Gå videre til hovedindholdet

Vær god

»Vær god«, sagde forældrene i gamle dage til Deres unge ved afskeden fra barndomshjemmet. De gamle skelnede imellem gode og onde mennesker, mellem dem, som søger at lindre og hjælpe, og dem, der skiller mennesker fra hinanden og sår gift i sjælene, mellem dem, der bygger op og dem, der bryder ned.

Vor tid trænger til gode mennesker, der søger frem til det gode hos deres medmennesker, og som har vilje til at bygge op.

Hvad vil det sige at være god?

Pastor Krag ved Sankt Jakobskirken gav for mange år siden et godt svar til sine konfirmander:
»At være god er at svare til sin bestemmelse«.
Vi er ikke ligegyldige nittere i verdenshusholdningen. Gud har skabt os og lagt plan for hver enkelts liv. Vor opgave er da at lytte og lade os lede af hans ånd, så vi må få lov at være i det godes tjeneste, være med til at lindre og hjælpe, og tænde lys for dem, som sidder i mørket! — Det gør os til frie, frimodige og glade mennesker, at gå i det godes tjeneste!

Gud give os at skinne så, som himmellys, skønt af de små, da randt for os guldterning.

Denne indstilling råder overalt på feriehjemmet ved Als Husholdningsskole, Vollerup! Frk. Johanne Hansen, der er hjemmets leder, lærte dette at »være god« i den lille trækirke — rejst af metodister i Fangel by på Fyn — hun lærte og oplevede, at det at være god holdt også i koncentrationslejren i Ravensbrüg.

Fra morgen til aften hviler der en særlig fred og hygge over hjemmet — måske en særlig velsignelse!

Ved morgenbordet fremsiger frk. Hansen trosbekendelsen — hvorfor nu det? — I kvindelejren i Ravensbriig var nerverne ved at slå klik — intet havde man at foretage sig — alt var usikkert og fyldt med spænding, men en dag fandt Johanne Hansen på, at man kunne fremsige sin trosbekendelse, og man prøvede dette.

Det gik bedre morgen efter morgen, men så blev også dette forbudt, og man måtte da ty ud i vaskerummet, der fremsagde man den da under larm og skramlen af fade hver morgen. Mange takker i dag frk. Hansen for hendes modige adfærd her.
»Ja«, siger frk. Hansen, »nogle forklarer, at de ikke tør holde andagt i skolerne, men jeg siger: Jeg tør ikke lade være«.
For 43 år siden åbnede frk. Hansen sin husholdningsskole her i Vollerup. Desuden oprettedes der husmoderdemonstrationer samt aftenskoleundervisning. 13 forskellige bygninger tilhører Johanne Hansens center.

Der er »Noden«, den gamle krolade, her er spisesal for alle lejrskolerne, der om sommeren besøger stedet. Færøhuset, hvor hvert rum har navn efter de færøske øer, Pejsesalen til undervisning og underholdning.

Abildgården ud for Yrkegården: den store vævestue, feriehjemmet »Caritas« (barmhjertighed), hvor værelserne har navn efter medfanger i Ravensbriig, her kan familier med større og mindre børn nyde ferien med udsigt til plæne og blomsterfloret.

For enden af gangen i denne bygning hænger en tavle med ordene:
»Hænderne fyldte med arbejde og hjertet fyldt med kærlighed«.
På den anden side af de klippede hegn er rejst den store fest- og foredragssal »Hejmdal«. Bag køkken og frugthave finder vi den store sportsplads.

Alt mens man foretager denne rundgang på dette område, hører man beretning om mennesker, der kom her, fandt fred og hvile og som styrkede da kunne rejse hjem til den måske ellers lidt grå hverdag. En af de få deltagere i vor rundgang udbrød spontant: »Hvilken velsignelse!« og bedre ord kunne vist ikke udtales på dette sted og ved dette syn!

Ved aftenkaffen hygger man sig, og samtalen drejes altid ind på livets store værdier, man når altid til den slutning: det er en stor Gud, vi tjener!

Omegnen er rig på minder fra historien og en masse skønne spadsereture kan man få over mark og gennem landsbyer. Søndag formiddag går vejen til Ulkebøl kirke, en smuk gammel landsbykirke, der denne søndag har et stort besøg.

Man mærker, der er ånd og liv i denne mulighed. Betagende er præstens prædiken, men endnu mere betagende er det at se de 20 ganske unge springe op fra kirkebænken og gå til alterskranken, så snart indbydelsen til nadverbordet er udtalt. Man takker Gud, at han har et så talrigt folk i dette sogn!

Det blev et dejligt ferieophold.

Så er afrejsedagen inde, man ser endnu engang på »husreglerne«, som er hængt op i den store entre, og man læser bl. a. »Vær god mod hinanden«!

M.A.

Bragt i Kristelig Talsmand, 11. december 1970

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...