 |
| Engelbrecht Emil Ried 1885-1964 |
Barndomshjemmet var præget af dyb og inderlig gudsfrygt, der satte dybe spor i børnenes liv. Pastor Ried begyndte som bankmand, men fik tidligt kaldet fra Gud til en tjeneste i vor kirke.
Efter sin uddannelse udøvede han sammen med sin hustru Anna Ried f. Thomsen en dygtig og nidkær tjeneste i flere af vore menigheder. Børnene havde en trofast ven i pastor Ried, og mange steder fik han held til at knytte dem til søndagsskolen, ungdomsforeningen og menigheden.
En stor børneflok voksede op i hjemmet, de blev alle ledet til kærlighed og trofasthed mod Gud, og som mange af vore ældre præstefolk kæmpede pastor Ried og hustru for at give børnene en god og grundig uddannelse trods den lille løn.
Den sidste menighed pastor Ried tjente var Hjørring menighed, og da han og hans hustru gik på pension flyttede de til Vonge, hvor de fik et godt hjem i mange år. For få år siden måtte fru Ried forlade sit hjem på grund af tiltagende sygdom, og endnu en gang blev pastor Ried prøvet i sin tro. Men han kunne bære det, fordi hans liv var i harmoni med Guds vilje. Han oplevede i disse sidste tunge år, at menigheden og venner sluttede tættere op om ham end nogensinde før.
Pastor Rieds forkyndelse var båret af en frimodig og glad tro. Han fik lov til at udøve en velsignelserig gerning blandt børn og unge i Vonge. Gennem sin gerning i strengekoret fik han kontakt med mange børn og deres hjem, og hans tro fik indflydelse på dem.
En ung pige valgte, da hun i skolen skulle skrive en stil om et menneske hun beundrede, at skrive om pastor Ried. Og i denne stil skriver hun bl. a.: »Han lærer os unge at tro på Gud«.
Hans færden blandt byens befolkning skabte den største respekt, man holdt af hans ligefremme væsen og afgjorte sindelag.
Pastor Ried blev begravet fra vor kirke i Vonge den 1. april i år. Det blev en uforglemmelig stund, en højtid vi sent glemmer. Da pastor Ried for sidste gang førtes til den kirke han elskede så højt, strøede børn og unge blomster foran hans båre.
Ved indgangen til kirken stod unge æresvagt, da kisten blev ført ind til højtideligheden, og kirken var fyldt til sidste plads. Ved mindesamværet efter begravelsen takkede mange for en tro og veludført tjeneste i vor kirke.
Vor kirke har mistet en trofast og ærlig tjener. Vi takker for tjenesten og beder for fru Ried og børnene.
Et rigt liv blev levet, det blev ikke sparet for modgang og sorg, men gennem alt blev pastor Rieds liv levet i Gud. Hans liv blev til velsignelse, og da det blev aften gik han ind til sin »Herres glæde«.
Ære være pastor Rieds minde.
Svend Aa. Holm.
Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark 1964
Kommentarer
Send en kommentar