Gå videre til hovedindholdet

Fru Henriette Marie Anna Særmark

Afdøde pastor Herman Særmarks hustru, fru Marie Særmark, f. Hertel, var født i Gefell, Tyskland, den 14. september 1885.

Hun voksede op i et alvorligt kristent hjem og fik sin første ungdom i en strengt pietistisk kreds. Dette satte sit præg på hende gennem hele livet.

Som ganske ung mand arbejdede Herman Særmark, der var snedker af profession, før han senere tog fat på præstestudierne, en tid ved sit fag i Tyskland, en tid, der iøvrigt fik stor betydning for hans åndelige udvikling.

Her mødtes de to unge og slog følge for livet. I mindetalen, ved sin mors båre sagde pastor Georg Særmark bl. a.:
»I det gamle testamente fortælles om en ung kvinde, som ved et afgørende vendepunkt sagde: Dit folk skal være mit folk, din Gud skal være min Gud. På en smuk og inderlig måde passer disse ord på mor. Engang i sin ungdom traf hun det samme valg og forlod sit fædreland for at leve, virke og dø i et andet og for sammen med ham, hun havde kær, at tjene den samme Gud under helt andre forhold. Vi ved lidt om, at det især i begyndelsen kunne falde lidt svært, men helt gik mor ind for at tjene der, hvor hun stod. — Der var jo et folk, som på en ganske særlig måde blev fars folk, nemlig vor kirke. Trofast fulgte mor også i denne henseende med far, og hans folk blev mors folk.«
I 1911, da pastor H. Særmark var i sin første ansættelse, Esbjerg, indgik de to ægteskab. Igennem årene har fru Særmark stået trofast ved sin mands side i de menigheder, hvor de har tjent som præstefolk, nemlig Esbjerg, Betania, København (to gange), Neksø, Aarhus (to gange) og Kalundborg.

Fru Marie Særmark var sin mand en god støtte i menighedsarbejdet såvel som i de mange fælleskirkelige tjenester, han stod i, f. eks. som mangeårig formand for ungdomsforbundet og distriktsforstander gennem flere perioder.

Fru Særmark må vel nok betegnes som værende blandt de stille i landet, der ikke meget trådte offentligt frem, men hun var den stærke åndelige kraft bag ved og ved siden af den mand, hun havde valgt at dele såvel livets goder som dets kampe med. Og biskop Wade gav nok udtryk for noget rigtigt, når han (som Georg Særmark anførte det i sin mindetale over sin mor), da han første gang hilste på fru Særmark, sagde:
»Jeg har altid undret mig over, hvem der var kraften bag den store, stærke mand.«
Fru Særmark var dog ikke altid alene »kvinden bag manden«. I de respektive menigheder, de betjente, gjorde hun et aktivt arbejde. I sine yngre år gav hun nye ideer, som blev praktiseret i vor kirkes juniorarbejde, M. K. i Betania, København, blev stiftet på fru Særmarks initiativ, ligesom hun bl. a. sammen med sin mand øvede en personlig indsats i hjælpen for wienerbørnene lige efter den første verdenskrig.

Og så har fru Særmark ikke mindst været en god og trofast hustru og mor, der med fast, men kærlig hånd ydede sin indsats i opdragelsen af den børneflok, der voksede op i hjemmet, ligesom hun med stor dygtighed ledede sit hjem og administrerede de beskedne midler, det normalt er beskåret et metodistpræstehjem at råde over.

Fru Særmark boede — også efter sin mands død i 1949 — i hjemmet hos datteren, læge frk. Henny Særmark, i Brønshøj, København, hvor hun, så langt kræfterne tillod det, ydede sin hjælp i hjemmet, men hvor hun tillige nød en god og kærlig pleje.

Her, såvel som når fru Særmark kom ud i børnenes hjem rundt i landet, berigede disse såvel som børnebørnene hendes tilværelse. Og ikke mindst berigende for hende selv var det nok, at hun stadig var i aktivitet for at være til glæde og gavn for sine kære, både små og store.

I de seneste måneder svigtede kræfterne gradvis, og efter et kort sygeleje sov hun stille ind den 2. marts 1957.

Æret være fru Marie Særmarks minde!

Ole Olesen

Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark, 1957

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...