Gå videre til hovedindholdet

Brev fra Metodistkirken i Kapanga (1970)

Billy og Doris Davis skriver om arbejdet.

Kære venner alle vegne!

Hilsener fra Kongo! Jeg vil gerne dele tre personlige oplevelser i de sidste uger med jer.

Der kom en mand til vor gadedør, velsoigneret og ren. Vi huskede ham som høvdingen Kasang, hedning, snavset og udannet. Der var blevet bygget en fast metodistkirke i hans landsby i 1965.

Da var han uinteresseret og gjorde meget lidt for at hjælpe de kristne i deres arbejde. Medens vi var der, blev en gigantisk pythonslange dræbt af landsbybeboerne. Den havde slugt tre geder. Da høvdingen berettede om de fremstående begivenheder under vort besøg, huskede vi ham godt.

Hans beretning fortsatte. Efter vort besøg var han blevet alvorligt syg og blev bragt ind for at blive behandlet på vort missionshospital. Doris hørte om hans sygdom og bragte mad og drikke til ham hver dag.

Han sagde, det var dette udtryk for omsorg, der lærte ham kristenkærlighedens sande mening. Han overgav sit liv til Kristus og er nu en strålende discipel. Den forandring, der har vist sig klart i hans liv, er samtaleemne blandt folk i Aruund. Før han forlod vort hjem, sagde han:
»Tak, mor, fordi du viste mig vejen«.
En midaldrende mand kom forbi forleden og sagde:
»Jeg husker, da din bror Joe kom til Kapanga for flere år siden og holdt en række evangeliske møder i min landsby. I besøgte mange mennesker i ugens løb, og en dag kom I og talte med mig i hytten.

Jeg følte, at I virkelig havde omsorg for mig og mit åndelige vel, så jeg begyndte at gå til eftermiddagsmøderne, og før møderne var forbi, kom jeg frem og tog imod Jesus Kristus som min Frelser og Herre. Før den tid havde min kone født flere børn, men de var alle dødfødte eller var døde som små.

Efter at jeg blev en kristen og fandt glæden over livet, har min kone født flere børn, og de lever alle og er raske. Gud har i rigeligt mål velsignet mig siden jeres besøg. Tak, Bwana«.
En af vore unge præster, Chot Matthew, besøgte for nylig Doris, ledsaget af en landsbykvinde, Kamina Pauline. Præsten fortalte med beundring om denne kvindes kristenkærlighed og gudsfrygt.

I to år medens vi var hjemme i staterne på orlov, har hun ført tilsyn med kvindearbejdet i hele Mpanddistriktet og besøgt 13 landsbyer til fods og tilbagelagt 75 engelske mil hver måned. Ikke blot ledede hun bibelkreds- og bedegrupperne, men hun ledede også læseklasser.

Hun kom kun for at spørge, om det var muligt for os at hjælpe hende med at købe en cykle og give hende noget symateriale, der kunne benyttes i landsbyarbejdet.

Og sommetider føler vi det, som om hele vort arbejde er en fallit .... Gud tilgive os vor blindhed!

Pastor Ed. Souders fra Herrin, Illinois, fik vor fjerde tjenesteperiode startet godt ved at reparere alle de køretøjer og det maskineri, der var i stykker på stationen, og ved at få en skolebygning på vej i Musumbas landsby. Kongotjenestesafarien fra Meridian Street i Indianapolis viste, at Amerika stadig har et bundt fine, sunde, skabende kristne unge. Deres vidnesbyrd og tjeneste var uvurderlig.

Der kommer andre ud og hjælper os næste sommer. Hvorfor ikke selv overveje det alvorligt?

Denne tid er den mest udfordrende for Kongos kirke. Bed for os og skriv til os!

Jeres for Kristus og Kongo
Billy og Doris Davis.

Bragt i Metodistkirkens Ugeblad, Kristelig Talsmand, 9. januar 1970

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...