Søster Agnes Bjerløv

Agnes Bjerløv 1884-1968

Søster Agnes Bjerløv er født 27. januar 1884 i Vejle som datter af politibetjent Bjerløv.

Søster Agnes fik sin sygeplejeuddannelse på almindeligt hospital i København (nu De gamles By). Derefter kom hun til Århus Kommunehospital for yderligere supplering og senere på Fødselsanstalten i Århus.

Efter sin uddannelse indtrådte søster Agnes i Betaniaforeningens tjeneste i 1918, og i en årrække virkede hun i Vejle som privatsygeplejerske, særlig barselpleje i store herskabshjem, hvor det dengang var almindeligt med egen sygeplejerske.

I denne gerning blev hun meget afholdt på grund af sit sirlige og lidt fornemme væsen, og hun fandt mange venner, som hun gennem mange år havde kontakt med. Senere fik hun sin gerning som leder af Betaniaforeningens virksomhed i Rigensgade i København, og nogle år var hun leder af hjemmet på Kong Georgsvej, det daværende »Athen«.

I 1935, efter en sygdomsperiode, kom søster Agnes til hjemmet i Århus og overtog arbejdet på en afdeling her. Helbredet var imidlertid ikke så godt, og søster Agnes fik orlov for al tage til Vejle for at være husbestyrerinde for en svoger.

Da han døde seks år senere, gik søster Agnes i 1952 på pension og flyttede til Århus, hvor hun boede på hjemmet til sin død. Søster Agnes fik som pensioneret søster en række gode år og var en god og trofast støtte også i menigheden i Århus.

I de sidste år tog kræfterne mærkbart af, men under sygdommen satte hun hele sin lid til Jesus, hos hvem hun fandt den styrke, hun behøvede fra dag til dag.

Måtte mindet om hende, der som ung hørte kaldet fra Gud og fulgte det i en tro tjeneste, også virke et kald hos os i dag til at lytte til Guds røst og følge den. Søster Agnes sov stille ind 30. marts 1968.

Æret være søster Agnes Bjerløvs minde.

Henry Minet.

Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark, 1968

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Læs mere

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Læs mere

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...

Læs mere

Metodisthistorisk Selskab

Søg i denne blog