Gå videre til hovedindholdet

Anton Bast

Anton Bast
8. sept. 1867 - 23. apr. 1937
Det var i Begyndelsen af November 1887, at det aarlige Efteraarsmøde for Metodistprædikanter blev holdt i Aalborg. Jeg var lige bleven ansat i Faaborg, og var nu kommet med til dette Møde.

Under Mødet kom en ung Mand ind i Salen. Han var høj, hans Ansigt var skarpt markeret, og hans Dragt af Vadmel fortalte om Hjemmeskrædderens Kunst. Han var, blev der sagt, en ung Fisker fra Løkken, og hans Navn var Anton Bast.

Det føjede sig saaledes, at jeg kom til at være en Del sammen med ham, og jeg blev hurtigt stærkt interesseret i denne jævnaldrende, unge Mand. Han fortalte om Livet i Fiskerbyen og paa Vesterhavet, om Gendarm-krigen i Brønderslev og meget andet, saa jeg syntes, jeg kunde se det hele for mig.

— Aaret efter kom han ind paa vor nyoprettede Skole i København og blev et Medlem af det Skolehold, der i saa høj Grad kom til at præge vor danske Kirke. Af dette Hold paa fem Mand er nu de tre kaldt bort: R. Petersen, C. Jensen og A. Bast. Kun Gaarde og Chr. Nielsen er endnu i Virksomhed.

I 1890 blev Bast ansat i Vejle. Jeg, der dengang var i Aarhus, blev snart klar over, at vi i ham havde faaet en Taler af Guds Naade, og jeg søgte, saa ofte jeg kunde, at faa han til at komme til Aarhus for at hjælpe mig. Og da havde vi fuldt Hus og stor Bevægelse i vor lille Sal i Fredensgade.

Da Bast endnu ikke var ordineret, blev jeg ofte kaldt til Vejle for at forrette en Begravelse eller Daabshandling, og da jeg først havde fundet min fremtidige Hustru der, var disse Besøg mig ikke ukære. Ofte deltog jeg ogsaa i Vækkelsesmøderne i Vejle, og disse Tider staar for mig i et lysende Skær.

Vi var unge, vi havde Tro til os selv og vor Fremtid, og der var Liv og Glæde over vort Samvær baade i Hjem og i Kirke. Nogle af vore Drømme gik i Opfyldelse, andre blev til bitre Skuffelser. Men medens mit Liv forløb i et forholdsvis roligt Strømleje, saa blev det anderledes med Basts. Hans Livslinie viste stærke Kurver, opad mod de store Højder og ned i de dybeste Ydmygelser. --

Men saa har nu dette bevægede Liv naaet sin Afslutning! Vi var en lille Kreds, der i Fredags sad og lyttede til Radioens Nyheder. Pludselig blev vi vaagne, da Meldingen kom om Anton Basts Bortgang.

Underlige, vemodsfyldte Tanker gik igennem vort Sind. Fortiden dukkede op med lyse og mindre lyse Minder. Men igennem det altsammen er der, i alt Fald hos mig, bevaret en Kærlighed til min Ungdomsven, Kammerat og Kollega, en Kærlighed, der aldrig kan dø. Jeg har været med i den store Lidelse og bærer endnu Mærkerne deraf; men jeg glemmer heller aldrig de mange lyse Minder.

Radioavisen bragte et overmaade hensynsfuldt Resumé af det Liv og den Virksomhed, der nu var afsluttet. De betydelige Blade, jeg har læst, har fulgt i samme Spor. Dette Spor besluttede ogsaa jeg at følge, da jeg modtog Opfordringen til at skrive et Mindeord om min afdøde Ven. Derfor har jeg skrevet dette, ikke som en Biografi, men kun som et Mindeord om en, der længe stod mig nær.

Basts Indsats i vor Virksomhed kan ikke udslettes. Der vandrer endnu iblandt os mange, der ved hans Vidnesbyrd blev ført til Livet, hans Navn staar mange Steder i vore Salme- og Sangbøger, og naar vi i Morgen indsamler Bidrag til vore Børnehjem igennem Salget af „Foraarsblomsten“, saa er hans Navn ogsaa knyttet hertil.

Og saa vil vi overgive til Guds Barmhjertighed alt, hvad der i hans Liv, saa vel som i vort, maa have været ufuldkomment og vrangt, og vi vil klynge os fast til Troen paa, at vi frelses af idel Naade, uden nogen vor Fortjeneste og Værdighed. Gud give os at samles og være med i den Skare, der har faaet deres Synder aftoede og deres Klæder tvættede i Lammets Blod!

Aarhus, 26. April 1937.

L. C. Larsen.
Mester! Tak, du kom ombord, 
Himmellods paa Livets Hav!
Tak for Trøst i Nattens Gru, 
Himmellods: Tak være du!
Du trods Synd og Død og Grav 
lodser hjem os paa dit Ord!
Anton Bast.
Kristelig Talsmand, 1937

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...