Gå videre til hovedindholdet

Fru Anna Nielsen

2. oktober 1869 - 12. juni 1947
Den 12. Juni 1947, faa Dage efter at vor Konference i Fjor sluttede, blev Fru Pastor Nielsen kaldt bort fra Stridens til Hvilens Land.

Fru Anna Nielsen fødtes paa Stopballegaard, St. Velling, Smidstrup Sogn syd for Vejle, den 2. Oktober 1869. Hun var den ældste af en ret stor Børneflok.

En Del af hendes Barndomsliv tilbragtes dog i Vejle i Købmand Henrik Johansens Hjem, og hun fik saaledes Anledning til baade at nyde det friske Landliv paa en større Gaard saavel som til at tilegne sig de Værdier, som Købstaden bragte. Blandt andet blev hun en dygtig Pianist.

I Vejle mødte hun som ung Pige den unge Prædikant N. P. Nielsen, og de to blev enige om at følges ad gennem Livet. I 1889 blev de gift, og deres Samliv blev rigt og godt.

Lige fra deres første Ansættelse i Holstebro og gennem de forskellige Ansættelser senere var Fru Nielsen sin Mands trofaste Hjælper. Hun sparede aldrig sig selv, hun var ofte med paa Besøg i Hjemmene, hjalp med Sang og Musik i Kirken og paa mange andre Maader, hvorpaa en Metodistpræsts Hustru kan støtte sin Mand.

I deres Hjem var der Hygge, og enhver Besøgende følte, at her var der godt at være. Jeg skal aldrig glemme den Hjertelighed, hvormed jeg som syttenaarig blev modtaget ved et Besøg i Holbæk.

I 1942 døde Pastor N. P. Nielsen, efter at have været pensioneret i 16 Aar. Men saa var ogsaa Fru Nielsens Kræfter omtrent udtømte. De sidste Aar tilbragte hun i nær Forbindelse med sin Datter, Fru Dr. Leth i Aarhus, i hvis Hjem hun døde den 12. Juni i Fjor.

Saa er den lille fine, gudfrygtige Kvinde ikke mere iblandt os, men vi velsigner hendes Minde.

Carl Bjerno.

Mindeord brag i Aarbog for Metodistkirken i Danmark, 1948

Etiketter

Etiketter:
Sted: 7000 Smidstrup, Danmark

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...
Send en kommentar
Læs mere

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...
Send en kommentar
Læs mere

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...
Send en kommentar
Læs mere