Gå videre til hovedindholdet

Karen Martine Bjerno

Pastor Carl Bjernos hustru gennem godt 33 år, er født i Vejle den 5. november 1890 i et godt metodisthjem, som datter af staldforpagter Niels Nielsen og hustru.

Ret tidligt følte hun kaldet til at blive hedningemissionær, sådan som nogle af hendes venner følte det — og blev udsendt. Foreløbig søgte hun ind til sygeplejen og blev elev på Esbjerg sygehus. I den tid var det, at Karen og Carl, som forøvrigt havde »gået til præst« sammen hos L. C. Larsen i Vejle, besluttede sig til at leve livet sammen.

Men da der ville gå nogle år, før der kunne blive tale om ægteskab, tog Karen mod kald til at blive betaniasøster i ventetiden og virkede som sådan i 3 1/2 år. Hun blev, venlig og hjælpsom som hun var, afholdt af patienterne og af alle, hun kom i berøring med.

I 1917 blev hun gift med pastor Carl Bjerno, som samme år havde fået sin første ansættelse i Løkken, fiskerbyen ved Vesterhavet i Vendsyssel. Karen blev sin mand en trofast hjælper i menighederne i Løkken, Holstebro, Skive, Neksø, Esbjerg, Frederikshavn og Århus, hvor de fik lov til at tjene sammen gennem 33 år.

Hun forstod på en sjælden måde at knytte mennesker, hun mødte på sin vej, til sig selv, til hjemmet og menigheden, gæstfri og venlig som hun var. Hendes mand sagde om hende ved begravelsen, at »hun i sandhed ikke har ligget på den lade side i de menigheder, vi har betjent«.

Familien Bjerno
Edgar, Elisabeth, Hugo, Poul Erik, Margit
Karen, Henning, William, Mogens og Carl

Hun var en god hustru og en omsorgsfuld moder for de 8 børn, som voksede op i hjemmet. Ved hendes båre udtalte hendes mand bl. a.:
»Karen var mig en god hustru og en fin kammerat«. 
Bedre karakteristik kan vel næppe gives en hustru! At blive — og være mor til så stor en børneflok er en krævende opgave. Men at det lykkedes for Karen Bjerno, viser følgende, som en af døtrene skrev til mig:
»Mor var en travl kvinde; men den kærlighed, som hun følte for os, gjorde det al tjene til en glæde for hende. Det gjorde hendes liv, så det lykkedes for mor både at være Martha og Marie i een person«.
Karen Bjernos arbejde i menighederne vil huskes af mange, dybt interesseret, som hun var i de forskellige virksomhedsgrene. Hun glemte aldrig sin første kærlighed til Herrens gerning derude og var meget aktiv i M. K.s virksomhed i de menigheder, de betjente.

Nu er Karen Bjerno ikke mere her, men hendes minde vil leve i de menigheder, hun sammen med sin mand har betjent, i hendes kæres sind og hos os, der var i slægt med hende, som fik lært at skatte hendes gode egenskaber. Efter omtrent 20 måneders lidelsesfyldt sygeleje fik hun hjemlov den 11. september 1950.

Herren velsigne hendes minde blandt os!

L. P. Bjerno.

Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark, 1951

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...