Gå videre til hovedindholdet

Lidt indtryk fra Amerika (1970)

Trinity United Methodist Church
Seattle, Washington
Som medlem af COSMOS (strukturkomiteen for Metodistkirken udenfor USA) var undertegnede en tur i Amerika i dagene 18.-22. november. Mødet blev afholdt i Portland, Oregon.

På rejsen dertil blev der tid til et kort ophold i Seattle hos vennerne Gunhild og Ludvig Eskildsen.

Pastor Eskildsens drog som bekendt til USA i 1952. De er nu ansat ved Trinity United Methodist Church i Seattle, Washington. Det er deres fjerde ansættelse derovre, og man fik det bedste indtryk af forholdet mellem præst og menighed.

Seattle er en storby med omkring 1 mill. mennesker. I hele staten Washington er det statistisk således, at ud af 30 indbyggere er een metodist. Alene i Seattle og nærmeste omegn er der over 25 metodistkirker.

Der er imidlertid også mørke billeder fra denne by. Omkring 100.000 er arbejdsløse. Når dette problem er særlig mærkbart i Seattle skyldes det, at en storindustri, som fremstillede krigsmateriale, havde nedskåret produktionen. Det er naturligvis glædeligt, at der ikke længere er så stort behov for ødelæggelsesmaskiner; men lokalt betød det, at der blev mange tusinde arbejdsløse. Det er en vældig udfordring til kirkerne, som har konstante indsamlinger, for at afhjælpe de arbejdsløses nød.

Eler afspejlede sig iøvrigt forskellige opfattelser af, hvorledes kirken skal forvalte sit hjælpeprogram. En økumenisk hjælpeaktion gik frem efter opskriften: Alle som kommer skal hjælpes, uden at blive udspurgt om behov eller andet. Det var iøvrigt en af byens metodistpræster, der var formand for denne fælleskirkelige hjælpeaktion. Han havde en teori om, at kun 3 pct. af ansøgerne ville snyde, så risikoen var ikke så stor. Resultatet var imidlertid, at denne hjælpekasse ikke kunne opfylde alle de krav, der blev rettet til den.

I pastor Eskildsens kirke gik man en anden vej. Man hjalp først dem fra menighedens egen kreds, som trængte til hjælp. Dernæst gav man til dem, der kunne anbefales af en eller anden fra menigheden. På den måde fik man lidt hånd i hanke med, at hjælpen blev ydet der, hvor der virkelig var nød.

Et interessant træk i kirkelivet var, at man nu — efter sigende — kan spore en stigende reaktion imod det, der er bleven kaldt »det sociale evangelium«. Amerikanerne har — vel mere end andre — forkyndt dette sociale budskab, hvor betoningen af forholdet til medmennesket bliver så fremher-
skende, at en del mener, at forholdet Gud — mennesket næsten er helt borte i denne forkyndelse. Derfor er der nu flere og flere, som forsøger at bringe en »evangelisk forkyndelse med en stærkere betoning af det personlige gudsforhold« .

Vi kan selvfølgelig sige, at amerikanernes forkyndelse bliver deres egen sag. Noget som vi ikke behøver at beskæftige os videre med. Men er det nu rigtigt, som man ofte har hørt, at nye strømninger i USA gør sig gældende her om 5-10 år, så vil vi altså også komme til at opleve en lignende reaktion. Derefter vil en socialt betonet forkyndelse blive betegnet som et reaktionært budskab. Et interessant perspektiv.

Nu kender jeg udmærket indvendingerne: Når man kun har opholdt sig i et andet land i nogle dage, så ved man som regel alt om dette land. Har man opholdt sig i samme land i et år, så ved man mindre. Har opholdet været over flere år, så ved man endnu mindre om samme land.

Hertil vil jeg gerne sige, at disse oplysninger har jeg fået gennem samtaler med kirkefolk derovre. Der ligger ikke »studier i marken« bag mine bemærkninger. Derfor må de heller ikke opfattes som andet end oplysninger på anden hånd.

I megen kritisk tale herhjemme om forholdene i USA efterlyses ofte det amerikanske kirkefolks røst imod al den uretfærdighed, som sker i USA, og som landet iøvrigt er involveret i. Sådanne kirkelige røster har lydt; men hvorfor lyder de ikke kraftigere og oftere?

Det mærkelige er, at amerikanerne stiller nøjagtig det samme spørgsmål, når det drejer sig om danske forhold. På en måde kan det også siges, at de har større ret til dette spørgsmål, da langt over 90 pct. af den danske befolkning tilhører et eller andet kirkesamfund, medens kun ca. 60 pct. af den amerikanske befolkning er kirkemedlemmer. Det liberale syn på porno og hele moralen herhjemme har gjort os kendt i det store fremmede land.

Det kan være helt sundt at høre — fra et land, hvor vi mener, at der er så meget, der burde ændres — at man der mener nøjagtig det samme om vore forhold. Problemerne er som bekendt lettest at løse, når man har dem på lang afstand.

Besøget i Seattle blev også benyttet til at besøge andre danskere, som bor der i byen og omegnen. Fredag morgen gik turen videre til Portland til det omtalte møde i COSMOS.

Robert Nielsen.

Bragt i Kristelig Talsmand, 31. december 1970

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...