Gå videre til hovedindholdet

Pastor P. Rasmussen

P. Rasmussen
1870-1950
Pastor emer. Lars Peter Rasmussen blev født i Assens den 25. juni 1870.

Hans fader, der var møllerkusk, døde tidligt, og moderen flyttede med de 4 børn, blandt hvilke P. R. var den yngste, til Vejle. Her kom han i malerlære og blev udlært i sit fag. Der var ingen særlig religiøs interesse i familien, men da Frelsens Hær 1890 kom til Vejle og holdt deres første møde der, var han kommen med og blev omvendt til Gud.

Nu havde han lyst til at komme i kirke og fandt vej til metodistkirken, hvor pastor J. J. Christensen var præst, og blev optaget i menigheden i Vejle den 5. februar 1891. Snart følte han kald til at blive prædikant. Han kom. på vor teologiske skole sammen med afdøde pastor Emil Nielsen og fik 1897 sin første ansættelse i Varde. Imidlertid var han bleven gift med pastor Thaarups datter, Vilhelmine.

Hans udmærkede evner som leder og forkynder kom straks for dagen, og efter 5 gode år i Varde flyttede P. R. efter yderligere 1 års virke i Randers til Neksø. Her oplevede han en meget velsignet vækkelsestid, og under hans mandige og forstående ledelse voksede menigheden i tal og indflydelse. Der stiftedes sangkor, hornorkester, og en ejendom købtes, hvori der oprettedes et sømandshjem.

Pastor Rasmussens mandighed og retlinede optræden bevirkede, at kirkens ledelse ved flere anledninger satte ham på vanskelige poster.

Fra Neksø flyttede P. R. til Golgata (1908—11), og fra 1911—14 var han ansat i Randers. Herfra gik turen til Frederikshavn, hvor han havde syv gode virkeår (1914— 1921).

Efter genforeningen blev pastor R. ansat i Kolding og Sønderjylland (1921—24). De øvrige ansættelser ser således ud: Jerusalem, København: 1924—26; Fåborg: 1926— 27; Emmaus, Odense: 1927—28; Golgata: 1928—33 og igen i Emmaus: 1933—37.

I forskellige henseender var der betroet pastor R. betydningsfulde opgaver. Han var således distriktsforstander i årene 1926—32 fordelt mellem sdr. distrikt og Københavns distrikt.

På hans initiativ oprettedes i Frederikshavn den 15. januar 1921 et børnehjem: Fremtidshåb. — I en meget lang årrække sad han i præsteuddannelsesrådet og andre betydende udvalg som: Finansudvalg og bogudvalg.

Som udtjent prædikant kom P. R. ofte til hjælp, hvor man anmodede ham om det.

Kræfterne tog imidlertid af, og særlig hans sidste leveår var P. R. meget alderdomssvækket. Hans trofaste hustru, der overlever ham og hans øvrige familie, plejede ham med omhu.

Den 2. april d. å. fik han hjemlov, og påskelørdag stedtes han til Jorde fra Strandby metodistkirke på Elling kirkegård. Mange venner fra menigheden og en repræsentation fra kirken flokkedes om båren sammen med fru R. med deres 11 sønner, for at vise ham den sidste ære.

Vi savner P. R. iblandt os. Ære være hans minde.

E. Ried.

Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark 1950

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...