Gå videre til hovedindholdet

Anna Marie Ried


Anna Marie Ried med børneflok
Anna Marie Ried fødtes i Hjørring den 3. januar 1891 som datter af skræddermester Jørgen Thomsen og hustru Methe Marie Thomsen, f. Steffensen.

Sammen med en søskendeflok voksede hun op i et hjem, der var præget af levende, sand og alvorlig kristendom, et hjem, der var stærkt medvirkende til at sætte sit præg på vor menighed og dens virke i Hjørring.

Den 10. november 1910 viedes Anna Marie Thomsen til pastor Engelbrecht Emil Ried, der, efter at have gjort tjeneste to år i Rønne som menighedsforstander — det første år som lokalprædikant og det andet som prøvemedlem af årskonferencen — i 1908 var bleven ansat i Hjørring. Her gjorde han tjeneste til han i 1912, sammen med sin hustru, blev forflyttet til Sct. Markuskirken (nu Jerusalemskirken) i København.

Fru Anna Ried stod trofast ved sin mands side i den række af menigheder, de kom til at betjene, indtil de sluttede tjenesten med en fire års periode i Hjørring. Pastor E. Ried blev ved årskonferencen i Emmauskirken, Odense, 1957 bevilget pensioneret forhold. Herefter flyttede pastor Ried og hustru til Vonge.

Det blev dog kun et kort åremål, de sammen kunne nyde deres otium, idet fru Anna Ried, grundet på alvorlig sygdom, måtte forlade hjemmet. I fire år var pastor Ried alene i hjemmet, indtil Gud i foråret 1964 kaldte ham hjem til hvilens land.

Fru Anna Ried var ikke blot, i ordets bedste forstand, en hjemmets kvinde som hustru og mor. Hun tog levende del i menighedsarbejdet, så langt kræfterne slog til. Ligeledes tog hun, som den intelligente kvinde, hun var, også del i kirkens fællesanliggender, ikke mindst i K.Y.M. (nu M.K.). Det var i mange år ikke sjældent, hun tog ordet ved debatten i årskonferencerne.

Sammen med sin mand prægede hun hjemmet med levende gudsfrygt. De fem børn — fire døtre og en søn — voksede op i en kristen atmosfære, der gav dem en rig arv at tage med ud i livet.

Fru Anna Ried døde den 13. maj d. å. og blev begravet fra metodistkirken i Vonge den 17. maj og ført til Vonge kirkegård, ledsaget af et stort følge. Mindesamværet bagefter prægedes af mindeord fra slægt og venner, der bar vidnesbyrd om, at det var et rigt liv, under Guds velsignelse, der her var afsluttet.

Æret være fru Anna Marie Rieds minde!

Ole Olesen

Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken 1968

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...