Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Nekrolog: Tidligere missionær Maren Tirsgård (1984)

Det var med vemod, at vi, der har kendt Maren Tirsgård gennem mange år, modtog budskabet om, at hun var død den 12. oktober 1984, næsten 95 år gammel. Maren Tirsgård var et rigt begavet menneske med evner og kræfter ud over det almindelige, og disse gudgivne gaver blev brugt i et langt livs tjeneste. Kaldt af Gud: Lige fra barndomsårene havde Maren Tirsgård følt, at Gud kaldte på hende – og dette kald blev dybere og stærkere i de unge år. Men at skulle forlade hjem og familie – det var for meget for den unge Maren, og der gik derfor flere år, før hun kunne sige helt ja til Guds kald. Medvirkende hertil var ikke mindst et højskoleophold i 1914, hvor hun igennem pastor L. C. Larsens bibeltimer blev stærkt påvirket. Desuden indtraf der en begivenhed, som var en væsentlig årsag til, at den endelige beslutning blev taget. Agnes Bülow: I de år boede der i Vejle en ung sygeplejerske, Agnes Bülow (leder af Betaniaforeningens virksomhed i Vejle), som også gik med et kald til tjeneste. Hun blev
Seneste opslag

Jerusalemskirkens kryptlokaler genindvies (1970)

I de senere år er Jerusalemskirkens kryptlokaler delvis ombygget og moderniseret. I afvigte sommer har ungdommens store sal oven over kirken nu også fået sit udseende fuldstændig forandret. Torsdag den 3. september genindviedes den med et meget festligt program. Jeg kan ikke komme med en nøjere beskrivelse af den nye sal, men jeg kan sige, at der er ikke en ting fra det afhøvlede gulv til det forsænkede loft og væggene rundt, stole, borde ect. uden det er nyt eller været under behandling på en eller anden måde. Og det var et meget festligt syn at se salen den 3. september og med hver eneste siddeplads besat. Formanden, Mogens Hønnicke, bød velkommen og ledede aftenen på en særdeles god måde. Og programmet var meget afvekslende: Korte taler af forhenværende formænd samt af pastor Kyst, beat musik af god kvalitet, ungdomskoret, som sædvanlig i fin form, Hans Mølbæks fortræffelige farvelysbilleder fra arbejdet sommeren igennem, fornøjelig festsang af Gitte Tvilling. Tak til de

Den tidlige metodisme i Strandby

Af Chr. Nielsen Pastor H. Hansen var som klippet og skåret til arbejdet paa denne Egn. Han talte kraftigt imod Synden, men kunde jo ogsaa vise Synderen hen til den Frelser, som han personlig havde lært at kende. Forskellige baade alvorlige og fornøjelige Træk fortælles fra hans Virksomhed. Det hændte saaledes en Gang, at han talte i „Engen“s Lade. En gammel Sukker-Fustage blev benyttet som Talerstol; midt under Talen gik Bunden ud og Præsten forsvandt ned i Fustagen. Da han atter havde faaet sig samlet op, sagde han: „Vel gik jeg den Vej; men Døren staar aaben for jer“, (han havde talt over Ordet: Se jeg stiller for dig en aaben Dør).  Hvorsomhelst han kom i Frederikshavn og Bangsbostrand og adskillige Steder i Egnen Syd og Vest for Frederikshavn og ikke mindst i det store Elling Sogn (hvortil Strandby hører) Nord for Byen — overalt var der Mennesker, der tog imod Vidnesbyrdet og begyndte et nyt Liv. Foruden Niels Tvilling og Hustru, der som ovenfor bemærket, var blandt de førs

»Hvor kan de synge, de Strandby-folk«

Af Harald Jacobsen I maj måned 1937 afsluttede jeg min uddannelse på vor teologiske skole »Øverås« i Göteborg. Ved årskonferencen samme år i Holbæk, blev jeg ansat som forstander for Strandby-Jerup menighed, og tiltrådte den 1. august. Jeg blev således den tredie præst ved menigheden, som var blevet selvstændigt pastorat 1928. Jeg havde dog besøgt menigheden et par gange forud. I januar 1934 blev jeg udsendt af kirken, for gennem praktisk arbejde at få mit kald som præst, bekræftet - og kirken samtidigt kunne vurdere mine evner i så henseende. Strandby I 1933/34 havde Strandby menighed oplevet en rig åndelig tid med vækkelse, som havde til følge, at menighedens medlemstal blev fordoblet. Det blev for mig en åndelig berigende tid, at omgås mennesker, der havde oplevet frelsen i Jesus Kristus. Gik man en aftentur i byen, lød der lovsang fra alle hjem - og især sangen: »Så skal det mit alvor da være, at gøre hvad Herren han vil«.  Jeg måtte her lægge pennen og synge sange

Metodismen i Strandby

Af Steen A. Larsen, 1988 Den første start på metodismen i Strandby tog sin begyndelse på gården »Engen« i Elling den 1. december 1876, hvor sognefoged Otto Jensen boede. Fra Hjørring havde man indbudt pastor H. Hansen til at afholde et par møder. Folk fra by og land blev indbudt, og der kom så mange, at den store stue på gården blev fyldt sådan op, at da pastor Hansen kom, kunne han kun komme til forstuen, hvorfra han så talte til forsamlingen. Ved dette første møde hos sognefogeden i Elling var der en ung stout fisker fra Strandby tilstede. Hans navn var Niels Tvilling, og han bad efter mødet pastor Hansen komme til Strandby og tale i sit hus, hvilket allerede blev imødekommet dagen efter, den 2. december 1876. Det første møde var et afholdsmøde, og inden længe fik afholdssagen sådan indgang i Strandby, at så godt som alle fiskerne blev afholdsfolk. I december 1876 begyndte man med søndagsskole i Strandby, og dette arbejde tegnede ualmindeligt godt; men desværre mente skolel

Lidt om de to første år af Strandby Metodistmenigheds selvstændige historie

Af Ole Olesen, 1988 Året 1928 blev i høj grad skelsættende for Metodistkirkens medlemmer og venner, som var bosiddende nord for Frederikshavn, nærmere betegnet Strandby i Elling sogn, samt Jerup og Bollehede. Indtil den 26. august 1928 var hele den del af Vendsyssel, hvad Metodistkirkens medlemmer angår, en del af menigheden i Frederikshavn. Der havde åbenbart i længere tid været et fremherskende ønske blandt den del af menighedens medlemmer om at blive udskilt som selvstændig menighed. Den endelige beslutning herom blev taget ved årskonferencen i 1928. Det faldt i min lykkelige lod at blive den af den daværende præstestand, hvis navn på ansættelseslisten blev knyttet til denne nye menighed. Menigheden betegnedes de første år som Strandby-Jerup Metodistmenighed. Det var sikkert en særdeles naturlig betegnelse, da en ikke ringe del af menighedens virke faldt i Jerup og Bollehede og en ikke uvæsentlig del af menighedens medlemmer boede i dette område. I Strandby havde menighe

Frihed til fremtid

Under dette tema samledes omkr. 200 mennesker fra folkekirkelige og frikirkelige menigheder, organisationer og enkeltpersoner til konference i Holstebro fra 5. - 8. august. Sigtet med denne konference var forberedelse til de danske kirkedage, der skal afholdes næste sommer, og hvor man tilsigter at samle kristne i Danmark til en fri og åben meningsudveksling. Gennem forberedelseskonferencen ønskede man så tilkendegivet en nærmere præcisering af de problemer og opgaver, som kristne står over for i vor tid, og som så nærmere kunne blive behandlet ved de kommende kirkedage. Helhedsindtrykket af denne konference var, at der virkelig er vilje til at lytte til hinanden og til at forstå hinanden. Det var en stor oplevelse at være med, og jeg tror — og det, synes jeg, blev stadfæstet ved denne konference — at vi som kirke og ikke mindst frikirke har et vægtigt bidrag at yde til en fælles indsats i de brydninger, der i dag finder sted i kirkens møde med verden. Konferencen indledtes m