Fru Christiane Rogert

Christiane og A. Rogert

Fru Christiane Rogert, der fødtes i Varde d. 6. august 1880, var datter af murermester Christen Nielsen og hustru Maren Christiansen.

Den 14. november 1903 blev hun i Vor frelsers Kirke, Varde, viet til pastor Andreas August Rogert, og de fik lov til at leve sammen i et langt og harmonisk ægteskab, og i menighederne, som de gennem årene betjente, vandt de sig mange venner.

I tiden 1919—26 var pastor A. Rogert tillige leder af den teologiske skole, henholdsvis i København og i Aarhus, og vi er flere, der står i dyb taknemlighedsgæld til det afholdte præstepar for den tid, vi tilbragte sammen med dem under uddannelsen til vor fremtidige gerning i kirken.

I 1948 blev pastor A. Rogert pensioneret, og sammen med sin hustru flyttede han til Svendborg.

Men deres fælles otium, som de begge havde glædet sig til, blev ikke langt, idet pastor A. Rogert allerede døde d. 24. januar 1949.

Fru Christiane Rogert blev imidlertid boende i Svendborg, indtil hun for et par år siden efter en længere sygdomsperiode flyttede til Aarhus, hvor hun på Betaniahjemmet nød en god og omsorgsfuld pleje, til døden d. 28. januar 1964 kaldte hende hjem til Gud.

Begravelsen fandt sted i Svendborg d. 1. februar 1964.

Æret være fru Christiane Rogerts minde.

Andreas Lylloff

Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark 1964

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Læs mere

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...

Læs mere

Betaniakirkens første 25 år

FESTSKRIFTET BETANIAKIRKEN 1892-1917 Ved N. P. Nielsen Indledning og forhistorie MED oprigtig Tak til Gud og hans Venner udsendes dette lille Festskrift i Anledning af, at Betaniakirken, Møllegade 7 i København for 25 Aar siden blev bygget og indviet, og fordi den siden har været et godt Hjem for Metodistmenigheden paa Nørrebro. Vi haaber, at Festskriftet ved at bringe et lille Pust fra svundne Dages Kampe og Sejre maa glæde og inspirere alle Kirkens Venner, unge som ældre og hjælpe dem til endnu større Sejre i Fremtiden. De svundne Arbejdsaar fortæller, at Herren ogsaa paa Nørrebro har benyttet Metodistkirken til sin Sags Fremme, og meget tyder paa, at han fremdeles vil bruge den herude og muligvis til endnu større og mere gennemgribende Ting. I de 25 Aar har Menigheden mange Gange staaet som en ung drømmende Helt, der støttet til de smaa vundne Sejre planlagde og profeterede om de store Sejre, Fremtiden skulde blive vidne til. — Gid den altid maa planlægge i Tillid ti...

Læs mere

Metodisthistorisk Selskab

Søg i denne blog