Gå videre til hovedindholdet

Anna Marie Ried


Anna Marie Ried med børneflok
Anna Marie Ried fødtes i Hjørring den 3. januar 1891 som datter af skræddermester Jørgen Thomsen og hustru Methe Marie Thomsen, f. Steffensen.

Sammen med en søskendeflok voksede hun op i et hjem, der var præget af levende, sand og alvorlig kristendom, et hjem, der var stærkt medvirkende til at sætte sit præg på vor menighed og dens virke i Hjørring.

Den 10. november 1910 viedes Anna Marie Thomsen til pastor Engelbrecht Emil Ried, der, efter at have gjort tjeneste to år i Rønne som menighedsforstander — det første år som lokalprædikant og det andet som prøvemedlem af årskonferencen — i 1908 var bleven ansat i Hjørring. Her gjorde han tjeneste til han i 1912, sammen med sin hustru, blev forflyttet til Sct. Markuskirken (nu Jerusalemskirken) i København.

Fru Anna Ried stod trofast ved sin mands side i den række af menigheder, de kom til at betjene, indtil de sluttede tjenesten med en fire års periode i Hjørring. Pastor E. Ried blev ved årskonferencen i Emmauskirken, Odense, 1957 bevilget pensioneret forhold. Herefter flyttede pastor Ried og hustru til Vonge.

Det blev dog kun et kort åremål, de sammen kunne nyde deres otium, idet fru Anna Ried, grundet på alvorlig sygdom, måtte forlade hjemmet. I fire år var pastor Ried alene i hjemmet, indtil Gud i foråret 1964 kaldte ham hjem til hvilens land.

Fru Anna Ried var ikke blot, i ordets bedste forstand, en hjemmets kvinde som hustru og mor. Hun tog levende del i menighedsarbejdet, så langt kræfterne slog til. Ligeledes tog hun, som den intelligente kvinde, hun var, også del i kirkens fællesanliggender, ikke mindst i K.Y.M. (nu M.K.). Det var i mange år ikke sjældent, hun tog ordet ved debatten i årskonferencerne.

Sammen med sin mand prægede hun hjemmet med levende gudsfrygt. De fem børn — fire døtre og en søn — voksede op i en kristen atmosfære, der gav dem en rig arv at tage med ud i livet.

Fru Anna Ried døde den 13. maj d. å. og blev begravet fra metodistkirken i Vonge den 17. maj og ført til Vonge kirkegård, ledsaget af et stort følge. Mindesamværet bagefter prægedes af mindeord fra slægt og venner, der bar vidnesbyrd om, at det var et rigt liv, under Guds velsignelse, der her var afsluttet.

Æret være fru Anna Marie Rieds minde!

Ole Olesen

Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken 1968

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...