Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra januar, 1990

Biskophjørnet: Økumenik

Samhørighed Alle kristne hører sammen. Men det har ikke altid været lige let at praktisere denne samhørighed. Historien og samtiden er fuld af mislykkede forsøg. Ydre økumeni I den økumeniske bevægelse er der blevet gjort alvorlige forsøg på at nedtone forskellene kirkesamfundene imellem med det formål at bane vej for en større synlig enhed. Men der er nu tydelige tegn på, at vi er kommet ind i en ny fase. I flere og flere sammenhænge dukker udtrykket »forsonet mangfoldighed« nemlig op. Det indebærer, at vi ikke skal feje forskellene ind under tæppet, men lægge dem op på bordet og tale sammen om dem. I denne situation er det en glæde at være metodist. Det er ikke nødvendigt for os at være så lidt metodistisk som muligt for at passe ind i den økumeniske sammenhæng. Vi kan — ligesom andre kristne — understrege vor egenart og berige den samlede kristenhed og samfundet med den. Tilsammen får vi lov at understrege, hvad Gud har gjort og gør i hver enkelt. Tilsammen er vi helere og rig...

Møde med metodister i Gibraltar

Det er spændende og interessant at rejse, at se andre lande, møde fremmede folkeslag, få et indblik i kultur og levemåde. Fra Thurø til Gibraltar, der sejlede et skib Jeg har været så heldig at blive forhyret på en lystyacht, bygget på det bådeværft, hvor jeg arbejdede. Båden er amerikansk ejet, 77 fod (23,50 meter) lang, vejer 65 tons og er udstyret med alt, der gør livet bekvemt ombord. Lørdag den 16. september afsejlede vi fra Thurø med kurs mod Kiel for at passere gennem Kielerkanalen. Fire dage senere anløb vi Lymongton i Sydengland, hvor vi tilbragte nogle dage. Jeg fandt en lille metodistkirke her, men fik desværre ikke lejlighed til at besøge vennerne. Vi stak til søs igen, og efter en fin tur over Biscayen fortsatte vi langs Portugals kyst helt til Gibraltar. Her er et lille pluk fra min dagbog: »Da jeg kom op på vagt kl. 23, gik vi ret syd i den mørke nat, der er et par coastere foran os, den ene lyste på os med sin kraftige projektør. Det er en dejlig nat, helt ...

Guds glade folk i lovprisning

Hvad gemmer der sig bag det, Nordens Metodistkirke har valgt som tema for den tid, vi står i? Vi lever i en brydningstid. Nytænkningen vil ingen ende tage, og vi påvirkes dagligt af en stadig accelerende udvikling i vores verden. Det er som om kirken - »det gamle hus« - også rystes i sine grundvolde, og meget peger på, at vi står over for en vækkelsestid, hvor Guds folk vil rejse sig i Ordet, og en brændende tro må udskilles af lunkenheden (netop dette sker nu mange steder i verden). I årevis har vi holdt fast på halvtomme kirkebænke i håbet, og »håbet gør ikke til skamme«. Men når Jesus, kirkens herre, kommer for at hente sin brud, vil det da være for at finde en menighed, som lidt slukøret indrømmer: »Øh, beklager Herre, men vi nåede ligesom ikke rigtigt at få begyndt - du ved jo, det er kompliceret og tidskrævende at føre tingene forsvarligt igennem systemet, og desuden...« Et villigt sennepsfrø Jesus siger, at alt, vi har brug for, er »tro som et sennepsfrø«. Det interessa...

Den gyngende bro

O vidunder-tro! du slår over dybet din gyngende bro, som isgangen trodser i brusende strand, fra dødningehjem til de levendes land; bo lavere hos os, det huer dig bedst, du højbårne gæst! O kærligheds Ånd! det evige liv i fuldkommenheds bånd! o, smelt du vort hjerte ved højaltrets ild, og klar du jordklimpen i solglansen mild, så glade vi føler, os skabes i bryst de levendes lyst! GRUNDTVIG, 1824 Salmebogen er en god kilde til det, vi med et lidt gammeldags ord kalder opbyggelse. Lad os håbe, at selve sagen ikke er gammeldags, men at vi jævnligt søger og finder ord og tanker til at opbygge vor tankeverden, vor tro, vort håb, vor opfindsomhed i kærlighed. En bygning, der ikke vedligeholdes, forfalder. Og så sad jeg ved en af julens gudstjenester og kom til at slå op og læse endnu engang Grundtvigs lovprisning af kristenlivet, den, der hedder: »O kristelighed«. Igen blev jeg betaget af disse billeder, hvormed han beskriver, hvad det vil sige at leve kristenlivet her i denne brogede...

Emil Larsen 90 år

Kendt og respekteret i kirkerne Pastor Emil Larsen fylder 90 år mandag den 22. januar. Emil Larsen omtales med stor respekt i flere frikirker, og han vil for dansk frikirkelighed være en af dette århundredes mest betydningsfulde skikkelser. Fra barndommen af blev Emil Larsen oplært i den kristne tro. Hans forældre var med i den »gudelige vækkelse« på Mørkøv-egnen, men tilsluttede sig metodismen nogle år før århundredskiftet. I 1921 blev Emil Larsen optaget på prøve i konferencen, og sammen med sin Lucy gjorde han tjeneste i en række metodistmenigheder. Emil Larsens helbred var svagt. Og flere gange blev tjenesten afbrudt af sygdom og hårde prøvelser, især i tiden før og under krigen. Fra 1944 fik Emil Larsen kald til tjeneste i Missionsforbundet, og det blev til to menighedsansættelser. Ved Evangelisk Frikirkeråds stiftelse sidst i fyrrerne var Emil Larsen med. Forfatter og salmedigter Studererkammeret har været Emil Larsens arbejdssted nummer et. Med et forfatterskab på omkring 2...

Dynamisk frelsesforståelse

Hvad er frelse? Mange taler om frelse, men gør det med meget forskelligt indhold. I snæver betydning er frelse det samme som omvendelse. I bredeste forstand bruges frelse om adgangen til et fremtidigt paradis. Bibelen giver os indblik i frelsens mysterium i små glimt. Med lignelsessprogets malende billeder giver Jesus os forståelse for, hvordan mennesket får del i Guds frelse. Og helbredelsesscenernes »din tro har frelst dig« viser os lidt af frelsens konsekvens. Frelsens mål Frelsen er Guds værk. Gud har travlt i verden. Og Guds aktivitet er ikke planløs eller uden mål. Gud skabte verden, som verden skulle være, »og Gud så, at det var såre godt«. Det fortælles der om i Bibelens første kapitler. I Bibelens afslutningskapitler tegnes et billede af en fremtidig verden, der også er helt efter Guds vilje. Både det tabte og det kommende paradis siger noget om, hvad Gud vil med sit engagement i vores faldne verden, med lidelse, konflikt og meningsløshed. Gud vil, at vores verden skal bliv...

Mindeord om rektor Thorvald Källstad

Under et besøg på Överås i november måned 1989 ringede jeg til min mangeårige gode ven, pastor, dr. teol. Thorvald Källstad, for at høre, om det passede ham med et kort besøg. Skønt han var meget syg, svarede han, at det ville han gerne. Det blev en uforglemmelig aften. Han og Vera Källstad har altid haft åbne døre, og han ville ikke, at besøget skulle være kort. Han lod mig se ind i de enestående rige oplevelser, Gud gav ham under hans sygdom, sådanne oplevelser af Guds nærhed, som han aldrig havde troet, skulle blive ham til del. Det gav ham en så rig fylde af Guds kærlighed, at det også fyldte ham med kærlighed til mennesker. Havde der før været andre følelser, så svandt de i alle tilfælde nu. En virkelig kristen personlighed Thorvald var et højt begavet menneske, der brugte sine rige evner i Guds og Kirkens tjeneste, dels som præst og forkynder, dels som lærer og rektor på vort teologiske seminarium. Det er ikke mange prædikanter i nordisk metodisme, han ikke har fået lov at p...

Hvad er dit nytårsforsæt?

Sådan lyder spørgsmålet til mange kendte personer i kulørte ugeblade, presse m.v. En vil tabe 5 kg, en anden holde op med at ryge, en tredie overveje.. Mange af disse er måske endog gengangere fra tidligere år, altså ikke realiserede mål og forsætter. Se, jeg gør alting nyt Sådan lyder det i et vers fra Johannes’ syn eller åbenbaring (citat fra Gud). Sådanne syner eller åbenbaringer har vi ikke mange af i dag. Vi bekymrer os måske endog, når de kommer og holder os hellere inden for de gamle, vante rammer. Tilbage til det gamle/tilpasning Det har vi prøvet før, siger nogle som argument mod en ændring. Vi skal ikke lave alting om bare for at ændre tingene, siger andre. Til det første kan vi glæde os over værdien af de gamle erfaringer samt vor evne til at tilpasse os tidens krav. Om det andet: der skal selvfølgelig være et formål med forandringerne. Selv i mit korte åremål i kirken har jeg oplevet forskellige arbejdsmetoder forskellige steder, og undertiden også en ændring ti...

Med Kristus i 90’erne

Tekster: 1. Mos. 12:l-4a og Mark. 2:13-14. Du står i afgangshallen i Kastrup lufthavn — der er en masse liv og larm og mennesker omkring dig. Der bliver hele tiden talt over højttalersystemet - meddelelser om flyafgange, sikkerhedsbestemmelser og forsinkelser - og du hører ikke rigtig efter, du er blot én i mylderet. Hvis der pludselig kom en meddelelse til dig, ville du ikke høre den på grund af al uroen omkring dig. Gud taler midt i mylderet Det er ikke helt det samme, og alligevel. Midt i mylderet, midt i den megen aktivitet, larm og uro, der til daglig omgiver os, taler Gud. Han kalder på os, kalder mennesker til tjeneste. Men der er så meget andet, der tager vores opmærksomhed, at vi ofte ikke hører det, Gud forsøger at sige til os. Ens for alle Gud kalder hvert eneste menneske personligt. Fælles for os alle er, at vi er kaldede til efterfølgelse. Den op- og udfordring Jesus giver til tolderen Levi, giver han også til os. Vi er kaldede til at efterfølge Kristus - uanset...

Hvad med 1990?

Man har spurgt mig, om jeg kunne tænke mig at skrive et par ord om mine ønsker for 1990. Jeg skal forsøge. Først lidt baggrund 1. Jeg er nu faldet ind under »Metodistkirkens lære og kirkeordnings« paragraf 447 stk. 1 - sådan da, for jeg skal ikke have pension fra kirken, men må nok alligevel dømmes efter den paragraf. Se selv! Jeg vil ikke længere blive betragtet som værende i »aktiv tjeneste« — fra årskonferencen altså. Det er en ubehagelig baggrund for årets tanker. Hvad skal jeg så? Det modsatte må jo være noget må passiv. Den situation vil jeg end ikke overveje. 2. Jeg har netop gennemlæst og lavet uddrag af samtlige kirkens årbøger fra 1891 til og med 1989. Jeg har læst rundt regnet 100 indberetninger fra distriktsforstandere og bestyrelser, nej flere hundrede, og har også læst om utallige planer og fremstød. Jeg er fuldstændig mør! 3. John Wesley sad som 85-årig og filosoferede over, hvordan hans gerning havde været i de sidste 50 år. Han kom til det resultat, at han »var blev...

MB’s landsrådsmøde

MB har holdt landsrådsmøde den 6.-7. januar 1990 hos Lene Bræstrup i Svendborg, og jeg vil her referere de vigtigste ting. Fremtidige programpunkter Vedrørende mission har Inger Poulsen, Horsens, fået materiale fra Norge. Det kan I høre mere om på medarbejderkurset i Svendborg den 9.-11. marts, hvor vi bl.a. får besøg af Laila og Henning. Endvidere skal vi se den videofilm fra Zaire, som Birgitte og Niels French har optaget. Omkring landsmødet i Vejle den 11.-13. maj vil der lørdag blive et program med familiekonsulent i Baptistkirken, Karin Christensen. (Ret til ændringer forbeholdes.) Vi talte om nyudgivelser, hvor vi gerne vil udgive Carsten Morsbøls bog »Larven Joakim«. Endvidere vil hæftet »Familiedage« blive genoptrykt. Suk - trist, men... »Landet rundt« var en meget trist rejse: 6 ud af 17 menigheder har intet børnearbejde (suk!). Dog var der enkelte lyspunkter: I Vonge har man en fremgang på 7 børn (58 %). Vejles børnekor har haft fremgang på 2 børn. Ellers er de andre MB...