Brev fra Metodistkirken i Kapanga (1970)

Billy og Doris Davis skriver om arbejdet.

Kære venner alle vegne!

Hilsener fra Kongo! Jeg vil gerne dele tre personlige oplevelser i de sidste uger med jer.

Der kom en mand til vor gadedør, velsoigneret og ren. Vi huskede ham som høvdingen Kasang, hedning, snavset og udannet. Der var blevet bygget en fast metodistkirke i hans landsby i 1965.

Da var han uinteresseret og gjorde meget lidt for at hjælpe de kristne i deres arbejde. Medens vi var der, blev en gigantisk pythonslange dræbt af landsbybeboerne. Den havde slugt tre geder. Da høvdingen berettede om de fremstående begivenheder under vort besøg, huskede vi ham godt.

Hans beretning fortsatte. Efter vort besøg var han blevet alvorligt syg og blev bragt ind for at blive behandlet på vort missionshospital. Doris hørte om hans sygdom og bragte mad og drikke til ham hver dag.

Han sagde, det var dette udtryk for omsorg, der lærte ham kristenkærlighedens sande mening. Han overgav sit liv til Kristus og er nu en strålende discipel. Den forandring, der har vist sig klart i hans liv, er samtaleemne blandt folk i Aruund. Før han forlod vort hjem, sagde han:

»Tak, mor, fordi du viste mig vejen«.

En midaldrende mand kom forbi forleden og sagde:

»Jeg husker, da din bror Joe kom til Kapanga for flere år siden og holdt en række evangeliske møder i min landsby. I besøgte mange mennesker i ugens løb, og en dag kom I og talte med mig i hytten.

Jeg følte, at I virkelig havde omsorg for mig og mit åndelige vel, så jeg begyndte at gå til eftermiddagsmøderne, og før møderne var forbi, kom jeg frem og tog imod Jesus Kristus som min Frelser og Herre. Før den tid havde min kone født flere børn, men de var alle dødfødte eller var døde som små.

Efter at jeg blev en kristen og fandt glæden over livet, har min kone født flere børn, og de lever alle og er raske. Gud har i rigeligt mål velsignet mig siden jeres besøg. Tak, Bwana«.

En af vore unge præster, Chot Matthew, besøgte for nylig Doris, ledsaget af en landsbykvinde, Kamina Pauline. Præsten fortalte med beundring om denne kvindes kristenkærlighed og gudsfrygt.

I to år medens vi var hjemme i staterne på orlov, har hun ført tilsyn med kvindearbejdet i hele Mpanddistriktet og besøgt 13 landsbyer til fods og tilbagelagt 75 engelske mil hver måned. Ikke blot ledede hun bibelkreds- og bedegrupperne, men hun ledede også læseklasser.

Hun kom kun for at spørge, om det var muligt for os at hjælpe hende med at købe en cykle og give hende noget symateriale, der kunne benyttes i landsbyarbejdet.

Og sommetider føler vi det, som om hele vort arbejde er en fallit .... Gud tilgive os vor blindhed!

Pastor Ed. Souders fra Herrin, Illinois, fik vor fjerde tjenesteperiode startet godt ved at reparere alle de køretøjer og det maskineri, der var i stykker på stationen, og ved at få en skolebygning på vej i Musumbas landsby. Kongotjenestesafarien fra Meridian Street i Indianapolis viste, at Amerika stadig har et bundt fine, sunde, skabende kristne unge. Deres vidnesbyrd og tjeneste var uvurderlig.

Der kommer andre ud og hjælper os næste sommer. Hvorfor ikke selv overveje det alvorligt?

Denne tid er den mest udfordrende for Kongos kirke. Bed for os og skriv til os!

Jeres for Kristus og Kongo
Billy og Doris Davis.

Bragt i Metodistkirkens Ugeblad, Kristelig Talsmand, 9. januar 1970