Gå videre til hovedindholdet

Pastor Ejler Sørensen 85 (1970)

Præsten, maleren, globetrotteren, ynglingen pastor Ejler Sørensen, Vølundsgade 44, Sønderborg, runder de 85 lørdag den 31. januar.

Forstå det, hvem der kan, men det skal efter sigende være rigtigt.

Ejler Sørensen er københavner af fødsel, og det er ikke uinteressant at høre ham fortælle om sin københavnske barndom, fuld af lune som han er. Københavner med K har han dog aldrig været. Han var nærmest Valby-dreng med meget nær tilknytning til selve hovedstaden, hvor han havde sin skolegang og fik sin uddannelse som materialist.

I de unge år gik det ham, som det gik så mange unge i hine tider: han magtede ikke sin udlængsel, og en dag strøg han til USA. Her sluttede han sig til metodistkirken, og det var også her, han mødte kaldet til den gerning, der skulle blive til den livslange præstetjeneste herhjemme. Godt at USA ikke adopterede ham!

Han begyndte sin uddannelse på vor præsteskole i København i 1909, og senere betjente han adskillige menigheder ud over landet, til han i 1944 knyttedes til Jerusalemskirken og Centralmissionen, og hvor han og jeg delte 12 lykkelige år sammen i et sjældent harmonisk samarbejde.

Han viste sig her som den altid fine og noble personlighed, man fuldt ud kunne stole på, og hvis ord i enhver henseende stod til troende.

Pastor Sørensen har haft en meget lang arbejdsdag bag sig. Han har altid været en sjælden trofast og flittig menigheds-forstander, og hans færden overalt i kirke og hjem skabte respekt om hans navn.

Apropos: Hjem. Ejler Sørensen er en husbesøger af Guds nåde. Han er i besiddelse af evner og sind til at omgås mennesker på tomandshånd, der er ud over det almindelige, og som jeg tror, enhver prædikant har lov til at misunde ham. Det har jeg i hvert tilfælde altid gjort. Og i denne fine tjeneste fortsætter han den dag i dag i Sønderborg, hvor han nu har boet i en del år.

Ejler Sørensen er en meget belæst mand. Han ved meget, og det er derfor altid interessant at skifte ord med ham. Sjælden bliver man træt i en samtale, hvor han er deltager. Og han har altid rejst meget, hvilket også mærkes i omgang med ham.

Det var en meget stor sorg for vor ven, da han mistede sin hustru, som havde været ham en stor hjælp i arbejdet. Han har den glæde at bo i nærheden af sin datter, lægesekretær Else Hauptmann Møller, enke efter driftsleder, cand. pharm. Erik Hauptmann Møller. Hans søn, Harald Mann Sørensen, er laboratorieforstander i Odense.

Vi er rigtig mange, der siger et stort og hjertevarmt til lykke til pastor Ejler Sørensen på hans store runde dag.

Niels Mann.

Bragt i Metodistkirkens Ugeblad, Kristelig Talsmand, 30. januar 1970

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...

Nekrolog: Tidligere missionær Maren Tirsgård (1984)

Det var med vemod, at vi, der har kendt Maren Tirsgård gennem mange år, modtog budskabet om, at hun var død den 12. oktober 1984, næsten 95 år gammel. Maren Tirsgård var et rigt begavet menneske med evner og kræfter ud over det almindelige, og disse gudgivne gaver blev brugt i et langt livs tjeneste. Kaldt af Gud: Lige fra barndomsårene havde Maren Tirsgård følt, at Gud kaldte på hende – og dette kald blev dybere og stærkere i de unge år. Men at skulle forlade hjem og familie – det var for meget for den unge Maren, og der gik derfor flere år, før hun kunne sige helt ja til Guds kald. Medvirkende hertil var ikke mindst et højskoleophold i 1914, hvor hun igennem pastor L. C. Larsens bibeltimer blev stærkt påvirket. Desuden indtraf der en begivenhed, som var en væsentlig årsag til, at den endelige beslutning blev taget. Agnes Bülow: I de år boede der i Vejle en ung sygeplejerske, Agnes Bülow (leder af Betaniaforeningens virksomhed i Vejle), som også gik med et kald til tjeneste. Hun blev ...