Laura Marie Willerup

Laura Marie Willerup, f. Møller
22. maj 1826 - 4. juni 1910

Enke efter den danske Metodistkirkes første Superintendent C. Willerup, hensov i Herren i sit Hjem, Willemoesgade 64, København, den 4. Juni i en Alder af 84 Aar.

Dette Dødsbudskab blev modtaget med Vemod og Ærbødighed ved den nylig afholdte Missionskonference i Vejle, og paa samme Maade blev det modtaget her i Menigheden, saavel som i Fru Willerups ret talrige Bekendtskabskreds, hvor hun var elsket og æret som kun faa.

Det vilde ikke være let at give en Skildring af denne elskelige gamle Søsters Liv, thi det var ikke blot langt, men bevæget.

I mange Aar fik hun Lov at dele Dagens Byrde og Hede med sin Mand, hvem hun var en trofast og virkelig Støtte i den velsignede, men ofte besværlige Gerning, der var ham betroet, og i de mange tunge Aar, da han tungsindig og med nedbrudt Helbred kæmpede den lange Kamp med den sidste Fjende, holdt hun ud, som kun faa vilde have gjort det, og hun lukkede sin affældige Mands Øjne, da hun endnu havde Kræfter til en lang Vandring. Hendes Livsaften var lang, stille, vemodigskøn, og hun gik rolig Døden i Møde igennem den sidste Sygdom med den Trøst, som findes udtrykt i Fanny Crosbys dejlige Sang:

Jeg skal se ham og ham kende,
naar jeg frelst og salig for hans Aasyn staar;
jeg skal se ham og ham kende
paa hans dyrebare Vunder og hans Saar

Hendes Længsel efter at faa Lov at vandre bort og være med Herren var dyb, og da Døden kom, hilste hun den med Glæde.

Under stor Deltagelse blev hun begravet fra sin kære Kirke (Sct. Markus), som hendes Venner havde ladet pynte meget smukt, Tirsdag den 14. Juni. Missionskonferencen havde sendt en Deputation, bestaaende af undertegnede, til hendes Begravelse, hvilke alle tre deltog i Højtideligheden og ved førstnævnte lagde en Krans fra de danske Metodistpræster paa hendes Baare.

Fru Willerup var en alvorlig Kristen, en trofast Metodist og en fint dannet Kvinde.

Det er med Vemod, vi tænker paa, at hendes Plads i den stridende Kirke nu staar tom, men hjemme i den triumferende Skare blander hun sin Røst til Lammets Pris med dem, der gik igennem Perleportene — toet i Lammets dyrebare Blod.

Velsignet være hendes Minde!

C. Thaarup. P. M. S. Jensen. A. Bast.

Mindeord bragt i Aarbog for Metodistkirken i Danmark 1910