Gå videre til hovedindholdet

Fletcher Thaarup

Fletcher Thaarup
17. august 1923 - 5. august 2006
Med Fletcher Thaarups død den 5. august 2006 mistede Metodistkirken en markant, speciel og meget værdsat forkynder.

Lige fra sin studietid holdt han sig til den umiddelbare prædikestil med få eller ingen nedskrevne stikord og medbragte aldrig manuskript på prædikestolen.

Denne prædikestil skabte mulighed for det umiddelbare og det spontane, som skabte en helt speciel livlig stemning og forventning til Fletcher Thaarups gudstjenester, som, følte man, virkelig var et sted, hvor Gud kunne tale til en gennem prædiken.

Denne måde at forkynde på kræver et stort engagement og indsigt i teologi, samfundsforhold og menneskelivet, hvilket Fletcher Thaarup besad ikke alene i de aktive år i tjenesten, men også i sin pensionisttilværelse. Derfor blev han flittigt brugt som prædikant i de nordjyske menigheder i de 17 år, han var bosat i Strandby.

Til trods for, at Fletcher Thaarup (tidl. Nyberg) kom fra en aktiv metodistfamilie i København, var der ikke noget der umiddelbart tydede på et kald til en tjeneste som præst. Derfor blev han også først uddannet som maler, inden det stod klart for ham, at Gud ville bruge ham til en gerning inden for kirken.

Efter uddannelsen på Metodistkirkens Nordiske Seminarium Øverås i Gøteborg betjente han gennem årene menighederne i Holstebro, Lemvig, Hjørring, Rønne, Esbjerg, Varde og Jerusalemskirken i København, hvor han tillige i 15 år var præst ved Metodistkirkens Sociale Arbejde, Centralmissionen.

I Holstebro mødte han sin kommende hustru Solveig, som blev ham en god støtte i tjenesten i menighederne. I sine yngre år var han stærkt engageret i kirkens ungdomsforbund, blandt andet som næstformand og formand, ligesom han senere var med i kirkens hovedbestyrelse og var distriktsforstander.

Han repræsenterede kirken nogle år i Det Danske Bibelselskab, var med i Hjemmemissionsrådet, Sekretær i præsteuddannelsesrådet, konferencesekretær og statistisk sekretær i Årskonferencen.

Fletcher Thaarup blev bisat fra Strandby Metodistkirke den 10. august, hvor hans to døtre, der ligeledes er præster i metodistkirken forrettede begravelsen.

Finn Uth.

Årsmøde i Strandby, 1978
Her: Erik Kyst, Ivan Chetwynd*, Mogens Bjerno og Fletcher Nyberg

Mindeord bragt i Kristeligt Dagblad, 26. august 2006

Kommentarer

  1. Det er ikke Oddvar Klungreseth men Ivan Chetvynd som er nr 2 fra venstre.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...