Gå videre til hovedindholdet

Søster Rigmor Eriksen

Rigmor Eriksen (1901-1964)
Søster Rigmor Eriksen er født i Rønne den 23. februar 1901.

Hun er vokset op i et gudfrygtigt Indre Missionshjem, men fik i sine tidlige ungdomsår tilknytning til metodistmenigheden, der da havde tilhuse i et mindre kapel i Rønne. I en ret stærk vækkelsesperiode der, omkring 1915—16, fik vor missionær Alma Eriksen en stærk åndelig oplevelse, der blev afgørende for hendes fremtid.

Nogle få aftener senere oplevede hendes søster Rigmor, der da var 15 år gammel, det samme. Begge de unge søstre fandt deres plads i metodistmenigheden og blev ret hurtigt virksomme medarbejdere, særlig indenfor søndagsskolen og ungdomsforeningen.

Et særpræg for de to søstre var den åbenhed og frimodighed, de lagde for dagen såvel i deres hjem som i menigheden og ude blandt andre mennesker.

Rigmor Eriksen gik ind til sygeplejen og fik sin uddannelse fra sygehuset i Esbjerg. Hun gik ind i Betaniaforeningens tjeneste i 1924 og blev af biskop R. J. Wade, ved årskonferencen i Svendborg i 1928, sammen med tre andre sygeplejersker, indviet til diakonisse.

Allerede i 1926 blev søster Rigmor ramt af en svær sygdom — australsk syge — der prægede hende for livet. Hun stred tappert mod sygdommens følger, men måtte dog i perioder afbryde arbejdet. Hun fortsatte i tjenesten indtil 1954, hvor hun blev pensioneret.

Sygdommens prøvelser blev ikke mindre med årene. Men hun bevarede troens frimodighed og tilliden til den Gud, hun, så langt kræfterne slog til, havde søgt at tjene, ved at hjælpe andre i sygdom i lidelser. Og med enestående tålmodighed og uden at klage bar hun sin sygdom.

Men sygdommen tog overhånd, så søster Rigmor måtte indlægges på Århus Kommunehospital, hvor Herren den 27. december 1964 hjemkaldte sin trætte og svage tjenerinde.

Æret være søster Rigmor Eriksens minde.

Søster Martha Nielsen

Mindeord bragt i Aarbog for Metodistkirken i Danmark 1965

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...