Metodisthistorisk Selskab

C.J.M. Thaarup Metodismen i Bjerre Herred - del 5   Af C. Nielsen Chr. Thaarups skildring fra „Kr. Talsmand“, Nr. 43, 1898 : „Jeg havde i Foraaret 1873 været i Vejle til Kvartalskonference. Dette var altid en forunderlig rig Højtid for mig og de kære Brødre og Søstre, der fra Østeregnen drog til Vejle for at bivaane Kærlighedsfesten og Søndagsgudstjenesten. Endnu efter saa mange Aars Forløb kan mit Hjerte genopleve de dejlige Stunder, da Sandheden erfaredes af følgende Strofer: Hvor er det godt at vidne og bekende, saa Hjertesløret drages stille bort! — O, da begynder Hjerterne at brænde og ægtefarvet Broderpagt er gjort. Hvor lykkelige og glade drog vi ikke bort, styrkede og oplivede, ja, i Stemning som hin Mand, Filippus havde undervist, og om hvem det hedder: „Thi han drog sin Vej med Glæde“. Der var dog for mit Vedkommende sket noget ved denne Kvartalsrejse, som fik blivende Betydning for mig. Afdøde Pastor Karl Schou havde afløst den kære Pastor C. Willeru...

Metodismen i Bjerre Herred - del 4 Af C. Nielsen I Hornsyld var der et ungt Menneske, en Malersvend ved Navn Christian Thaarup. Han var en gemytlig Kammerat, altid oplagt til Spøg og Kommers. Han var kommet til Byen fra Horsens, men vandt sig snart mange Venner blandt Byens og Egnens Ungdom, ja, blandt de ældre med. Der var næppe et Gilde, hvor ikke Thaarup var bedt med, for hvor han var, var der Liv og Humør. Og naar der var Bal paa en eller anden Kro eller paa Forlystelsesstedet „Smedskærlund“, var det en Selvfølge, at Thaarup var med. Iblandt Metodisterne i Hornsyld var der en ung Apotekermedhjælper paa Byens Apotek ved Navn Vigfus Ørum. Han var en noget mørk, ængstelig, stærk pietistisk Natur. Han havde fattet Godhed for den unge gemytlige Malersvend og var bekymret for ham. En Aften, da Thaarup som sædvanlig skulde til Bal, siger Ørum til ham: „Pas nu paa, Thaarup, Djævelen sidder i hver Krog af Dansesalen!“ Det Ord kunde Thaarup ikke glemme, og atter og atter lød det i h...

Metodismen i Bjerre Herred - del 3 Af C. Nielsen Som tidligere bemærket varede det ikke længe, inden den nystiftede Menighed i Vejle paabegyndte Missionsarbejde i Sognene rundt om Byen. Hvor og hvornaar de første Møder i „Østeregnen“ er blevet afholdt vides ikke; de ældste Menighedsprotokoller indeholder intet derom, men det har sikkert været kort Tid efter Menighedens Stiftelse; thi allerede i Foraaret 1862 indlemmedes det første Medlem i Samfundet her fra Egnen. Det var en Kolportør Niels Jørgen Christiansen af Barrit. Han døde i 1872 som Medlem af Samfundet, men er forøvrigt ubekendt. Et Par Aar efter (i Oktober 1864) kom der en ny og værdifuld Forøgelse, idet Gaardejer Niels Simonsen og Hustru samt Træskomand Anton Beuchert og Hustru, alle af Hornsyld By blev optaget i Vejle Menighed. Niels Simonsens blev vundet for Gud ved Pastor Smiths Virksomhed, og inden længe indbød han denne til at holde Møder i sin store Gaard i Hornsyld. Her i dette gode Hjem havde Virksomheden sit ...

Metodismen i Bjerre Herred - del 2 Af C. Nielsen Før jeg kommer nærmere ind paa at beskrive det aandelige Røre, der vaktes ved Metodisterne i Bjerre Herred i sidste Trediedel af forrige Aarhundrede, vil det være paa sin Plads i korte Træk at minde om den aandelige og kirkelige Tilstand, der fandtes paa denne Egn fra Begyndelsen af Aarhundredet og i Særdeleshed pege paa den Bevægelse, der er kendt under Navnet: „De gudelige Forsamlinger“. Meget tyder paa, at den Vækkelse, der blev fremkaldt ved Metodistprædikanternes Forkyndelse for en Del havde sin Rod i denne. I Slutningen af det 18. Aarhundrede og langt hen i det 19. herskede som bekendt Rationalismen med dens golde Lære om Dyd og gode Gerninger. Overalt i Danmark, ogsaa paa Horsensegnen, hvilede den som en kold, klam Taage over Befolkningen. Præsterne var paa faa Undtagelser nær ganske ude af Stand til at tilfredsstille den aandelige Trang, der fandtes hos Befolkningen, saa det var intet Under, at aandelig Død og Ligegyldighed h...

Metodismen i Bjerre Herred - del 1 Af C. Nielsen Tre Gange har den, der skriver dette, været ansat som Forstander for Horsens Metodistmenighed: fra 1890—92, 1903—08 og siden Sommeren 1927. De to første Gange havde jeg tillige Hornsyld Kreds, som Virksomheden i Bjerre Herred blev kaldt, som Anneks-Menighed. Da jeg sidste Gang kom hertil, var denne Menighed ophørt at eksistere som selvstændig Menighed. De faa Venner, der var tilbage, havde sluttet sig til Horsens Menighed. Ofte har jeg ønsket at kunne tegne et Billede af disse gamle, trofaste, særprægede Venner, som jeg kendte dem, og samtidig mere udførligt fortælle om det betydelige Missionsarbejde, Gud brugte Metodisterne til at udføre paa disse Egne i sidste Trediedel af forrige Aarhundrede og et Stykke ind i dette. Og nu byder der sig en Lejlighed, idet jeg er opfordret til at skrive en Artikel om Metodismen i Bjerre Herred til dette Tidsskrifts første Nr. Paa Grundlag af egne Optegnelser og nye Oplysninger, som Venner her p...

Af S. N. Gaarde Blandt alle de gode Gaver, Gud giver, indtager gode Mennesker en fremragende Plads. De er ikke blot til Velsignelse, mens de lever; men deres Ihukommelse er ifølge Skriften ogsaa til Velsignelse — for de kommende Slægter, som hører eller læser om dem. I Forhallen til St. Jakobs Kirke i Odense er paa et iøjnefaldende Sted anbragt en Marmorplade i Væggen, hvorpaa der er anbragt følgende Indskrift: Kirken er bygget til Minde om den danske Metodistmissions ædle Velgører, afdøde Konsul H. Døllner, R. af D. og Dbm., i New York. Hans Minde bevares i taknemlig Erindring. Menighedens daværende Præst, Pastor J. J. Christensen skrev i en Omtale af Kirkens Indvielse i Februar 1889, at Hensigten med Tavlen var, at den skulde fortælle de kommende Slægter, hvad denne ædle Mand har været for vor Kirke i Danmark. Nærværende Artikel er et Forsøg paa, efter de forskellige foreliggende Kilder, særlig Uddrag af hans Breve, at tegne et Billede af denne gode Mand. Hans biografiske ...

Prospekt af Vejle set fra nordvest, 1850 I 1895 udkom på Kristelig Bogforenings Forlag et lille julehæfte, kaldet »Festgaven«, redigeret af Søren Gaarde. I dette hæfte findes en artikel med ovenstående titel. Den er skrevet af pastor Jens Nielsen, der dengang var 45 år. Vi, der har kendt denne fromme præst, ved, hvor alvorligt han tog det med sin kristendom og sin kirke. Det bærer denne artikel også i høj grad præg af. Den har et alvorligt ord at sige os i dag, hvor så meget flyder, og synerne er blevet få. Artiklen har - så vidt mig bekendt - aldrig før været genoptrykt. Vi har to eksemplarer af »Festgaven« i vort landsarkiv. Muligt vil vi senere skrive lidt om Jens Nielsens hjemegn og de mange mødepladser, der senere rejstes i egnen omkring Give og vor kirke dér. (Forfatterens retskrivning er bibeholdt.) N. M. Naar man har gennemlevet noget skønt og glædeligt, kalder man det ofte tilbage i Erindringen, lever det om igen i Tankerne og nyder vedvarende Glæde deraf, saaledes gaar...

Johanne Hansen, 1963 Malet af Viggo Kragh-Hansen Om Johanne Hansens barndomserindringer og senere oplevelser Af Margrethe Askholm Den 8. januar 1968 fyldte tidligere forstanderinde Johanne Hansen ved Als husholdningsskole 75 år. Samme dag blev skolen 40 år. I denne dobbeltanledning udsendtes en bog skrevet af forskellige venner til Johanne Hansen. Bogen hedder »Troens kvinde«. På grund af hendes aktive deltagelse i modstandsbevægelsen under besættelsesårene 1940-45 førte Gestapo hende en dag til Vestre Fængsel, derfra til Frøslev og siden til den berygtede koncentrationslejr Ravensbruk, hvor mere end 100.000 kvinder fra 20 nationer sad indespærret, og mange af dem mistede livet her. Johanne Hansen bar alle sine prøvelser med styrke og bevarede under alle forhold sin faste Guds-tro, selv da hun tre gange blev stillet ansigt til ansigt med gaskammeret. Hun voksede her med sjælelig styrke, og vandt en ejendommelig værdighed. Hvordan kunne det gå til, at hun lys i sind kunne ...

Det ældst kendte foto fra Holstebro, ca 1860 Lokalhistorisk Arkiv Holstebro Af Emil Larsen I de dage, hvor det at være metodist var ensbetydende med at være en missionerende kristen, gjorde kirken stadig nye erobringer. Ofte var de vel kun tilsyneladende små, men selv de mindste fremskridt tilskyndede til større indsats og større ofre. Her skal fortælles lidt om nogle bevægede år i Holstebro i 1880’erne. Karl Jensen Skou blev født i Holstebro den 22. maj 1841 og døbt i den gamle sognekirke 1. juni samme år. Hans forældre boede på Sønderland, hvor faderen havde et gørtler- og urmagerværksted. Da Karl voksede til, viste han stor interesse for sin fars arbejde, og blev derfor tidligt men grundigt udlært i faget. Efter udstået læretid rejste han, 21 år gammel, til USA, der for mange unge stod som det store forjættede land med de talrige fremtidsmuligheder. Herovre kom han i forbindelse med metodistkirken, blev omvendt og følte snart kald til at blive en Evangeliets forkynder. ...

Af Margrethe Nielsen Hornsyld kapel Når man dykker ned i mindernes bog for at finde frem til historien om Hornsyld kapel og menighed, fanges man straks ind af alle de vidunderlige beretninger, der findes om Guds indgriben, om menneskers frelse, om Guds velsignelse og om menneskers enfoldige tro og tillid. Det vil være umuligt at fortælle om Hornsyld kapel uden også at fortælle om menigheden og nogle af de mennesker, som var med til at bygge Hornsyld kapel både åndeligt og materielt. Det var i juni 1860, at metodistkirken begyndte sin virksomhed i Vejle. Allerede året efter, den 12. maj 1861, blev Vejle menighed stiftet ved optagelse af 19 medlemmer. Menigheden begyndte straks at missionere i egnen omkring byen, og kom også ind i Bjerre Herred. Så tidligt som i foråret 1862 blev det første medlem fra Hornsyld-egnen optaget i menigheden, og i oktober 1864 blev gårdejer Niels Simonsen og hustru; træskomand Anton Beuchert og hustru fra Hornsyld optaget i menigheden i Vejle. N...

Fra »den ringe tings dag« til frugtbare tider Af Niels Mann Gården »Engen« med ejeren, tømrermester Chr. Jørgensen foran det gamle stuehus I Elling sogn, vel 4-5 km nord for Frederikshavn, ligger »Engen«, en meget gammel gård. Trap mener, at den kan føres tilbage til slutningen af 1600-tallet. Men i hvert tilfælde viser tingbogen, at en fæstebonde under den i sin tid store »Ellinggård« har magtet at købe den og fået skøde på den den 19. juli 1801, og det vil altså sige, at den i hvert tilfælde har eksisteret i 1700-tallet, og den har stået som selvstændigt landbrug siden. Ejendommen har i den meget lange periode selvfølgelig haft mange ejere. Her skal nævnes en enkelt fra forrige århundrede, nemlig sognefoged Otto Christian Jensen, der købte gården i 1874, hvorefter den var i slægtens besiddelse i en lille snes år. Den har siden haft et par ejere, til tømrermester Chr. Jørgensen, Frederikshavn, købte den og har ved forpagter drevet den siden. Derved fik »Engen« fornyet ...