Gå videre til hovedindholdet

Søster Johanne Vest

Søster Johanne Vest
1885-1960
Søster Johanne Rebekka Katrine Vest fødtes i Vester Maria Sogn på Bornholm den 27. april 1885.

Hjemmet havde ingen forbindelse med Metodistkirken, men som ung pige flyttede Johanne Vest til Middelfart, hvor hun kom i forbindelse med en menighed og blev optaget som medlem 1906. Som den helstøbte personlighed, hun var, gik hun i denne forbindelse til sognepræsten i sit fødesogn og meldte sig ud af Folkekirken.

Senere kom Johanne Vest til København. Her gik hun ind i sygeplejen og tog sin uddannelse på det gamle amtssygehus på Frederiksberg og havde her stærk tilknytning til Golgatakirken. Efter endt uddannelse gik hun i 1913 ind i Metodistkirkens diakonissearbejde, og i 1919 indviedes hun sammen med syv andre søstre ved årskonfereneen i Vejle.

I nogle år var søster Johanne knyttet til Betaniaforeningens arbejde i Århus og Vejle, men i 1921 overtog hun ledelsen af det nyoprettede mødrehjem »Dear Home« i Hellerup. Her udførte hun en velsignelsesrig tjeneste indtil 1942, hvor hun fratrådte stillingen som forstanderinde her og igen optog en tjeneste i forbindelse med hjemmet i Århus.

I 1950 trådte søster Johanne ud af aktiv tjeneste og gik ind i de pensionerede søstres række. Det kom dog ikke til at betyde lediggang. Hun flyttede ind på Betaniahjemmet, Kong Georgsvej, Frederiksberg, hvor hun boede til sin død den 23. oktober 1960.

Som det virksomme og selvopofrende menneske, hun var, gik hun her til hånde, så hun også her på en særlig måde efterlod sig en tom plads, da Herren kaldte hende hjem. Dette skete iøvrigt, medens søster Johanne var på rejse. Hun deltog i søstermødet i Århus først i oktober måned, hvorefter hun besøgte nogle af sine mange »børn« fra sin tid som forstanderinde på »Dear Home« bl. a. i Kolding. Her blev hun syg og døde.

Søster Johannes mange børn elskede hende som en mor. Og de mennesker, hun iøvrigt arbejdede iblandt og kom i forbindelse med, holdt af hende. Hun var et rigt menneske med et glad sind og et tjenende sind. Hun var el fint menneske og en dyb, alvorlig kristen. Det varmede i hjertet at lytte til hendes vidnesbyrd.

Æret være søster Johannes minde!

Ole Olesen.

Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark 1961

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...