Hvor Kilderne sprang

Metodismen i Bjerre Herred - del 1

Af C. Nielsen

Tre Gange har den, der skriver dette, været ansat som Forstander for Horsens Metodistmenighed: fra 1890—92, 1903—08 og siden Sommeren 1927. De to første Gange havde jeg tillige Hornsyld Kreds, som Virksomheden i Bjerre Herred blev kaldt, som Anneks-Menighed. Da jeg sidste Gang kom hertil, var denne Menighed ophørt at eksistere som selvstændig Menighed. De faa Venner, der var tilbage, havde sluttet sig til Horsens Menighed.

Ofte har jeg ønsket at kunne tegne et Billede af disse gamle, trofaste, særprægede Venner, som jeg kendte dem, og samtidig mere udførligt fortælle om det betydelige Missionsarbejde, Gud brugte Metodisterne til at udføre paa disse Egne i sidste Trediedel af forrige Aarhundrede og et Stykke ind i dette.

Og nu byder der sig en Lejlighed, idet jeg er opfordret til at skrive en Artikel om Metodismen i Bjerre Herred til dette Tidsskrifts første Nr. Paa Grundlag af egne Optegnelser og nye Oplysninger, som Venner her paa Egnen og andre Steder har givet mig, samt ved at studere gamle Menighedsprotokoller, „Aarbøger“, Artikler i vore Blade: „Missionstidende“, „Missionsvennen“, „Kristelig Talsmand“ o. s. v., har jeg da dannet mig et Helhedsindtryk, som jeg gengiver her.

Det er et Forsøg paa at skildre en Periode af Kirkens Historie , som vi Nutidsmetodister ser tilbage paa med Glæde og Tak. Hvorvidt Forsøget er lykkedes, maa jeg overlade andre at bedømme. Gerne havde jeg givet en mere udførlig Beskrivelse af enkelte Personer, f. Eks. Menighedens mangeaarige Lokalprædikant Ole Peter Olesen, ligesom det jo ogsaa havde været på sin plads at omtale Virksomheden i Horsens nærmere, da denne er en direkte Aflægger af Missionsarbejdet udfra Hornsyld Menighed; men den Plads, der stod til min Raadighed, har ikke tilladt dette. Maaske saadanne Skildringer kan komme ved en senere Lejlighed.

C. N.

Hvor Kilderne sprang
Enhver Strøm har sine Kilder; enhver Bevægelse sin Oprindelse. Stundom skal man langt bort for at finde det egentlige Udspring. Dette er Tilfældet med Metodismen i Bjerre Herred. Direkte stammer Bevægelsen fra Vejle; men skal vi have fat paa dens Oprindelse, maa vi til Hovedstaden.

I Slutningen af Halvtredserne i forrige Aarhundrede finder vi derovre to Mænd, der er ivrig optaget af at forkynde Guds Ord for stedse voksende Skarer. Det er Pastor Chr. Willerup, født i København, og Kolportør Boje Smith, hvis Hjemsted var Slesvig.

De var begge i en ung Alder kommet til Omvendelse og Tro blandt Metodisterne i Amerika. Willerup blev Præst og virkede i nogle Aar som saadan blandt skandinaviske Nybyggere i Wisconsin. Smith gik ogsaa ind i Guds Riges Arbejde og blev Kolportør. Og nu var de begge kommet til deres Hjemland med Ønske om at fortælle Slægt og Venner og Landsmænd om det nye Liv, de havde fundet i det fjerne Vesten. De to fandt snart hinanden. Willerup prædikede, og Smith solgte Bøger, aflagde Husbesøg og indbød Folk til Møde, og inden længe samledes ret betydelige Skarer om Ordets Forkyndelse.

Ved en Lejlighed var en Vejlenser kommet til Møde. Han blev straks grebet af det Budskab, han hørte, og kort Tid efter indbød han Willerup til at komme til Vejle og forkynde det samme Evangelium, han havde hørt af ham i København. Denne Mands Navn bør mindes i denne Forbindelse. Det var Skibskaptajn Hansen. Saavidt vides, blev han aldrig selv Medlem af Samfundet, men han blev det Redskab, Gud brugte til at føre Bevægelsen til Vejle, hvorfra den i Aarenes Løb spredtes ud over hele Halvøen.

Imidlertid kunde Willerup ikke i Øjeblikket efterkomme Kaptajn Hansens Anmodning, men sendte Smith i sit Sted. Han kom til Vejle i Sommeren 1860 og begyndte straks at afholde Møder i en privat Skole. Nogen Tid efter kom Willerup selv til Byen, og der blev da lejet et ret stort Lokale i Flegborggade, som blev indrettet til Forsamlingssal. Den 12. Maj 1861 blev dette Lokale indviet til gudstjenstligt Brug af Pastor Willerup, og samme Dag blev Menigheden i Vejle stiftet, idet 19 Personer forenede sig med Kirken paa Prøve. B. Smith blev af Willerup ansat som den nye Menigheds Forstander, og han virkede i denne Stilling, indtil han i 1864 flyttede til Svendborg.

De første Aar gik det ret smaat med Tilslutningen til Menigheden. Da Smith rejste i Oktober 1864 talte den kun 31 Medlemmer; fire Aar senere, da hans Eftermand, Missionær Markus Nielsen, rejste, var Antallet 66. Disse første Aar var i væsentlig Grad en Saatid, hvor Ordet ikke blot blev forkyndt i Vejle By, men ogsaa i de omliggende Sogne baade Syd og Nord for Vejle og særlig i „Vesteregnen“, d. v. s. Egnen omkring Give, Thyregod m. fl. Sogne og „Østeregnen“, d. v. s. Bjerre Herred. Om Virksomheden i denne sidstnævnte Del af Kredsen, er det, denne Artikel handler.

Historisk Årsskrift for Metodistkirken i Danmark 1932