Gå videre til hovedindholdet

Pastor N. P. Nielsen

Pastor Niels Peter Nielsen
1861-1942
Pastor Niels Peter Nielsen, Søn af Indre-Missionær Lars Nielsen og Hustru, Sidse Marie, blev født i Holbæk den 25. November 1861.

Som Dreng tjente han forskellige Steder paa Landet om Sommeren, medens han om Vinteren var i sit Hjem. Ganske naturligt gik dette ud over hans Skolegang, hvilket han senere stærkt beklagede.

Efter sin Konfirmation kom han i Lære, og da Læretiden var omme, rejste han til København og fik Arbejde i sit Fag. Det var hos Skomagermester P. Rasmussen, Gothersgade.

Denne Mand var en alvorlig Kristen og en meget ivrig og varmhjertet Metodist. Han tog sig af sin unge Medhjælper og fik ham med i Kirken, og da Rasmussen var en stærkt interesseret Søndagsskolemand, maatte den unge Mand selvfølgelig ogsaa med i Søndagsskolen.

Nielsen, der fra sin Barndom havde været under aandelig Paavirkning i Hjemmet, var stærkt grebet af, hvad han hørte og saa i denne Vennekreds, han saa pludselig var kommet i, og hans Chef var ham til stor aandelig Hjælp i disse første Tider i Hovedstaden.

Det varede ikke længe, inden han fra Elevens Plads kom ind i Lærergerningen. Ogsaa andet Arbejde blev betroet ham. Som saa mange andre af de unge Københavnere blev han stærkt optaget af Gaardmissionen, som fra Kirken i Rigensgade blev drevet særlig paa Nørrebro og Christianshavn.

Han blev i nogle Aar knyttet til Missionsarbejdet paa dette sidstnævnte Sted baade som Leder af Søndagsskolen og Deltager i Gudstjenesterne i Menighedens Kirkesal.

I 1883 gav Menigheden ham Formanerattest, hvilket som bekendt er det første Trin, der fører op til en Metodistprædikants Stilling og Gerning. Og den Gerning følte vor Broder sig efterhaanden kaldet til; og han fik en god Hjælper baade i sin Menighedsforstander, Pastor J. J. Christensen og i Superintendenten, Karl Schou, der tog sig kærligt og godt af ham.

I 1885 flyttede han, sammen med L. C. Larsen og Th. Bertelsen, ud i Præsteboligen i Stokhusgade, hvor de under Karl Schous og P. M. S. Jensens Vejledning forberedte sig til Præstegerningen. Der kom dog snart Bud efter de unge Mænd ud i det praktiske Arbejde.

Allerede i 1884 havde N. P. Nielsen en kort Tid været Medhjælper i Vejle Menighed. Nu kom han andre Steder hen: til Svendborg og senere til Brønderslev, paa hvilket sidstnævnte Sted han forrettede Tjeneste i Brønderslev og Aalborg.

I 1886 ansattes han som Medhjælper hos Forstanderen i Vejle med Bopæl i Enkelund. Her i Vejle Landkreds fik han nogle Aar sin særlige Arbejdsmark. Her lærte han sin tilkommende Hustru. Anna Kyed, at kende. Samme Aar fik han Bemyndigelse som Lokalprædikant. I 1888 optoges han paa Prøve i Aarskonferencen og i 1891 i fuldstændig Forening.

I 1888 fik han sin første selvstændige Virksomhed som Forstander for Menigheden i Holstebro. Medens han gjorde Tjeneste her, skete det sørgelige, at Menighedens Kapel brændte, og én af vore Søstre omkom i Flammerne; men det var, som det vakte Folks Interesse for Sagen; langt flere end tidligere kom til Møderne, og inden et Par Aar var gaaet, blev den smukke Kirke med tilhørende Præstebolig opført og har siden været et dejligt Menighedshjem for Venneflokken.

Efter 5 Aars Tjeneste i Holstebro kom der Ordre til Flytning, og derefter betjente han følgende Menigheder:
Svendborg (1893—98)
Betania, København (1898—1902)
Kalundborg (1902—08)
Holbæk (1908—13)
Golgatha, København (1913—16)
Betania, København (2. Gang 1916—20)
Medhjælper i Centralmissionen (1920—22)
Svendborg (2. Gang) og Rudkøbing (1922—26),
hvorefter han traadte i udtjent Forhold.
Foruden Bygningen af Kirken og Præsteboligen i Holstebro var han den ledende Kraft ved Opførelsen af Jubilæumskirken i Holbæk.

Br. N. P. Nielsen havde mange Interesser og Idéer, og altid søgte han at udnytte dem til Fordel for Kirken eller den Menighed, han i Øjeblikket betjente.

„Vaarbud“ som trykt Organ for Ungdomssagen skyldes hans Initiativ; han var Medlem af flere Salme- og Sangbogsudvalg og gjorde i Særdeleshed et stort Arbejde ved Udgivelsen af de sidst udkomne Melodibøger.

I særlig Grad var han interesseret i Arbejdet for de unge, og i 23 Aar (fra 1895—1917) var han, paa et enkelt Aar nær, Medlem af E. F.s Hovedbestyrelse. Ved sin Afgang derfra valgtes han da ogsaa som Æresmedlem af Forbundet. Kort sagt: Br. N. P. Nielsen var en virksom, nyttig og stærkt interesseret Arbejder i Kirkens og Guds Riges Tjeneste.

N. P Nielsen med familien
De sidste Aar har han og hans gode Hustru, som i over 50 Aar delte Arbejdets Glæder og Sorger med ham, boet i Hus sammen med sin Ven og Kollega fra Ungdomsaarene, Pastor L. C. Larsen. Her i sit Hjem døde den aldrende Herrens Tjener efter nogle faa Dages Sygeleje den 3. Septbr. 1942.

Br. N. P. Nielsen efterleves af sin Hustru og fire Børn og nogle Børnebørn. Maatte Mindet om denne trofaste og gode Arbejder i Metodistkirken i Danmark blive mange til Velsignelse!

Ære være hans Minde!

C. Nielsen.

Mindeord bragt i Aarbog for Metodistkirken i Danmark 1943

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...