Gå videre til hovedindholdet

Lidt om en 1-årig lægemissionærs jul i Nigeria

Clara Bøcher
Fru Clara Bøcher fortæller:
Når julen nu igen nærmer sig, går tankerne tilbage til sidste års jul, som jeg oplevede på missionshospitalet i Bambur i Nigeria.

Skønt vi levede i et kristent milieu, formede julen sig alligevel noget anderledes end vor hjemlige jul, hvilket naturligvis for en stor del hænger sammen med klimaforholdene — det er jo lidt vanskeligt at komme i julestemning, når solen stråler og temperaturen ligger omkring 35 grader celcius, men der var dog en egen stemning, som steg mærkbart, da vores postmand netop juleaftensdag var kommet den lange vej fra Lau med sækken fuld af breve hjemmefra.

Vi mødtes i et af hjemmene til en kop kaffe, læste juleposten for hinanden og sang de julesalmer, som vi hver især kendte fra vore hjem. Kl. 20 var der gudstjeneste på Hausa-sproget, og i kirken opførtes tillige et lille julespil, der handlede om Jesu fødsel. Vore nigerianske medarbejdere gik op i rollerne med liv og lyst og viste sig at være fine skuespillere.

Henimod kl. 22 begyndte folk fra landsbyerne at komme, de dansede udenfor vore huse til trommernes temmelig monotone lyd. Ind imellem holdt de en lille pause og blev så trakterede med limonade og kager.

Når de havde været rundt til alle husene, gik de ud i landsbyerne igen og dansede videre der. Hele natten kunne man høre trommerne, og i hold på ca. 30-40 stykker så man dem komme over højderne fra den ene landsby til den anden, syngende og med faklerne i hænderne.

Julemorgen mødte folk op ved vore huse, såsnart det begyndte at lysne omkring kl. 6. Vi kunne høre dem på lang afstand, idet de sang og skramlede med deres skåle, som de håbede at få fyldte.

Alle ventede gaver, som fortrinsvis blev givet i form af noget spiseligt eller nogle mønter. Sommetider gav man et tørklæde, et stykke bomuldsstof eller hvad man nu kunne undvære. Alt kunne bruges hos denne fattige og primitive befolkning.

Ude i landsbyerne festede man en hel uge, dansen gik til trommerne hver aften og fortsatte til den lyse morgen, og det var tydeligt, at julen var en højtid, man længe havde set frem til.

Sne og granduft, som herhjemme er med til at skabe julestemning, findes jo ikke i Bambur, men der var højtidsstemning, da kirkeklokken ringede til andagt, og der var et lysskær og en umiddelbar smittende glæde over de mørke ansigter, som gjorde Julen i Bambur til en smuk og uforglemmelig oplevelse.

- - -

Fru Clara Bøcher er hjemme igen
Læge, fru Clara Bøcher, der for et år siden rejste til Nigeria for at tjene i hospitalsarbejde et år, og som blev udsendt af Metodistkirken, er atter hjemme, og ved et møde i aftes, søndag den 6. december, blev hun budt velkommen hjem igen.

Mødet åbnedes af Bernhardt Jørgensen, der udtalte sin glæde over, at fru Bøcher havde haft et godt år til glæde og velsignelse for mange mennesker.

Fru Margrethe Askholm tolkede kirkens tak til fru Bøcher for det store arbejde, hun havde haft derude og nævnte, at godhed var at være, hvor man skulle være og gøre, hvad der skulle gøres. Fru Bøcher havde således vist godhed mod de mange, mange derude, der trængte til hende.

Fru Clara Bøcher talte derefter om landet og folket og det arbejde, der hver dag krævede kræfter og agtpågivenhed. Vi så mange farvelysbilleder, der understøttede foredraget og viste os en ufattelig nød og fattigdom.

Ved kaffebordet besvarede fruen spørgsmål, og hendes mand, kontorchef Bøcher, der havde været med derude et halvt år, havde også svar på vigtige spørgsmål.

Koret sang, og rammen om mødet var meget hyggelig, men det var en aften, der talte sit meget alvorlige sprog.

N. M.

Bragt i Kristelig Talsmand, 19. december 1970

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...