Gå videre til hovedindholdet

Ebenezerkirkens 75-års indvielsesfest i Neksø

8. dec. 1970 var det 75 år siden,
Neksø Metodistkirke blev indviet.
Menighedsrådet fejrede det runde årstal
med en festlig sammenkomst 6. dec.
De tidligere præster i Neksø menighed var indbudt.
Fra nær og fjern var folk kommet til Neksø for at deltage i den festlighed, der var arrangeret i anledning af vor lille, men smukke kirkes 75-års indvielsesfest.

Bordene var festligt smykket med blomster, og der var fyldt til sidste plads, da fru Schou præluderede. Et fint lille programhefte med løst indlagte sangblade lå ved hver kuvert.

Til indledning blev pastor L. Petersens salme, skrevet ved indvielsen i 1895, sunget: Kom Ærens Drot, kom fra det høje.

Pastor Lærkholm læste i anledning af, at dette var en fødselsdagsfest, evangeliet om kirkens fødselstime fra Apostlenes Gerningers 2. kapitel og indledte med bøn. En prolog, skrevet af Adolf Bræstrup ved årsfesten i 1918, blev læst af fru Else Munk.

I tilknytning til en brevhilsen til menigheden fra pastor Ejler Sørensen, blev der læst et afsnit af dennes festskrift i anledning af kirkens 25-års jubilæum.

Pastor Lærkholm talte ud fra det oplæste af Apostlenes Gerninger om, at menigheden fødtes ved det, Gud gav disciplene, så det blev til levende og ægte kristentro, og deres frygt blev borttaget, og Guds ord blev en virkelighed. Samme kald blev lagt på os i dag. En stor opgave, som vi i vor konservatisme har svært ved at omvende os til.

Evangeliet er ikke alene det glade budskab, men også ubehageligt og fortæller om menneskets uduelighed. Det skal bringes til mennesker, der ikke ønsker det. Der kan vi fristes til at afskære os fra omverdenen eller til åndelig overlegenhed. Eller det kan friste os til at slække på evangeliets fordring.

Evangeliet møder mennesker m. dom, men også med tale om oprejsning og liv. Guds tilbud står nu efter pinsen til rådighed for os, et tilbud om en kraft, der kan forandre. Lever vi ikke op til dette kald, er vi ikke den menighed, vi ønsker at være.

Den af Kr. Dagblad præmierede moderne salme: Du gav os, o Herre, vort arbejde her, blev sunget, hvorefter menighedens tidligere præst, pastor Olesen bragte en hilsen ud fra ordet: Mit hus skal være et bedehus, og mindedes sin tid i det omfattende kredsarbejde i Neksø og omegn.

Der blev sunget og spillet duet af unge fra Rønne, hvorefter undertegnede havde anledning til at bringe en hilsen og se tilbage på virketiden i Neksø og fremad til det foranliggende ud fra ordet: Ebenezer: Hidtil har Herren hjulpet.

Så blev der snakket livligt over kaffebordene.

Der blev senere læst hilsener fra menighedens børn i adspredelsen, fru Karen Bræstrup, Otto Hansen og Ruth og Vilhelm Petersen, alle Svendborg. Endnu et par duetter sang de unge fra Rønne, hvorpå der kom hilsener og gaver fra Pedersker menighed ved Johs. Holm, Pedersker MU ved Erwin Holm, Åkirkeby menighed ved Edv. Petersen og Rønne menighed ved pastor Jørgensen. Der var blomsterhilsener fra fru Kofoed i Holstebro, fra Rønne og fra Jerusalemskirken.

Efter salmen: Et kald du gav mig, Gud, læste fru Munk: »Paulus taler endnu« og der blev spillet et musikstykke smukt på orgel. Med en hjertelig tak til alle, der var kommet, sluttede pastor Lærkholm en fin fest.

Vi ønsker Neksø menighed til lykke med en milepæl og Guds velsignelse over fremtiden.

E. Kyst.

Bragt i Kristelig Talsmand,  11. december 1970

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...

Nekrolog: Tidligere missionær Maren Tirsgård (1984)

Det var med vemod, at vi, der har kendt Maren Tirsgård gennem mange år, modtog budskabet om, at hun var død den 12. oktober 1984, næsten 95 år gammel. Maren Tirsgård var et rigt begavet menneske med evner og kræfter ud over det almindelige, og disse gudgivne gaver blev brugt i et langt livs tjeneste. Kaldt af Gud: Lige fra barndomsårene havde Maren Tirsgård følt, at Gud kaldte på hende – og dette kald blev dybere og stærkere i de unge år. Men at skulle forlade hjem og familie – det var for meget for den unge Maren, og der gik derfor flere år, før hun kunne sige helt ja til Guds kald. Medvirkende hertil var ikke mindst et højskoleophold i 1914, hvor hun igennem pastor L. C. Larsens bibeltimer blev stærkt påvirket. Desuden indtraf der en begivenhed, som var en væsentlig årsag til, at den endelige beslutning blev taget. Agnes Bülow: I de år boede der i Vejle en ung sygeplejerske, Agnes Bülow (leder af Betaniaforeningens virksomhed i Vejle), som også gik med et kald til tjeneste. Hun blev ...