Gå videre til hovedindholdet

Fru Kathrine Nielsen

Kathrine og Jens Nielsen
Da Fru Pastor Jens Nielsen den 30. September 1929 lukkede sine Øjne i Døden, var det en Moder i Israel, der gik bort.

Hun var nemlig ikke alene den omhyggelige Moder for sine egne Børn, men hun havde en Moders Sind, Forstaaelse og Kærlighed overfor mange af dem, hun i det sjælefrelsende Arbejde, der var betroet hende og hendes Mand, mødte paa sin Vej,

Det var ovre paa den fynske Højderyg, i Vissenbjerg, at Kathrine Henrikke Jessen Møller fødtes den 8. Juni 1855. Tidligt mistede hun sin Moder, hvad der omsider førte til, at en Tante, der boede i Faaborg, paatog sig Moderhvervet. Denne hørte til Pastor Vilhelm Birkedals Valgmenighed i Ryslinge.

I Hjemmet lød der megen Sang, og i Kirken lyttede den lille Kathrine tidligt til en levende Forkyndelse. Alt dette vakte dybe Længsler i hende. Disse uddybedes senere gennem Samtaler med religiøst grebne Mænd og Kvinder samt ogsaa gennem et Ophold paa Thestrup Højskole.

Det var dog først da hun korn i Forbindelse med Metodisterne og hørte Pastor Anton Christensens alvorlige Forkyndelse om Synd og Naade og ikke mindst om Troens Glæde og Vished, at hun kæmpede sig igennem til Genfødelse og Fred og selv oplevede Frelsen i Kristus, den, der førte hende ind i et bevidst Samfundsliv med Gud.

Som 33aarig lærte hun den 37aarige Pastor Jens Nielsen at kende, og efter kort Tids Bekendtskab kunde han føre hende ind i Præstehjemmet i Løkken som sin Hustru.

At det var to modsatte Naturer, der her havde fundet hinanden, var let at se. Han var den udprægede alvorlige, ja pietistiske i hele sit Livssyn. Hun var derimod mild og venlig, og hun vandt alle, hun kom i Forbindelse med, ved sit yndige Smil. Men trods Forskellighederne skabtes alligevel det mest harmoniske Samliv og det hyggeligste Hjem, man kan tænke sig.


En Del Menigheder blev betroet dem, og det viste sig snart, at Pastor Jens Nielsen ikke alene havde faaet en Medhjælp til Hjemmet, men ogsaa i Menighedsarbejdet. Det kan nok siges, at naar disse to gode Præstefolk fik Lov til at føre mange til Retfærdighed, og saa tillige vogte den Hjord, der var betroet dem, saa godt som det blev gjort, skyldes det ikke mindst Fru Nielsens velsignede Indflydelse.

Der fødtes Ægteparret 3 Børn. Kathe døde 1 Aar gammel, og Mary skulde som 22aarig først forherlige sin Frelser ved et langt Sygeleje, og dernæst ved en vidunderlig, triumferende Død. Fru Carla Christensen, der vandrer i Mors og Fars Spor, er den ældste og eneste tilbagelevende, og hun bor i Horsens.

Som Guds Freds herlige Smil havde hvilet over Fru Nielsens Liv, saaledes blev det ogsaa i Døden. Guds Fred blev i Sandhed Sjælesolen, som aldrig gik ned. Længslen efter det himmelske Hjem betog hende. Der var Stunder, hvor hun saa og hørte uudsigelige Ting, indtil hun fik Lov at hilse sin Frelser med et Smil, med det sidste.

Vi takker Gud for et saadant ham indviet Liv, og vi velsigner Fru Kathrine Henrikke Jessen Nielsens Minde.

Mindeord bragt i Aarbog for Metodistkirken i Danmark 1930

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...