Gå videre til hovedindholdet

Pastor Mathias Møller

Mathias Møller
23. september 1871 - 10. juli 1939
Pastor Møller er født i Grejs Sogn ved Vejle d. 23. September 1871 og er Søn af Gaardejer Niels Christian Christiansen og Hustru Elisabeth f. Mortensen.

15 Aar gl. kom Brd. Møller i Smedelære hos en Morbroder i Hved. Som ung Smedesvend kom han til Vejle, hvor han fik Arbejde hos Fabrikant Hess. Her i Vejle kom han i Forbindelse med Frelsens Hær og blev omvendt til Gud.

I Vejle Korps fandt han sin Hustru. Det unge Ægtepar meldte sig straks til Tjeneste i Frelsens Hær og efter en kort Uddannelse paa Kadetskolen i København, blev de sendt ud i Arbejdet. Gennem ni Aar virkede de som Officersfolk ved 21 af Landets Korps.

De opgav imidlertid i 1904 Tjenesten i Frelsens Hær og drog til Vejle, hvor Møllers Plads ved Ambolten, iflg. hans Mesters Løfte, stod aaben for ham, om den Dag skulde komme, da han paany ønskede at tage sit Haandværk op. Og det var nu hans Mening at tage fat her igen.

Men Gud vilde det anderledes. Paa Foranledning af Pastor L. C. Larsen, der da var ansat i Vejle, kom Broder Møller de flg. Maaneder i Arbejde med Møderækker i forskellige Menigheder.

Efter Aarskonferencen 1905 blev han da antaget som Pastor Thaarups Hjælper i Vendsyssel med Bopæl i Hjørring, hvor han virkede til 1907, og var siden ansat i flg. Menigheder:
Randers 1907—11
Neksø 1911—16
Holstebro 1916—19
Kalundborg 1919—24
Kolding 1924—26
Give 1926—28
Aalborg 1928— 30.
Herefter traadte han i udtjent Forhold, hvorefter han sammen med sin Hustru, der trofast gennem Aarene har staaet ved hans Side i Gerningen, bosatte sig i Løkken. Fra 1930 til 1932 virkede han her som Hjælper og fra 1932 til sin Død den 10. Juli 1939 fungerede han samme Sted som Menighedsforstander.

Møller blev opt. paa Prøve i Konferencen 1907, optaget i Konferencen og ordineret som Diakon 1909 og ordineret som Ældste 1911.

Broder Møller var først og fremmest en god Menighedsforstander. Han var en habil, hjertevarm Prædikant, en trofast Sjælesørger, virksom med Hus- og Sygebesøg. Hans praktiske Sans kom ham paa mange Maader til Gode i den administrative Side af Menighedsarbejdet. Som Præstefolk var Møller og Hustru afholdt i de Menigheder, de betjente. Blandt Prædikanterne vil han blive mindet som en god Broder og Kammerat.

Ære være hans Minde!

Ole Olesen.

Mindeord bragt i Aarbog for Metodistkirken i Danmark 1940

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Nekrolog: Tidligere missionær Maren Tirsgård (1984)

Det var med vemod, at vi, der har kendt Maren Tirsgård gennem mange år, modtog budskabet om, at hun var død den 12. oktober 1984, næsten 95 år gammel. Maren Tirsgård var et rigt begavet menneske med evner og kræfter ud over det almindelige, og disse gudgivne gaver blev brugt i et langt livs tjeneste. Kaldt af Gud: Lige fra barndomsårene havde Maren Tirsgård følt, at Gud kaldte på hende – og dette kald blev dybere og stærkere i de unge år. Men at skulle forlade hjem og familie – det var for meget for den unge Maren, og der gik derfor flere år, før hun kunne sige helt ja til Guds kald. Medvirkende hertil var ikke mindst et højskoleophold i 1914, hvor hun igennem pastor L. C. Larsens bibeltimer blev stærkt påvirket. Desuden indtraf der en begivenhed, som var en væsentlig årsag til, at den endelige beslutning blev taget. Agnes Bülow: I de år boede der i Vejle en ung sygeplejerske, Agnes Bülow (leder af Betaniaforeningens virksomhed i Vejle), som også gik med et kald til tjeneste. Hun blev ...

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...