Gå videre til hovedindholdet

Pastor P. Rasmussen

P. Rasmussen
1870-1950
Pastor emer. Lars Peter Rasmussen blev født i Assens den 25. juni 1870.

Hans fader, der var møllerkusk, døde tidligt, og moderen flyttede med de 4 børn, blandt hvilke P. R. var den yngste, til Vejle. Her kom han i malerlære og blev udlært i sit fag. Der var ingen særlig religiøs interesse i familien, men da Frelsens Hær 1890 kom til Vejle og holdt deres første møde der, var han kommen med og blev omvendt til Gud.

Nu havde han lyst til at komme i kirke og fandt vej til metodistkirken, hvor pastor J. J. Christensen var præst, og blev optaget i menigheden i Vejle den 5. februar 1891. Snart følte han kald til at blive prædikant. Han kom. på vor teologiske skole sammen med afdøde pastor Emil Nielsen og fik 1897 sin første ansættelse i Varde. Imidlertid var han bleven gift med pastor Thaarups datter, Vilhelmine.

Hans udmærkede evner som leder og forkynder kom straks for dagen, og efter 5 gode år i Varde flyttede P. R. efter yderligere 1 års virke i Randers til Neksø. Her oplevede han en meget velsignet vækkelsestid, og under hans mandige og forstående ledelse voksede menigheden i tal og indflydelse. Der stiftedes sangkor, hornorkester, og en ejendom købtes, hvori der oprettedes et sømandshjem.

Pastor Rasmussens mandighed og retlinede optræden bevirkede, at kirkens ledelse ved flere anledninger satte ham på vanskelige poster.

Fra Neksø flyttede P. R. til Golgata (1908—11), og fra 1911—14 var han ansat i Randers. Herfra gik turen til Frederikshavn, hvor han havde syv gode virkeår (1914— 1921).

Efter genforeningen blev pastor R. ansat i Kolding og Sønderjylland (1921—24). De øvrige ansættelser ser således ud: Jerusalem, København: 1924—26; Fåborg: 1926— 27; Emmaus, Odense: 1927—28; Golgata: 1928—33 og igen i Emmaus: 1933—37.

I forskellige henseender var der betroet pastor R. betydningsfulde opgaver. Han var således distriktsforstander i årene 1926—32 fordelt mellem sdr. distrikt og Københavns distrikt.

På hans initiativ oprettedes i Frederikshavn den 15. januar 1921 et børnehjem: Fremtidshåb. — I en meget lang årrække sad han i præsteuddannelsesrådet og andre betydende udvalg som: Finansudvalg og bogudvalg.

Som udtjent prædikant kom P. R. ofte til hjælp, hvor man anmodede ham om det.

Kræfterne tog imidlertid af, og særlig hans sidste leveår var P. R. meget alderdomssvækket. Hans trofaste hustru, der overlever ham og hans øvrige familie, plejede ham med omhu.

Den 2. april d. å. fik han hjemlov, og påskelørdag stedtes han til Jorde fra Strandby metodistkirke på Elling kirkegård. Mange venner fra menigheden og en repræsentation fra kirken flokkedes om båren sammen med fru R. med deres 11 sønner, for at vise ham den sidste ære.

Vi savner P. R. iblandt os. Ære være hans minde.

E. Ried.

Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark 1950

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...