Anton Basts Jordefærd

Anton Bast
1867-1937

En fredfyldt Foraarsdag (d. 28. April) stedtes Anton Bast til Hvile paa Vestre Kirkegaard i Kbhvn.

Skønt det var averteret, at Begravelsen skulde foregaa i Stilhed, og mange sikkert af den Grund holdt sig hjemme, blev det store Kapel næsten fyldt af Mennesker, som vilde lægge deres Vennesind for Dagen.

Efter afdødes Ønske talte Pastor Karl Westlund fra Gøteborg og forrettede ligeledes Jordpaakastelse.

Talen, der formede sig som en Lovsang for Guds Naade mod os Mennesker, greb ved sin Enkelthed og faldt godt i Traad med de Tanker, som Salmerne — afdødes Yndlingssalmer: Den yndigste Rose og Lyse Dage, mørke Nætter — vakte hos os, der gennem Aarene har kendt Anton Bast. Og da Slutningssalmen blev sunget, lagde der sig en mærkelig Fred over det smukke, lyse Kapel, og der var næppe en, som ikke følte, at i det Øjeblik var der ikke langt mellem Himlen og os.

Et Væld af Kranse bragte Hilsen fra nær og fjern, en Hilsen, som trods det, at Begravelsen foregik i Stilhed, alligevel talte sit Sprog. Alle Kirkens Virksomhedsgrene var repræsenteret ved smukke, signerede Baand: Metodistkirken i Danmark, Epworth-Forbundet, Evangelisk Afholdsforbund, Børnehjemmene og Centralmissionen. Ogsaa fra mange Enkeltpersoner var der sendt Kranse.

Efter en Solo af kgl. Operasanger Aage Fønns bar Børn og Børnebørn Kisten til Graven. Vi blottede vore Hoveder for vor gamle Kollega og Medarbejder. Gennem vor Sjæl gik der Tak og Bøn og et dejligt lyst Haab: Vi mødes igen! C. P.

Kristelig Talsmand, 1937- - -

Note: I august 2009 kontaktede jeg Jan H. Pedersen ved Center for Kirkegårde under Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning for at finde ud af, om Basts gravsted stadig eksisterede. Jan H. Pedersen kunne fortælle, at biskop Bast blev begravet i gravsted nr. 15, række 8, afdeling O. Desværre udløb gravstedet 31. december 1997 og blev ryddet året efter.
/Christian Juhl Mølgaard

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Læs mere

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Læs mere

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...

Læs mere

Metodisthistorisk Selskab

Søg i denne blog