Gå videre til hovedindholdet

Pastor Laust Christensen

Pastor Laust Christensen blev født paa Sandalgaard, Vonge, den 14. Maj 1848 i et Hjem, hvor gammeldags Gudsfrygt var raadende.

Efter sin Konfirmation kom han i Møllerlære paa Hammer Vandmølle, arbejdede 10 Aar paa Holms Mølle og drev derefter selvstændigt Mølleri i Stridbæk ved Vejle.

Her blev han og hans Hustru, Else Marie — med hvem han blev ægteviet i Juni 1872 — alvorlig vakt gennem deres førstefødte Datters Død.

Ved Jens Kusk’s Paavirkning kom de i Forbindelse med Metodistmenigheden i Vejle. Snart fik de begge Fred med Gud og Herren gav dem et klart Vidnesbyrd om Guds tilgivende Naade. De sluttede sig til Menigheden og nogle faa Aar efter opfordrede Kirkens Ledelse Laust Christensen til at træde ind i Missionsarbejdet.

I September 1881 rejste han da til Langeland som Kolportør og Lægprædikant. Her virkede han i godt 2 Aar. I 1883 ansattes han i Løkken, 1887 i Aalborg, 1889 i Aarhus, 1890 i Varde, 1895 i Esbjerg, 1897 i Hjørring, dernæst kom han for anden Gang til Langeland, Løkken og Varde, hvorefter han 1914 tog sin Afsked efter at have tjent Kirken i 33 Aar.

1888 blev Laust Christensen optaget paa Prøve i Kirken og ordineret til Diakon, 1890 optoges han i fuldstændig Forening og ordineredes til Ældste. Den 20. November 1934 hjemkaldtes han paa Sygehuset i Hjørring til den evige Hvile.

I de 33 Aar, Laust Christensen tjente Gud og Kirken, øvede han en betydelig Indflydelse som Prædikant og Menighedsforstander. Hans hellige Enfold, hans stærke Tro, hans utrættelige Nidkærhed og hans sjældne Evner til at vinde Folks Fortrolighed, gjorde ham til en af de største Sjælevindere, dansk Metodisme har fostret.

Dertil kom hans praktiske Sans, der kom ham til Hjælp hver Gang der var Tale om at faa bygget et Hjem for den Menighed, han tjente. Ingen dansk Metodistprædikant har bygget saa mange Kirker og Præsteboliger som han.

Velsignet være Pastor L. Christensens Minde!

Mindeord bragt i Aarbog for Metodistkirken i Danmark, 1935

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...

Nekrolog: Tidligere missionær Maren Tirsgård (1984)

Det var med vemod, at vi, der har kendt Maren Tirsgård gennem mange år, modtog budskabet om, at hun var død den 12. oktober 1984, næsten 95 år gammel. Maren Tirsgård var et rigt begavet menneske med evner og kræfter ud over det almindelige, og disse gudgivne gaver blev brugt i et langt livs tjeneste. Kaldt af Gud: Lige fra barndomsårene havde Maren Tirsgård følt, at Gud kaldte på hende – og dette kald blev dybere og stærkere i de unge år. Men at skulle forlade hjem og familie – det var for meget for den unge Maren, og der gik derfor flere år, før hun kunne sige helt ja til Guds kald. Medvirkende hertil var ikke mindst et højskoleophold i 1914, hvor hun igennem pastor L. C. Larsens bibeltimer blev stærkt påvirket. Desuden indtraf der en begivenhed, som var en væsentlig årsag til, at den endelige beslutning blev taget. Agnes Bülow: I de år boede der i Vejle en ung sygeplejerske, Agnes Bülow (leder af Betaniaforeningens virksomhed i Vejle), som også gik med et kald til tjeneste. Hun blev ...