Gå videre til hovedindholdet

Karen Lorenzen

Karen Elise Lorenzen blev født i Kalundborg den 13. august 1903 som datter af urmager Johannes Møller og hustru.

Hun voksede op i et godt, gudfrygtigt metodisthjem, hvor Guds riges sag og kirkens interesser fik lov til at præge hjemmets beboere. Her lærte hun, hvad kristenliv omsat i dagligliv betyder, og her fik hun sin grund lagt til kærlighed til Gud og kirken, og fra sin barndom og tidlige ungdom havde hun sin gang i kirken og viste dens arbejde interesse i medarbejderskabet.

I 1928 blev hun gift med pastor Ludvig Lorenzen, der på det tidspunkt som ung præst var ansat i Løkken-Rubjerg. Det blev kun til to års tjeneste på dette sted. Allerede i 1930 blev præsteparret Lorenzen forflyttet til Give-Vonge, hvor der også kun blev tildelt dem to års tjeneste. Som mange andre præstefamilier fik præsteparret Lorenzen også lov til at flytte adskillige gange, og tjenesten faldt i Holstebro— Lemvig i to perioder, Randers, Hjørring, Strandby, København, Vejle, Kalundborg.

Familien blev ikke skånet for sorg og modgang. Sygdom meldte sig, og i 1959 måtte pastor Lorenzen gå på sygepension, hvorefter ægteparret bosatte sig i Hjørring, hvor fru Lorenzen mistede sin mand i 1966, og hvor hun levede til sin død den 2. marts 1971.

Karen Lorenzen havde evne til at skabe et hyggeligt hjem for sin familie, der forøgedes med datteren Bodil og senere med svigersøn og fire børnebørn, som i hjemmet blev mødt med megen kærlighed og ægte gudsfrygt.

Men hjemmet var også gennem årene åbent for en talrig venneskare, som her fandt en gæstfrihed og imødekommenhed af fineste karat. Mange er de, der i det lorenzenske hjem er blevet mødt med forståelse og hjælp i menneskelige og åndelige spørgsmål.

Karen Lorenzen var med til at bygge et præstehjem, som mange i dag takker Gud for, at de fik lov til at lære at kende med hele den atmosfære, der prægede det.

Karen Lorenzen måtte de sidste år bære på et skrøbeligt helbred, og den 2. marts tog Gud hende hjem til sig.

Hendes død efterlod en tom plads i familien, hvor en elsket mor og mormor og søster bliver savnet og i kirken, hvor hun havde sin faste plads, når helbredet tillod det. Men savnet mildnes af visheden om, at hun gik bort i fred med sin Gud og i tro på hans store kærlighed og frelse.

Vi takker Gud for Karen Lorenzens liv og ærer hendes minde iblandt os.   

Lilly Thomsen.

Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken 1971

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...