Fru Christiane Rogert

Christiane og A. Rogert

Fru Christiane Rogert, der fødtes i Varde d. 6. august 1880, var datter af murermester Christen Nielsen og hustru Maren Christiansen.

Den 14. november 1903 blev hun i Vor frelsers Kirke, Varde, viet til pastor Andreas August Rogert, og de fik lov til at leve sammen i et langt og harmonisk ægteskab, og i menighederne, som de gennem årene betjente, vandt de sig mange venner.

I tiden 1919—26 var pastor A. Rogert tillige leder af den teologiske skole, henholdsvis i København og i Aarhus, og vi er flere, der står i dyb taknemlighedsgæld til det afholdte præstepar for den tid, vi tilbragte sammen med dem under uddannelsen til vor fremtidige gerning i kirken.

I 1948 blev pastor A. Rogert pensioneret, og sammen med sin hustru flyttede han til Svendborg.

Men deres fælles otium, som de begge havde glædet sig til, blev ikke langt, idet pastor A. Rogert allerede døde d. 24. januar 1949.

Fru Christiane Rogert blev imidlertid boende i Svendborg, indtil hun for et par år siden efter en længere sygdomsperiode flyttede til Aarhus, hvor hun på Betaniahjemmet nød en god og omsorgsfuld pleje, til døden d. 28. januar 1964 kaldte hende hjem til Gud.

Begravelsen fandt sted i Svendborg d. 1. februar 1964.

Æret være fru Christiane Rogerts minde.

Andreas Lylloff

Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark 1964

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Læs mere

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Læs mere

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...

Læs mere

Metodisthistorisk Selskab

Søg i denne blog