Gå videre til hovedindholdet

Pastor Søren Nielsen Gaarde

Pastor S.N. Gaarde
29. august 1866 - 22. maj 1939
Pastor Gaarde var Søn af Forældrene Snedker og Husmand Niels Mortensen og Hustru Karen Sofie f. Frederiksen; han fødtes den 29. August 1866 i Tistrup ved Varde.

Der var to Sønner i Ægteskabet, af hvilke han var den ældste. Forældrene havde været under baptistisk Indflydelse, men kom senere i Forbindelse med Metodisterne i Varde.

Dette var Grunden til, at Søren først blev døbt i 15 Aars Alderen; dette skete i Metodistkirken i Vejle. Tre Aar senere (1884) flyttede Familien til Vejle, og Moderen og den ældste Søn fik Medlemsskab i Menigheden dér.

Gaarde betragtede alle sine Dage Vejle som sit aandelige og kirkelige Hjem; men i Varde begyndte han, og det var derfor saa naturligt for ham, som han stundom omtalte, at faa sin sidste Ansættelse dér.

Som ung lærte Gaarde Mejerifaget og fik efter udstaaet Læretid Plads i Randers; her lærte han sin tilkommende Hustru, Franciska, f. Guldmann at kende.

Allerede tidlig vaagnede Trangen hos ham efter at blive et Vidne for Herren, og da Metodistkirken i Sommeren 1888 aabnede sit Præsteseminarium i København, besluttede han sig til, saasnart han kunde blive løst fra sin timelige Gerning, at søge Optagelse dér.

I 1890 dimitteredes han sammen med de fire andre Elever, der havde udgjort det første Skolehold, og ved Aarsmødet i Odense s. A. fik han sin første Ansættelse som Menighedsforstander.

I Aarenes Løb betjente han følgende Menigheder:
1890—91: Rudkøbing;
1891—93: Betania, Nørrebro;
1893—97: Horsens;
1897—1901: Rudkøbing (2. Gang);
1901— 04: Aarhus;
1909—15: Vejle;
1915—16: Esbjerg;
1916—19: Jerusalemskirken, København, som Hjælper;
1919—20: Emmaus, Odense;
1920—25: Golgathakirken, København;
1925—28: Silkeborg;
1928—30: Kolding;
1932—38: Give;
1938 til sin Død: Varde.
I 14 Aar tjente han som Distriktsforstander i henholdsvis:
Jyllands Distrikt (1904—09);
Vestre Dist. (1914—15);
Østre Dist. (1916—19);
Søndre Dist. (1919—20);
Østre Dist. (1920—24), 2. gang.
Br. Gaarde var stærkt litterært interesseret og ganske tidligt mærkedes han paa det Omraade, dels ved Artikler i Kirkebladet, dels ved Oversættelser og dels ved selvstændige Arbejder. Han var Redaktør af „Kristelig Talsmand" i 21 Aar og af „Søndags-skolen“ i 26 Aar.

I 1895 valgtes han første Gang som Medlem af Bogudvalget, og han indehavde denne Stilling med enkelte Afbrydelser i 39 Aar, deraf de fleste som Formand for Udvalget. Han var i adskillige Aar Generalsekretær for Kirkens sociale Virksomheder og Tilsynsførende for Kirkens Børnehjem i Provinsen. I 1924 var han Delegat til Generalkonferencen.

Foruden det ovenfor nævnte er der ofte lagt stærkt Beslag paa Br. Gaardes stærke og villige Arbejdskraft, og det er vist lettere at nævne de af Samfundets Virksomheder, han ikke har beskæftiget sig med, end de mange Foretagender, han var aktiv Deltager i.

Pastor Gaarde blev den 3. Maj 1892 gift med Frk. Franciska Guldmann og levede med hende i et lykkeligt 35-aarigt Ægteskab, til hun døde i Silkeborg den 23. April 1927. Der var syv Børn i Ægteskabet, hvoraf de tre døde som Børn og ganske unge. Han var en kærlig Ægtefælle og en god og omsorgsfuld Fader for sine Børn; deres timelige som aandelige Vel laa ham stærkt paa Sinde.

Vi udtaler vor hjertelige Deltagelse for dem og den øvrige Familie i deres Sorg og Savn.

Pastor Gaarde var vel den mest særprægede af alle de Prædikanter, der har tilhørt den danske Aarskonference. Fra sin tidligste Ungdom har han øvet en betydelig Indflydelse i Konferencen og blev ved dermed, til Døden brat kaldte ham fra den stridende Kirke til den triumferende.

Hans Plads er tom nu i hans Kæres Kreds, i Varde Menighed, som satte stor Pris paa deres gamle Præst og her i Konferencen, hvor han altid havde let ved at skaffe sig Ørenlyd for det, der laa ham paa Sinde; men vi glæder os i Forvisningen om, at han af Naade har faaet en Plads i det Hjem, Jesus er gaaet for at berede sine.    —

Vi takker Br. Gaarde for hans Arbejde gennem mange, mange Aar og beder Gud lade hans Minde blive til Velsignelse for os alle!

C. Nielsen.

Mindeord bragt i Aarbog for Metodistkirken i Danmark, 1939

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...