Gå videre til hovedindholdet

Søster Damaris Raun

Damaris Raun
1907 - 1978
Søster Damaris Raun, født 25. maj 1907, døde i København efter få dages sygdom, fredag den 20. oktober 1978.

Søster Damaris er udgået fra menigheden i Slagelse og kort efter sin uddannelse til sygeplejerske begyndte hun sit arbejde i Betaniaforeningen i 1937 og blev indviet som betaniasøster ved årskonferencen i Frederikshavn i 1939.

Indenfor Betaniaforeningens rammer arbejdede hun bl.a. på plejehjemmet "Skovvang" i Århus, som Betaniaforeningen i sin tid overtog efter, at bygningen i nogle år havde været ramme om vor kirkes første højskole.

Da denne bygning med ret store jordarealer i 1943 blev solgt til Århus kommune, kom søster Damaris til Vejle for at arbejde i menighedsplejen i denne by, og i begyndelsen af 1950 kom hun til Århus og blev medarbejder i Betaniaforeningens hjemmesygepleje indtil denne i 1956 blev overtaget af det offentlige, som følge af en ny lovgivning. Herefter fik søster Damaris sit virke på Betaniahjemmet i Århus indtil hun i 1975 blev pensioneret.

Ligegyldigt hvor søster Damaris virkede, var hun agtet og respekteret for sin gerning og de patienter, der var hende betroet fik en god og kærlig pleje. Der stod meget respekt om søster Damaris og hendes arbejdsindsats, og gennem mere end 20 år var hun mig en meget værdifuld medarbejder.

I kirkens arbejde var søster Damaris også meget trofast. Kun yderst sjældent svigtede hun de anledninger, hvor kirken kaldte, og i adskillige år var hun medlem af menighedsrådet i Århus og formand for M.K. i samme by. Som M.K. formand gjorde hun en meget betydelig indsats .

I 1976 flyttede søster Damaris til København og sluttede sig til Betania menighed, hvor hun faldt godt ind i rammerne og straks blev aktiv i arbejdet.

Søster Damaris blev bisat fra Betaniakirken i København den 26. oktober 1978 .

Ære være søster Damaris minde.
Henry Minet.

Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken 1979

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...

Nekrolog: Tidligere missionær Maren Tirsgård (1984)

Det var med vemod, at vi, der har kendt Maren Tirsgård gennem mange år, modtog budskabet om, at hun var død den 12. oktober 1984, næsten 95 år gammel. Maren Tirsgård var et rigt begavet menneske med evner og kræfter ud over det almindelige, og disse gudgivne gaver blev brugt i et langt livs tjeneste. Kaldt af Gud: Lige fra barndomsårene havde Maren Tirsgård følt, at Gud kaldte på hende – og dette kald blev dybere og stærkere i de unge år. Men at skulle forlade hjem og familie – det var for meget for den unge Maren, og der gik derfor flere år, før hun kunne sige helt ja til Guds kald. Medvirkende hertil var ikke mindst et højskoleophold i 1914, hvor hun igennem pastor L. C. Larsens bibeltimer blev stærkt påvirket. Desuden indtraf der en begivenhed, som var en væsentlig årsag til, at den endelige beslutning blev taget. Agnes Bülow: I de år boede der i Vejle en ung sygeplejerske, Agnes Bülow (leder af Betaniaforeningens virksomhed i Vejle), som også gik med et kald til tjeneste. Hun blev ...