Gå videre til hovedindholdet

Pastor Søren Nielsen Gaarde

Pastor S.N. Gaarde
29. august 1866 - 22. maj 1939
Pastor Gaarde var Søn af Forældrene Snedker og Husmand Niels Mortensen og Hustru Karen Sofie f. Frederiksen; han fødtes den 29. August 1866 i Tistrup ved Varde.

Der var to Sønner i Ægteskabet, af hvilke han var den ældste. Forældrene havde været under baptistisk Indflydelse, men kom senere i Forbindelse med Metodisterne i Varde.

Dette var Grunden til, at Søren først blev døbt i 15 Aars Alderen; dette skete i Metodistkirken i Vejle. Tre Aar senere (1884) flyttede Familien til Vejle, og Moderen og den ældste Søn fik Medlemsskab i Menigheden dér.

Gaarde betragtede alle sine Dage Vejle som sit aandelige og kirkelige Hjem; men i Varde begyndte han, og det var derfor saa naturligt for ham, som han stundom omtalte, at faa sin sidste Ansættelse dér.

Som ung lærte Gaarde Mejerifaget og fik efter udstaaet Læretid Plads i Randers; her lærte han sin tilkommende Hustru, Franciska, f. Guldmann at kende.

Allerede tidlig vaagnede Trangen hos ham efter at blive et Vidne for Herren, og da Metodistkirken i Sommeren 1888 aabnede sit Præsteseminarium i København, besluttede han sig til, saasnart han kunde blive løst fra sin timelige Gerning, at søge Optagelse dér.

I 1890 dimitteredes han sammen med de fire andre Elever, der havde udgjort det første Skolehold, og ved Aarsmødet i Odense s. A. fik han sin første Ansættelse som Menighedsforstander.

I Aarenes Løb betjente han følgende Menigheder:
1890—91: Rudkøbing;
1891—93: Betania, Nørrebro;
1893—97: Horsens;
1897—1901: Rudkøbing (2. Gang);
1901— 04: Aarhus;
1909—15: Vejle;
1915—16: Esbjerg;
1916—19: Jerusalemskirken, København, som Hjælper;
1919—20: Emmaus, Odense;
1920—25: Golgathakirken, København;
1925—28: Silkeborg;
1928—30: Kolding;
1932—38: Give;
1938 til sin Død: Varde.
I 14 Aar tjente han som Distriktsforstander i henholdsvis:
Jyllands Distrikt (1904—09);
Vestre Dist. (1914—15);
Østre Dist. (1916—19);
Søndre Dist. (1919—20);
Østre Dist. (1920—24), 2. gang.
Br. Gaarde var stærkt litterært interesseret og ganske tidligt mærkedes han paa det Omraade, dels ved Artikler i Kirkebladet, dels ved Oversættelser og dels ved selvstændige Arbejder. Han var Redaktør af „Kristelig Talsmand" i 21 Aar og af „Søndags-skolen“ i 26 Aar.

I 1895 valgtes han første Gang som Medlem af Bogudvalget, og han indehavde denne Stilling med enkelte Afbrydelser i 39 Aar, deraf de fleste som Formand for Udvalget. Han var i adskillige Aar Generalsekretær for Kirkens sociale Virksomheder og Tilsynsførende for Kirkens Børnehjem i Provinsen. I 1924 var han Delegat til Generalkonferencen.

Foruden det ovenfor nævnte er der ofte lagt stærkt Beslag paa Br. Gaardes stærke og villige Arbejdskraft, og det er vist lettere at nævne de af Samfundets Virksomheder, han ikke har beskæftiget sig med, end de mange Foretagender, han var aktiv Deltager i.

Pastor Gaarde blev den 3. Maj 1892 gift med Frk. Franciska Guldmann og levede med hende i et lykkeligt 35-aarigt Ægteskab, til hun døde i Silkeborg den 23. April 1927. Der var syv Børn i Ægteskabet, hvoraf de tre døde som Børn og ganske unge. Han var en kærlig Ægtefælle og en god og omsorgsfuld Fader for sine Børn; deres timelige som aandelige Vel laa ham stærkt paa Sinde.

Vi udtaler vor hjertelige Deltagelse for dem og den øvrige Familie i deres Sorg og Savn.

Pastor Gaarde var vel den mest særprægede af alle de Prædikanter, der har tilhørt den danske Aarskonference. Fra sin tidligste Ungdom har han øvet en betydelig Indflydelse i Konferencen og blev ved dermed, til Døden brat kaldte ham fra den stridende Kirke til den triumferende.

Hans Plads er tom nu i hans Kæres Kreds, i Varde Menighed, som satte stor Pris paa deres gamle Præst og her i Konferencen, hvor han altid havde let ved at skaffe sig Ørenlyd for det, der laa ham paa Sinde; men vi glæder os i Forvisningen om, at han af Naade har faaet en Plads i det Hjem, Jesus er gaaet for at berede sine.    —

Vi takker Br. Gaarde for hans Arbejde gennem mange, mange Aar og beder Gud lade hans Minde blive til Velsignelse for os alle!

C. Nielsen.

Mindeord bragt i Aarbog for Metodistkirken i Danmark, 1939

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...