Gå videre til hovedindholdet

Fru Helga Rosendahl

Helga Kamilla og
Søren Svend Serup Rosendahl
Fru Helga Kamilla Rosendahl fødtes i Kalundborg den 25. juni 1887 af forældrene togfører Niels Peter Olsen og hustru Anna f. Larsen.

Det var gudfrygtige og alvorligt indstillede forældre. De tilhørte vor kirke og var i høj grad agtet af alle.

Helga Rosendahl fik en betydelig åndelig arv med sig ud i livet fra dette sit gode hjem, og denne gudsfrygt og alvor sammen med, hvad hun modtog i sin ungdomstid i den lille Bethesdakirke i Kalundborg, prægede hende for livet og blev, som årene gik, til den åndelige modenhed, der gjorde hende til den stærke kristne personlighed.

Den 9. december 1911 blev hun viet til pastor Søren Svend Rosendahl, der på det tidspunkt var ansat i Kalundborg.

Sammen med sin mand skabte hun et hjem, hvor der altid rådede en ren og god atmosfære, og hun blev sin mand en god hustru og sine børn en sjælden god mor.

Hun var først og fremmest hjemmets kvinde og kendte sit kald som hustru og mor. Men hun fyldte også sin plads som præstekone. I en metodistprædikants ofte vanskelige stilling er en god hustru en uforlignelig medhjælp, og hun stod trofast ved sin mands side i gode og lyse som i svære og vanskelige dage som hans uvurderlige støtte. Hendes færd og arbejde i de menigheder, de betjente, var til megen velsignelse og som et lysende eksempel for mange.

Det, som næst efter hendes mands arbejde i menighederne, havde hendes hjerte, var Guds riges arbejde i missionslande, og denne kærlighed og interesse havde hun og hendes mand fælles.

Jeg tager næppe fejl, når jeg mener, at det var dette vort præstepar, der førte den norske missionssalme »Din rigssag, Jesus, skal være min største herlighed« ind i vore kredse i Danmark. Denne salmes inderlige og inspirerende ord var som skrevet ud af deres hjerter.

I mange år var fru Rosendahl i ledelsen af M. K. og i adskillige år dens formand. Hun elskede dette arbejde og blev ved sin indsats i dette kendt langt udenfor landets grænser. Det var en sorg for hende, da hun af helbredsgrunde måtte give det fra sig.

Fru Rosendahl var en fin karakter, og hun skabte respekt om sit navn ved sin retsindige og noble færd. Hun mødte alle mennesker med sit milde sind, og i sin samtale med dem føltes det, som vejede hun hvert ord på den vægt, som hun vidste, Gud også aflæste.

Hun mistede sin mand i 1947. Siden levede hun alene i sit hjem i Svendborg, i de seneste tider tynget af et svagt helbred, men levende optaget til det sidste af sine børn og deres kære og af kirkens liv og arbejde.

Det var typisk for hende, at hun, den sidste søndag, hun levede, sad på sin plads i Sct. Johannes kirke. Få dage efter, den 19. juni 1957, kaldte Gud sin trætte tjenerinde hjem. En lang og arbejdsfyldt dag blev afsluttet.

Æret være fru Helga Rosendahls minde!
Niels Mann.

Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark 1958

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...

Nekrolog: Tidligere missionær Maren Tirsgård (1984)

Det var med vemod, at vi, der har kendt Maren Tirsgård gennem mange år, modtog budskabet om, at hun var død den 12. oktober 1984, næsten 95 år gammel. Maren Tirsgård var et rigt begavet menneske med evner og kræfter ud over det almindelige, og disse gudgivne gaver blev brugt i et langt livs tjeneste. Kaldt af Gud: Lige fra barndomsårene havde Maren Tirsgård følt, at Gud kaldte på hende – og dette kald blev dybere og stærkere i de unge år. Men at skulle forlade hjem og familie – det var for meget for den unge Maren, og der gik derfor flere år, før hun kunne sige helt ja til Guds kald. Medvirkende hertil var ikke mindst et højskoleophold i 1914, hvor hun igennem pastor L. C. Larsens bibeltimer blev stærkt påvirket. Desuden indtraf der en begivenhed, som var en væsentlig årsag til, at den endelige beslutning blev taget. Agnes Bülow: I de år boede der i Vejle en ung sygeplejerske, Agnes Bülow (leder af Betaniaforeningens virksomhed i Vejle), som også gik med et kald til tjeneste. Hun blev ...