Gå videre til hovedindholdet

Ebenezerkirkens 75-års indvielsesfest i Neksø

8. dec. 1970 var det 75 år siden,
Neksø Metodistkirke blev indviet.
Menighedsrådet fejrede det runde årstal
med en festlig sammenkomst 6. dec.
De tidligere præster i Neksø menighed var indbudt.
Fra nær og fjern var folk kommet til Neksø for at deltage i den festlighed, der var arrangeret i anledning af vor lille, men smukke kirkes 75-års indvielsesfest.

Bordene var festligt smykket med blomster, og der var fyldt til sidste plads, da fru Schou præluderede. Et fint lille programhefte med løst indlagte sangblade lå ved hver kuvert.

Til indledning blev pastor L. Petersens salme, skrevet ved indvielsen i 1895, sunget: Kom Ærens Drot, kom fra det høje.

Pastor Lærkholm læste i anledning af, at dette var en fødselsdagsfest, evangeliet om kirkens fødselstime fra Apostlenes Gerningers 2. kapitel og indledte med bøn. En prolog, skrevet af Adolf Bræstrup ved årsfesten i 1918, blev læst af fru Else Munk.

I tilknytning til en brevhilsen til menigheden fra pastor Ejler Sørensen, blev der læst et afsnit af dennes festskrift i anledning af kirkens 25-års jubilæum.

Pastor Lærkholm talte ud fra det oplæste af Apostlenes Gerninger om, at menigheden fødtes ved det, Gud gav disciplene, så det blev til levende og ægte kristentro, og deres frygt blev borttaget, og Guds ord blev en virkelighed. Samme kald blev lagt på os i dag. En stor opgave, som vi i vor konservatisme har svært ved at omvende os til.

Evangeliet er ikke alene det glade budskab, men også ubehageligt og fortæller om menneskets uduelighed. Det skal bringes til mennesker, der ikke ønsker det. Der kan vi fristes til at afskære os fra omverdenen eller til åndelig overlegenhed. Eller det kan friste os til at slække på evangeliets fordring.

Evangeliet møder mennesker m. dom, men også med tale om oprejsning og liv. Guds tilbud står nu efter pinsen til rådighed for os, et tilbud om en kraft, der kan forandre. Lever vi ikke op til dette kald, er vi ikke den menighed, vi ønsker at være.

Den af Kr. Dagblad præmierede moderne salme: Du gav os, o Herre, vort arbejde her, blev sunget, hvorefter menighedens tidligere præst, pastor Olesen bragte en hilsen ud fra ordet: Mit hus skal være et bedehus, og mindedes sin tid i det omfattende kredsarbejde i Neksø og omegn.

Der blev sunget og spillet duet af unge fra Rønne, hvorefter undertegnede havde anledning til at bringe en hilsen og se tilbage på virketiden i Neksø og fremad til det foranliggende ud fra ordet: Ebenezer: Hidtil har Herren hjulpet.

Så blev der snakket livligt over kaffebordene.

Der blev senere læst hilsener fra menighedens børn i adspredelsen, fru Karen Bræstrup, Otto Hansen og Ruth og Vilhelm Petersen, alle Svendborg. Endnu et par duetter sang de unge fra Rønne, hvorpå der kom hilsener og gaver fra Pedersker menighed ved Johs. Holm, Pedersker MU ved Erwin Holm, Åkirkeby menighed ved Edv. Petersen og Rønne menighed ved pastor Jørgensen. Der var blomsterhilsener fra fru Kofoed i Holstebro, fra Rønne og fra Jerusalemskirken.

Efter salmen: Et kald du gav mig, Gud, læste fru Munk: »Paulus taler endnu« og der blev spillet et musikstykke smukt på orgel. Med en hjertelig tak til alle, der var kommet, sluttede pastor Lærkholm en fin fest.

Vi ønsker Neksø menighed til lykke med en milepæl og Guds velsignelse over fremtiden.

E. Kyst.

Bragt i Kristelig Talsmand,  11. december 1970

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...