Gå videre til hovedindholdet

Fru Karen Marie Elisabeth Jørgensen

Karen og Vilh. Jørgensen
fejrer sølvbryllup i 1937
Karen Marie Elisabeth Jørgensen, der fødtes i Horslunde på Lolland den 9. juni 1879, som den næst-yngste af en søskendeflok på ni, var datter af sadelmagermester Hans Iversen og hustru.

Blot fjorten år gammel kom hun ud at tjene som pige i huset hos nogle nærboende gårdmandsfolk. Men ved attenårs alderen afløste hun sin store søster som »Kammerpige« hos den bekendte pædagog og skoleleder Nathalie Zahle på Nørrevold i København.

Imidlertid vaktes, efter nogle års tjeneste på dette sted, fru Jørgensens interesse for sygeplejen, og tilskyndet af Nathalie Zahle begyndte hun som elev på Frederiksberg hospital. Efter endt uddannelse fik fru Jørgensen ansættelse på børnehospitalet i Odense, men blev senere privatsygeplejerske.

I Odense fandt hun sit åndelige hjem i »Emmauskirken«, og det var her, hun traf Vilhelm Jørgensen, med hvem hun indgik ægteskab den 10. december 1912. Brylluppet stod i Rutland i Iowa, U. S. A., hvor pastor Vilh. Jørgensen på dette tidspunkt var præst. Det blev et meget lykkeligt ægteskab, og sammen med sin mand skabte hun et harmonisk hjem, hvor der var godt at være. Hun var sin mand en god hustru og en sjælden god mor for de fem børn, der voksede op i hjemmet.

1920 overførtes pastor Vilh. Jørgensen til den danske årskonference. Men både i U. S. A. såvel som i de menigheder de betjente herhjemme, var præstefamilien Jørgensen meget afholdt. Gennem 48 år stod fru Jørgensen ved sin mands side som en særdeles god og stærk støtte og var altid levende interesseret i kirkens arbejde. Fru Jørgensen var en fin karakter, en stærk kristen personlighed, der skabte respekt om sit navn ved sin noble færd. Hun var mild af sind og i besiddelse af et aldrig svigtende lune og godt humør.

De sidste år fru Jørgensen levede var prøvende og svære for hende at komme igennem. En ondartet leddegigt berøvede hende efterhånden førligheden, hvorfor hun efter sin mands død i 1959 flyttede sammen med datteren sygeplejerske Inger Jørgensen, hos hvem hun nød en kærlig og omsorgsfuld pleje.

Den 30. september 1963 blev fru Jørgensen kaldt bort fra stridens til hvilens land - 84 år gammel. Et langt og virksomt liv var afsluttet. Hendes minde vil leve længe i de menigheder, hun sammen med sin mand betjente.

Æret være fru Karen Marie Elisabeth Jørgensens minde.

H. Jacobsen.

Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark 1964

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...