Gå videre til hovedindholdet

Pastor Chr. Jensen

Christian Jensen
1864-1928
Pastor Rasmus Christian Jensen blev født i Them Sogn ved Silkeborg den 28. April 1864.

— Efter Konfirmationen lærte han Skrædderhaandværket. Under den Tid kom han i Forbindelse med Metodisterne, blev omvendt til Gud og blev Medlem af Kirken. Hans gode Evner og Virkelyst blev snart taget i Brug i Kirkens Tjeneste.

Mens han arbejdede ved sit Haandværk i Holstebro, blev han udnævnt til Lokalprædikant og Søndagsskolebestyrer. Under denne hans Virksomhed, blev han sig sit Kald til Prædikegerningen bevidst.

Han kunde sikkert med sin store praktiske Dygtighed have skabt sig en god Fremtid i økonomisk Henseende ved at blive i sit Fag; men han turde ikke. Herren kaldte ham til at være Prædikant.

Saa var han med til sammen med flere andre at indvie vor Præsteskole. Det første Hold Elever mødte der i 1888, og Chr. Jensen var en af dem. Superintendent Karl Schou var Forstander, og Pastor Ole Olesen og Cand. Udsen var Lærere. De to Aar, Br. Jensen tilbragte paa Skolen, satte i mange Maader sit Præg paa ham, som paa de andre Deltagere.

I 1890 blev han optaget paa Prøve i den danske Aarskonferenee og i 1892 som Medlem. Han blev ordineret til Diakon i 1892 og til Ældste i 1894.

— I 1890 blev han ansat som Medhjælper hos Pastor Thaarup i København. Da hans Gerning mest faldt i Landkredsen, tog han Bopæl en Tid i Holbæk.

Senere kom han til Kalundborg, nærmest paa Anmodning fra den da hjemmeværende Missionær Vilh. Rasmussen fra Kongo. Da det viste sig, at her var god Modtagelighed for det Budskab, Br. Jensen havde at bringe, flyttede han hertil, og allerede Aaret efter havde han faaet samlet en Menighed og bygget en Kirke. Senere blev der bygget Taarn dertil og en Præstebolig. Denne Menighed vedblev at staa Br. Jensens Hjerte nær alle Dage; og det var ikke uden Grund.

Her begyndte paa hans Initiativ vor Kirkes Sygeplejevirksomhed, idet Frk. Lambrecht begyndte sin lange og trofaste Tjeneste som Sygeplejerske i vor første Sygeplejeforening.

Foruden Menigheden i Kalundborg har Br. Jensen betjent følgende Menigheder: Aalborg, hvor han byggede Imanuelkirken; København, Jerusalemskirken, hvor Menigheden under hans Ledelse blev selvunderholdende; Frederikshavn, hvor han, grundet paa Sygdom, kun var et Aar, Emmaus, Odense, hvor han ogsaa var et Aar.

Derefter kom han paany til København, denne Gang som Distriktsforstander og Forstander for den teologiske Skole. Under hans Ophold her blev Golgatakirken købt og en Menighed organiseret.

Senere betjente han Bethaniakirken i to Aar, og kom saa i 1910 til Aarhus, hvor han snart fik opført en ny og stor Kirke.

Br. Jensen var Distriktsforstander 3 Gange og Forstander for den teologiske Skole i 7 Aar, i hvilket Tidsrum der blev uddannet 4 Hold Elever. Han tog ivrig Del i Konferencearbejdet, og hans stærke Initiativ sporedes her som overalt i hans Virksomhed.

Dette gælder ikke mindst det, der maa anses for hans Hovedvirksomhed: at faa Diakonissegerningen optaget i den danske Metodistkirke. I Slutningen af 1907 blev de første Prøvesøstre ansat i Vejle. Under store Vanskeligheder, grundet paa vore smaa Forhold og beskedne Økonomi, lykkedes det at vinde fremad, saa man 10 Aar senere kunde indvie det store og smukke Bethaniahjem i Aarhus som et Hjem for Søstrene og samtidig et Plejehjem for gamle og svagelige Mennesker.

Dette viste sig at afhjælpe et stærkt Savn, og det maatte allerede 8 Aar efter udvides til mere end det dobbelte; et lignende Hjem er senere paabegyndt i København, ligesom Kolonien „Skovvang“ i Aarhus er erhvervet og anvendes som Filialhjem der.

— Det blev Br. Jensens store Livsopgave at fatte Planen til disse Institutioner, opføre deres første Bygninger og sætte Præget paa dem. Nu, da der er skabt en Praksis, og Hjemmene har bevist deres Værdi, er det selvfølgelig lettere at arbejde videre i samme Spor.

I al sin Virksomhed har Br. Jensen haft en trofast og interesseret Medhjælp i sin Hustru Petrine, f. Andersen. Hun blev født den 27. December 1861.

Pastor Jensen døde i sin Gerning — om end nedbrudt under mange Aars Sygdom — den 8. November 1928, og hans Hustru fulgte ham kort Tid efter, den 18. December samme Aar. De blev begravet i Aarhus, henholdsvis den 13. November og den 22. December. Store Skarer af Mennesker fulgte disse trofaste Arbejdere til deres sidste Hvilested.

Vi, som gennem Livet har staaet dem nær og har delt Sorger og Glæder med dem, føler Tomheden ved deres Bortgang.

Velsignet være deres Minde!

Mindeord bragt i Aarbog for Metodistkirken i Danmark 1929

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...

Nekrolog: Tidligere missionær Maren Tirsgård (1984)

Det var med vemod, at vi, der har kendt Maren Tirsgård gennem mange år, modtog budskabet om, at hun var død den 12. oktober 1984, næsten 95 år gammel. Maren Tirsgård var et rigt begavet menneske med evner og kræfter ud over det almindelige, og disse gudgivne gaver blev brugt i et langt livs tjeneste. Kaldt af Gud: Lige fra barndomsårene havde Maren Tirsgård følt, at Gud kaldte på hende – og dette kald blev dybere og stærkere i de unge år. Men at skulle forlade hjem og familie – det var for meget for den unge Maren, og der gik derfor flere år, før hun kunne sige helt ja til Guds kald. Medvirkende hertil var ikke mindst et højskoleophold i 1914, hvor hun igennem pastor L. C. Larsens bibeltimer blev stærkt påvirket. Desuden indtraf der en begivenhed, som var en væsentlig årsag til, at den endelige beslutning blev taget. Agnes Bülow: I de år boede der i Vejle en ung sygeplejerske, Agnes Bülow (leder af Betaniaforeningens virksomhed i Vejle), som også gik med et kald til tjeneste. Hun blev ...