Glædelig jul fra Congo

Vi er begyndt at se efter de ting, som varsler os om jul. Blomsten »doctors joy«, de hvide liljer, tick fuglen og de ekstra stråler omkring stjernerne. Vi ønsker også at forberede vore hjerter, så vi kan fejre højtiden på rette måde.

Vi har haft et godt år. Glæder, sorger, tunge og lette byrder, men i alt har vi prøvet at holde fast ved troens skjold.

Carroll fik det store tørreskur repareret for jordnødderne og majs, trods problemer kan vi nok sige. At det blev en god begyndelse på samabejdet med regeringen for en forbedret sæd-produktion.

Vi havde den årlige Konference her med 175 deltagere, de materielle ting forbundet med den, gik uden store gnidninger. Fremgang på mange områder.

Fagforeningerne havde sendt en mand op angående den tiende, som er taget af alles løn. Men konferencens lægfolk stemte for det, så Biskoppen sendte ham hjem med flyveren og sagde: den tur vil vi betale fra vort budget fra »tiende«. Det endnu uløste problem er kirkens forhold her til den nye protestantiske kirke i Congo.

Herefter tilbragte vi 8 dage i telt ved en stille sø med mange fisk og et rigt fugleliv. Niels fik den største fangst. Kirsten malaria, men vi fik hende på benene før deres sjike skole igen begyndte.

Her på stationen var der endnu en måned, før eleverne kom tilbage, men da begyndte byrderne med sygdom i forskellige af vore congolesiske familier, med uhyre økonomiske vanskeligheder på grund af den store afstand til læge og hospitaler med undersøgelsesmuligheder.

En af vore prædikanter mistede sin hustru, (det var den tredie, han havde fulgt til graven). Vi siger tak til venner hjemme, som hjalp os, så vi kunne lette nogle af disse forhold.

Dispensairet modtog en sendelse af medicin, som kostede os 800 dollars i transport og dog ikke indeholdt Quinine og antibiotique, hvoraf vi har brugt for 2000 dollars i årets løb. Vi regner med at hjælpe to lokale høvdinger med oprettelse af dispensaire i denne måned.

Glæder. Christine Tshingej kom på besøg og så den lille moderløse dreng, vi havde. Så sagde hun: »Jeg skal passe ham« og tog ham til Kapanga. Hun passer ham sammen med sit arbejde på fødeafdelingen.

Vi er taknemlige for god ledelse på underskolen som på seminariet af Mr. Muteteke Paul og Mr. Kalenga Adalbert. Vi ser hen til den dag, hvor Mr. Yav Jonathan og familien er tilbage for at blive i ledelsen og samarbejde.

Kirkeklokken kalder stadig til tidlig morgenbøn. Congo bygges op. Kirken bygges op. »Når du vil skrive et navn på en mursten, skriver du det så, medens leret er blødt og modtageligt?« Det er nu.

Tove og Carroll, Kirsten, Niels og Inge.

Bragt i Kristelig Talsmand, 19. december 1970