Mindeord om biskop dr. theol. Ole Borgen (1970)

Metodistkirkens ekstraordinære centralkonference i København er nu gået over i historien.

Den vil særlig blive husket på grund af den interesse og spænding, der var overfor det bispevalg, der måtte følge relativt hurtigt efter biskop Odd Hagens ret pludselige bortgang.

Valget foregik på konferencens første dag, fredag den 25. september, og Ole Borgen blev valgt i anden omgang med 38 stemmer af 54. Der krævedes for valg tre femtedele af det samlede stemmetal.

Ole Borgen fødtes i Lillestrøm i Norge den 8. november 1925 af forældrene Omar Borgen og hustru Harda. Efter skolegang, ungdomsskole og landbrugsskole fik han sin højere uddannelse i U.S.A.

Han studerede ved Duke Divinity College i Durham, North Caroline og fik sin B. D. (Bachelor of Divinity) i 1962. Derefter fortsatte han sine studier for doktorgrad ved Drew University, Madison, New Jersey, og tog denne i 1968. Han blev ordineret til præst i 1963 og havde præstetjeneste i nogle år i New Jersey.

Fra 1966-69 var han den egentlige leder af bispekontoret i Stockholm, og 1. januar i år tiltrådte han stillingen som sekretær i Metodistkirkens Verdensråd, der har kontor i Geneve, og han var den egentlige leder af dette kontor. Biskop Borgen blev i 1949 viet til Martha Rygge. Der er i ægteskabet to børn. Det er i korte træk vor nye biskops data.

Som man vil forstå, er biskop Borgen en alsidig mand, og hans valg blev da også hilst med megen glæde. Han er særdeles godt kendt i Skandinavien, og han har talt i adskillige danske metodistkirker.

Uden tvivl vil biskop Ole Borgen og hans frue få et enstemmigt »velkommen« fra den hele metodistbefolkning i Danmark.

N. M.

Bragt i Kristelig Talsmand, 3. oktober 1970

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Læs mere

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Læs mere

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...

Læs mere

Metodisthistorisk Selskab

Søg i denne blog