Gå videre til hovedindholdet

Fletcher Thaarup

Fletcher Thaarup
17. august 1923 - 5. august 2006
Med Fletcher Thaarups død den 5. august 2006 mistede Metodistkirken en markant, speciel og meget værdsat forkynder.

Lige fra sin studietid holdt han sig til den umiddelbare prædikestil med få eller ingen nedskrevne stikord og medbragte aldrig manuskript på prædikestolen.

Denne prædikestil skabte mulighed for det umiddelbare og det spontane, som skabte en helt speciel livlig stemning og forventning til Fletcher Thaarups gudstjenester, som, følte man, virkelig var et sted, hvor Gud kunne tale til en gennem prædiken.

Denne måde at forkynde på kræver et stort engagement og indsigt i teologi, samfundsforhold og menneskelivet, hvilket Fletcher Thaarup besad ikke alene i de aktive år i tjenesten, men også i sin pensionisttilværelse. Derfor blev han flittigt brugt som prædikant i de nordjyske menigheder i de 17 år, han var bosat i Strandby.

Til trods for, at Fletcher Thaarup (tidl. Nyberg) kom fra en aktiv metodistfamilie i København, var der ikke noget der umiddelbart tydede på et kald til en tjeneste som præst. Derfor blev han også først uddannet som maler, inden det stod klart for ham, at Gud ville bruge ham til en gerning inden for kirken.

Efter uddannelsen på Metodistkirkens Nordiske Seminarium Øverås i Gøteborg betjente han gennem årene menighederne i Holstebro, Lemvig, Hjørring, Rønne, Esbjerg, Varde og Jerusalemskirken i København, hvor han tillige i 15 år var præst ved Metodistkirkens Sociale Arbejde, Centralmissionen.

I Holstebro mødte han sin kommende hustru Solveig, som blev ham en god støtte i tjenesten i menighederne. I sine yngre år var han stærkt engageret i kirkens ungdomsforbund, blandt andet som næstformand og formand, ligesom han senere var med i kirkens hovedbestyrelse og var distriktsforstander.

Han repræsenterede kirken nogle år i Det Danske Bibelselskab, var med i Hjemmemissionsrådet, Sekretær i præsteuddannelsesrådet, konferencesekretær og statistisk sekretær i Årskonferencen.

Fletcher Thaarup blev bisat fra Strandby Metodistkirke den 10. august, hvor hans to døtre, der ligeledes er præster i metodistkirken forrettede begravelsen.

Finn Uth.

Årsmøde i Strandby, 1978
Her: Erik Kyst, Ivan Chetwynd*, Mogens Bjerno og Fletcher Nyberg

Mindeord bragt i Kristeligt Dagblad, 26. august 2006

Kommentarer

  1. Det er ikke Oddvar Klungreseth men Ivan Chetvynd som er nr 2 fra venstre.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...

Nekrolog: Tidligere missionær Maren Tirsgård (1984)

Det var med vemod, at vi, der har kendt Maren Tirsgård gennem mange år, modtog budskabet om, at hun var død den 12. oktober 1984, næsten 95 år gammel. Maren Tirsgård var et rigt begavet menneske med evner og kræfter ud over det almindelige, og disse gudgivne gaver blev brugt i et langt livs tjeneste. Kaldt af Gud: Lige fra barndomsårene havde Maren Tirsgård følt, at Gud kaldte på hende – og dette kald blev dybere og stærkere i de unge år. Men at skulle forlade hjem og familie – det var for meget for den unge Maren, og der gik derfor flere år, før hun kunne sige helt ja til Guds kald. Medvirkende hertil var ikke mindst et højskoleophold i 1914, hvor hun igennem pastor L. C. Larsens bibeltimer blev stærkt påvirket. Desuden indtraf der en begivenhed, som var en væsentlig årsag til, at den endelige beslutning blev taget. Agnes Bülow: I de år boede der i Vejle en ung sygeplejerske, Agnes Bülow (leder af Betaniaforeningens virksomhed i Vejle), som også gik med et kald til tjeneste. Hun blev ...