles på 12 måneder. Præsten fik sin bevilling, og mange i Strandby kan sikkert huske, når præsten drønede afsted på sin »Diesella« på vej til sine menighedsbørn i oplandet.

Menigheden bevilligede ham senere et benzin-tilskud på 2,- kr. om måneden!

Menigheden i Strandby voksede efterhånden til en af de største metodistmenigheder i Danmark, med et stort ungdoms- og spejderarbejde. - Pladsforholdene blev efterhånden for lille i den gamle kirke. Man begyndte at tale om udvidelse af kirken.

En nabo til kirken, fiskeexportør Rasmus Clausen, skænkede i april måned 1955 velvilligt et stykke jord øst for kirken til en eventuel udvidelse.


Der går to år mere, indtil august 1957, hvor en bygge- og restaureringsfond oprettes. Man har nu planer om nyt oliefyr til kirken, restaurering af køkkenet i kirken og en eventuel tilbygning, men på et møde 8. august 1959 finder man, at disse planer er for dyre i forhold til at bygge noget nyt.


Man enedes i stedet om at rette henvendelse til Elling sogneråd om køb af grunden, hvor den gamle skole lå. Grunden bliver købt til en pris af 3.000,- kr., og man beslutter at bygge en ny kirke og sælge den gamle veltjente kirke.

Samtidig vedtog man at forsøge at sælge præsteboligen, da man mente den var for dyr at restaurere - det gjorde man dog senere alligevel.


Grundstenen til den nye kirke blev lagt den 20. august 1960. Der blev sagt og skrevet meget om dette kirkebyggeri, som helt brød med traditionel kirkebyggeri på daværende tidspunkt. Byggeriet blev Biskop, dr.teol. Odd Hagen. projekteret til at koste 285.000 kr.


Det var mange penge på det tidspunkt, men ved en utrolig frivillig offervilje blandt menighedens medlemmer, lykkedes det dog at få skrabet pengene sammen, så man kunne bygge for egne midler.

Indvielsen fandt sted ved en stor højtidelighed palmesøndag den 26. marts 1961.

I 1976 lavede man yderligere en tilbygning med faciliteter til menighedens store ungdomsafdeling og spejderbevægelse. Spejderbevægelsen fik i 1982 sit eget fritidscenter, idet man købte en nedlagt landbrugsejendom, »Krogsholt« i Søholt ved Østervraa, sammen med menigheden i Frederikshavn. Dette center, der blev indviet i 1987, bliver nu flittigt benyttet af de to menigheder.

Strandby Metodistmenighed er i dag den største metodistmenighed i Danmark med 324 medlemmer. Kirken benyttes flittigt af unge og gamle og er et samlingspunkt for mange efterkommere af de første metodister i byen.

Metodistkirken er en åben kirke, hvor der er plads til alle - ikke kun medlemmer af kirken - hvilket også tydeligt ses ved de mange forskellige arrangementer, der bliver holdt i kirken, hvor tilstrømningen er stor fra alle samfundslag i Strandby.

Artiklen blev bragt i jubilæumsskriftet Strandby Metodistmenighed 1928-1988

Ingen kommentarer:

Send en kommentar