 |
| Trinity United Methodist Church Seattle, Washington |
På rejsen dertil blev der tid til et kort ophold i Seattle hos vennerne Gunhild og Ludvig Eskildsen.
Pastor Eskildsens drog som bekendt til USA i 1952. De er nu ansat ved Trinity United Methodist Church i Seattle, Washington. Det er deres fjerde ansættelse derovre, og man fik det bedste indtryk af forholdet mellem præst og menighed.
Seattle er en storby med omkring 1 mill. mennesker. I hele staten Washington er det statistisk således, at ud af 30 indbyggere er een metodist. Alene i Seattle og nærmeste omegn er der over 25 metodistkirker.
Der er imidlertid også mørke billeder fra denne by. Omkring 100.000 er arbejdsløse. Når dette problem er særlig mærkbart i Seattle skyldes det, at en storindustri, som fremstillede krigsmateriale, havde nedskåret produktionen. Det er naturligvis glædeligt, at der ikke længere er så stort behov for ødelæggelsesmaskiner; men lokalt betød det, at der blev mange tusinde arbejdsløse. Det er en vældig udfordring til kirkerne, som har konstante indsamlinger, for at afhjælpe de arbejdsløses nød.
Eler afspejlede sig iøvrigt forskellige opfattelser af, hvorledes kirken skal forvalte sit hjælpeprogram. En økumenisk hjælpeaktion gik frem efter opskriften: Alle som kommer skal hjælpes, uden at blive udspurgt om behov eller andet. Det var iøvrigt en af byens metodistpræster, der var formand for denne fælleskirkelige hjælpeaktion. Han havde en teori om, at kun 3 pct. af ansøgerne ville snyde, så risikoen var ikke så stor. Resultatet var imidlertid, at denne hjælpekasse ikke kunne opfylde alle de krav, der blev rettet til den.
I pastor Eskildsens kirke gik man en anden vej. Man hjalp først dem fra menighedens egen kreds, som trængte til hjælp. Dernæst gav man til dem, der kunne anbefales af en eller anden fra menigheden. På den måde fik man lidt hånd i hanke med, at hjælpen blev ydet der, hvor der virkelig var nød.
Et interessant træk i kirkelivet var, at man nu — efter sigende — kan spore en stigende reaktion imod det, der er bleven kaldt »det sociale evangelium«. Amerikanerne har — vel mere end andre — forkyndt dette sociale budskab, hvor betoningen af forholdet til medmennesket bliver så fremher-
skende, at en del mener, at forholdet Gud — mennesket næsten er helt borte i denne forkyndelse. Derfor er der nu flere og flere, som forsøger at bringe en »evangelisk forkyndelse med en stærkere betoning af det personlige gudsforhold« .
Vi kan selvfølgelig sige, at amerikanernes forkyndelse bliver deres egen sag. Noget som vi ikke behøver at beskæftige os videre med. Men er det nu rigtigt, som man ofte har hørt, at nye strømninger i USA gør sig gældende her om 5-10 år, så vil vi altså også komme til at opleve en lignende reaktion. Derefter vil en socialt betonet forkyndelse blive betegnet som et reaktionært budskab. Et interessant perspektiv.
Nu kender jeg udmærket indvendingerne: Når man kun har opholdt sig i et andet land i nogle dage, så ved man som regel alt om dette land. Har man opholdt sig i samme land i et år, så ved man mindre. Har opholdet været over flere år, så ved man endnu mindre om samme land.
Hertil vil jeg gerne sige, at disse oplysninger har jeg fået gennem samtaler med kirkefolk derovre. Der ligger ikke »studier i marken« bag mine bemærkninger. Derfor må de heller ikke opfattes som andet end oplysninger på anden hånd.
I megen kritisk tale herhjemme om forholdene i USA efterlyses ofte det amerikanske kirkefolks røst imod al den uretfærdighed, som sker i USA, og som landet iøvrigt er involveret i. Sådanne kirkelige røster har lydt; men hvorfor lyder de ikke kraftigere og oftere?
Det mærkelige er, at amerikanerne stiller nøjagtig det samme spørgsmål, når det drejer sig om danske forhold. På en måde kan det også siges, at de har større ret til dette spørgsmål, da langt over 90 pct. af den danske befolkning tilhører et eller andet kirkesamfund, medens kun ca. 60 pct. af den amerikanske befolkning er kirkemedlemmer. Det liberale syn på porno og hele moralen herhjemme har gjort os kendt i det store fremmede land.
Det kan være helt sundt at høre — fra et land, hvor vi mener, at der er så meget, der burde ændres — at man der mener nøjagtig det samme om vore forhold. Problemerne er som bekendt lettest at løse, når man har dem på lang afstand.
Besøget i Seattle blev også benyttet til at besøge andre danskere, som bor der i byen og omegnen. Fredag morgen gik turen videre til Portland til det omtalte møde i COSMOS.
Robert Nielsen.
Bragt i Kristelig Talsmand, 31. december 1970
Kommentarer
Send en kommentar