Gå videre til hovedindholdet

Julen og vort religiøse grundproblem

For et par måneder siden læste jeg den påstand, at »det religiøse grundproblem er, om der findes en magt, der er i stand til at overvinde det onde i dets rod«.

Jeg melder mig straks som en, der er helt enig i denne på stand, og det bekræftes af det kristne evangelium — også (naturligvis) af den del deraf, som handler om julen.

Påstanden er så at sige baggrund for juleevangeliet.

Sagt på en anden måde. Det blev jul — Guds søn blev født på denne jord — fordi Gud selv ønskede at løse vort religiøse grundproblem (som også er vort menneskelivs grundproblem).

Hvordan skal vi nemlig få bugt med det onde? Enhver har lov til her at tænke på det onde, hvor man syntes, det er størst: U-landsproblemet, race-problemet, krigens problem, lidelsens problem, dødens problem eller det, at du og jeg ikke gør det gode, vi gerne ville, men derimod gør det onde, vi ikke ville.

Da er det, julevangeliet kommer til os med det svar, at uanset hvor og hvordan det onde kommer os ind på livet, så vil det altid møde vor manglende evne til at klare det. Dette er vel til syvende og sidst forklaringen på, at det kristne evangelium er — og altid har været — så upopulært, og det lige fra starten. Derfor kan det i selve juleevangeliet hedde i forbindelse med Jesu fødsel:
»Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham«.
Det er nu op til den enkelte at erkende detteher. Ja, ikke bare dette, men gå et skridt videre for i tro at efterprøve, om svaret (løsningen) er hin fødsel i stalden i Bethlehem. Juleevangeliet fortæller os, at Guds svar er givet os med det. Lyset kaldes barnet i stalden, og herom hedder det, at mørket ikke fik bugt med det . . .

Så er det da spørgsmålet, om vi tager imod dette svar, om vi i tro og tillid tager imod denne Guds søn, for så blev vi igen Guds kære børn (som det hedder i en julesalme), og hvor dette sker, er det onde overvundet. Ikke af os — her er sandelig ikke tale om muskler (ej heller »de åndelige«) — men igennem os, når Guds Ånd får arme og ben.

Det ske!   

Niels Brinkler.

Bragt i Kristelig Talsmand, 19. december 1970

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...