Gå videre til hovedindholdet

Vær god

»Vær god«, sagde forældrene i gamle dage til Deres unge ved afskeden fra barndomshjemmet. De gamle skelnede imellem gode og onde mennesker, mellem dem, som søger at lindre og hjælpe, og dem, der skiller mennesker fra hinanden og sår gift i sjælene, mellem dem, der bygger op og dem, der bryder ned.

Vor tid trænger til gode mennesker, der søger frem til det gode hos deres medmennesker, og som har vilje til at bygge op.

Hvad vil det sige at være god?

Pastor Krag ved Sankt Jakobskirken gav for mange år siden et godt svar til sine konfirmander:
»At være god er at svare til sin bestemmelse«.
Vi er ikke ligegyldige nittere i verdenshusholdningen. Gud har skabt os og lagt plan for hver enkelts liv. Vor opgave er da at lytte og lade os lede af hans ånd, så vi må få lov at være i det godes tjeneste, være med til at lindre og hjælpe, og tænde lys for dem, som sidder i mørket! — Det gør os til frie, frimodige og glade mennesker, at gå i det godes tjeneste!

Gud give os at skinne så, som himmellys, skønt af de små, da randt for os guldterning.

Denne indstilling råder overalt på feriehjemmet ved Als Husholdningsskole, Vollerup! Frk. Johanne Hansen, der er hjemmets leder, lærte dette at »være god« i den lille trækirke — rejst af metodister i Fangel by på Fyn — hun lærte og oplevede, at det at være god holdt også i koncentrationslejren i Ravensbrüg.

Fra morgen til aften hviler der en særlig fred og hygge over hjemmet — måske en særlig velsignelse!

Ved morgenbordet fremsiger frk. Hansen trosbekendelsen — hvorfor nu det? — I kvindelejren i Ravensbriig var nerverne ved at slå klik — intet havde man at foretage sig — alt var usikkert og fyldt med spænding, men en dag fandt Johanne Hansen på, at man kunne fremsige sin trosbekendelse, og man prøvede dette.

Det gik bedre morgen efter morgen, men så blev også dette forbudt, og man måtte da ty ud i vaskerummet, der fremsagde man den da under larm og skramlen af fade hver morgen. Mange takker i dag frk. Hansen for hendes modige adfærd her.
»Ja«, siger frk. Hansen, »nogle forklarer, at de ikke tør holde andagt i skolerne, men jeg siger: Jeg tør ikke lade være«.
For 43 år siden åbnede frk. Hansen sin husholdningsskole her i Vollerup. Desuden oprettedes der husmoderdemonstrationer samt aftenskoleundervisning. 13 forskellige bygninger tilhører Johanne Hansens center.

Der er »Noden«, den gamle krolade, her er spisesal for alle lejrskolerne, der om sommeren besøger stedet. Færøhuset, hvor hvert rum har navn efter de færøske øer, Pejsesalen til undervisning og underholdning.

Abildgården ud for Yrkegården: den store vævestue, feriehjemmet »Caritas« (barmhjertighed), hvor værelserne har navn efter medfanger i Ravensbriig, her kan familier med større og mindre børn nyde ferien med udsigt til plæne og blomsterfloret.

For enden af gangen i denne bygning hænger en tavle med ordene:
»Hænderne fyldte med arbejde og hjertet fyldt med kærlighed«.
På den anden side af de klippede hegn er rejst den store fest- og foredragssal »Hejmdal«. Bag køkken og frugthave finder vi den store sportsplads.

Alt mens man foretager denne rundgang på dette område, hører man beretning om mennesker, der kom her, fandt fred og hvile og som styrkede da kunne rejse hjem til den måske ellers lidt grå hverdag. En af de få deltagere i vor rundgang udbrød spontant: »Hvilken velsignelse!« og bedre ord kunne vist ikke udtales på dette sted og ved dette syn!

Ved aftenkaffen hygger man sig, og samtalen drejes altid ind på livets store værdier, man når altid til den slutning: det er en stor Gud, vi tjener!

Omegnen er rig på minder fra historien og en masse skønne spadsereture kan man få over mark og gennem landsbyer. Søndag formiddag går vejen til Ulkebøl kirke, en smuk gammel landsbykirke, der denne søndag har et stort besøg.

Man mærker, der er ånd og liv i denne mulighed. Betagende er præstens prædiken, men endnu mere betagende er det at se de 20 ganske unge springe op fra kirkebænken og gå til alterskranken, så snart indbydelsen til nadverbordet er udtalt. Man takker Gud, at han har et så talrigt folk i dette sogn!

Det blev et dejligt ferieophold.

Så er afrejsedagen inde, man ser endnu engang på »husreglerne«, som er hængt op i den store entre, og man læser bl. a. »Vær god mod hinanden«!

M.A.

Bragt i Kristelig Talsmand, 11. december 1970

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...

Nekrolog: Tidligere missionær Maren Tirsgård (1984)

Det var med vemod, at vi, der har kendt Maren Tirsgård gennem mange år, modtog budskabet om, at hun var død den 12. oktober 1984, næsten 95 år gammel. Maren Tirsgård var et rigt begavet menneske med evner og kræfter ud over det almindelige, og disse gudgivne gaver blev brugt i et langt livs tjeneste. Kaldt af Gud: Lige fra barndomsårene havde Maren Tirsgård følt, at Gud kaldte på hende – og dette kald blev dybere og stærkere i de unge år. Men at skulle forlade hjem og familie – det var for meget for den unge Maren, og der gik derfor flere år, før hun kunne sige helt ja til Guds kald. Medvirkende hertil var ikke mindst et højskoleophold i 1914, hvor hun igennem pastor L. C. Larsens bibeltimer blev stærkt påvirket. Desuden indtraf der en begivenhed, som var en væsentlig årsag til, at den endelige beslutning blev taget. Agnes Bülow: I de år boede der i Vejle en ung sygeplejerske, Agnes Bülow (leder af Betaniaforeningens virksomhed i Vejle), som også gik med et kald til tjeneste. Hun blev ...