Gå videre til hovedindholdet

Pastor Herman Jacobsen

Herman Jacobsen
13. oktober 1851 - 13. maj 1943
Blandt Pastor Jacobsens efterladte Papirer fandtes følgende, skrevet af ham selv for adskillige Aar siden:
Herman Ludvig Peter Jacobsen, født i Rudkøbing 13. Oktober 1851, Søn af Skibsfører Anders Troensegaard Jacobsen og Hustru Ingeborg Gurine.

Omvendt i Marts Maaned 1874. Begyndte straks og med stort Held at arbejde for Sjæles Frelse.

Indtraadte i Missionsarbejdet i Calcutta 1878. Arbejdede de sidste 3 Aar af mit Ophold i Indien i Rangoon, Birma.

Kom hjem paa Grund af svækket Helbred i 1883.

Har været ansat følgende Steder:
Odense (1883—84),
Horsens (1884—88),
Svendborg (1888—93),
Betania, København (1893 —98),
Kalundborg (1898—1902),
Betania, København (2. Gang 1902—05),
Odense, Sct. Jacob (1905—08),
Varde (1908—12,
Svendborg (2. Gang 1912—19).
Traadte i udtjent Forhold den 17. Juli 1919.

Dette er i korte Træk alt, hvad der skal siges om mig efter min Død.
Vor gode afdøde Broder tilgiver mig dog nok, at jeg føjer nogle faa Data til disse meget kortfattede og beskedne Meddelelser.

Sin Barndom og første Ungdom henlevede Herman Jacobsen paa sin skønne Fødeø — „Rosengrenen i Havet“, som Øhlenschlæger kaldte den. Som ung Mand drog han som saa mangen anden fra Øerne dernede paa Langfart.

Her skal ikke nærmere fortælles, hvorledes han over England kom til Indien og her i nogle Aar forrettede Tjeneste som Officer i den engelske Handelsmarine, men kun gøres opmærksom paa, at den unge, danske Sømand her i det fjerne mødte sin Gud og blev alvorlig omvendt ved den gudbenaadede Vækkelsesprædikant og senere Missionsbiskop William Taylors store Vækkelsesmøder i Sydindien. Kort Tid efter sluttede han sig til det Samfund, der havde været Redskabet i Guds Haand til hans Frelse.

Her lærte han at kende og blev for Livet Ven med nogle af de mest hellige og fremgangsfulde Missionsarbejdere, vor Kirke har fostret, bl. a. Biskopperne Thobuvn, Warne, Robinson, Oldham, Parker m. fl.

Stærkt grebet af disse Mænds lysende Eksempel begyndte ogsaa han at vidne, først for Kammeraterne ombord og siden i Land, og det endte med, at han i 1878 fulgte Kirkens Kald til helt at ofre sig for Missionsgerningen.

Sammen med sin unge Hustru, Emely, f. Stuart Staig, der var født i Indien af skotske Forældre og en Tid havde virket som Skolemissionær, tog de Missionsarbejdet op og virkede sammen i nogle Aar, indtil svækket Helbred tvang Familien til at rejse til Danmark, hvortil de ankom efter 3½ Md.s Rejse i Juli 1883.

Man var underrettet om deres Komme, og den tilsynsførende Biskop — Foster — havde ved Aarsmødet, der afholdtes en Maanedstid i Forvejen, anvist dem Odense som deres fremtidige Arbejdsmark.

Trods Ukendskab til kirkelige og sociale Forhold herhjemme, Vanskeligheder med Sproget, svageligt Helbred o. s. v. tog Jacobsen fat med stor Kraft paa Herrens Gerning.
„Han kom ikke for at hvile sig,“ siger en Korrespondent til „Dansk Kr. Talsmand“ (Nr. 18, 1884), „og derfor vandt han ogsaa vor Tillid og Kærlighed, og vi havde i ham en trofast Broder i Herren.“ 
Og som Forholdet var ved denne hans første Menighed, saadan var det i de senere Menigheder, han betjente.

Pastor Jacobsen blev ordineret til Diakon i Calcutta, Indien, ved Juletid 1882 og til Ældste ved Aarsmødet i Frederikshavn 1884. Han blev i 1892 valgt til Landsformand for den nystiftede Epworth-Forening, men fungerede kun som saadan et Aarstid.

Hans Navn blev landskendt under hans Pastorat i Horsens, idet han, efter venskabelig Aftale med Fængselspræst Haffstrøm, fik Adgang til at besøge Fangerne i Horsens Tugthus og ved sin frimodige, men hensynsfulde Optræden overfor den farlige Fange Jens Nielsen fik en saadan Indflydelse over ham, at han en Tid lang gav Haab om at være i Sandhed omvendt til Gud.

Desværre faldt han jo tilbage til det gamle Syndeliv og endte, som bekendt, paa Skafottet; men han glemte aldrig Jacobsen og den Kærlighed og Tillid, han havde vist ham; noget saadant havde han aldrig været ude for før.

I 1938 døde Fru Jacobsen; tre Døtre var gaaet forud. Vor gamle Broder blev kærligt plejet af sin Datter Mabel indtil det sidste. Den ældste Datter, Frk. Ingeborg Jacobsen, er Lektor ved Odense Gymnasium.


I del ovenfor omtalte Notat skriver Jacobsen tilsidst:
Gud har velsignet mig i min Gerning og trods min Ringhed vedkendt mig som sin Tjener. Jeg forlader dette Liv med et sikkert Haab og med Tro paa Guds Naade.
Jeg efterlader min kære, trofaste Hustru og mine kære Børn med Forvisning om Gensynet hisset i Herligheden.
Alt af Naade!
Herman Jacobsen.
Pastor Jacobsen døde den 31. Maj 1943.

Vi, hans Brødre i Prædikegerningen og mange Venner, takker ham for hans Gerning og bevarer et kærligt Minde om ham i vore Hjerter!

C. Nielsen.

Mindeord bragt første gang i Aarbog for Metodistkirken i Danmark, 1943

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...