Metodisthistorisk Selskab

Pastor P. M. S. Jensen - del 2  Af Chr. Nielsen Pastor P. M. S. Jensen beretter: „Saa langt, jeg kan huske tilbage, har jeg haft Længsel efter Gud og følt Trang til at tilbede ham; men i min Fødeby Frederiksborg (eller Hillerød), kom jeg ikke i Berøring med nogen, der havde Omsorg for min Sjæl, og jeg mærkede ikke til noget særligt kristeligt Livsrøre der.  Var jeg bleven født i en By, hvor der var mange alvorlige Kristne, og særlig hvis jeg havde haft troende Forældre, vilde jeg sikkert være blevet ledet til Gud i min tidlige Barndom, men grundet paa den aandelige Død, der herskede allevegne, skete dette først i mit tyvende Aar. Da jeg havde naaet den Alder, opsøgte den gode Hyrde mig og ledede mig ind i sin Flok.“ Pastor Jensen fortæller saa, hvad vi kender fra Kap. I, hvorledes han kom ind i Metodistkirken i Rigensgade, og hvor grebet han blev allerede ved den første Gudstjeneste, og fortsætter derefter: Markus Nielsen „Der gik nu to Søndage, hvor jeg ikke v...

Pastor P. M. S. Jensen - del 1 Af Chr. Nielsen Pastor Jensen med familie Han hørte til „de gamle" Metodistprædikanter, og derfor er der maaske en og anden, der mener, at det er saa inderligt overflødigt at beskæftige sig med ham. Heri er jeg ikke enig. Det forekommer mig, at Nutiden har Øjet for lidt aabent for de Værdier, Historien i Almindelighed, og Personalhistorien i Særdeleshed, har at give. De er i Sandhed værdifulde for Tanke og Liv. Hvad specielt den danske Metodistkirkes Memoireliteratur angaar, da er der jo nok i de senere Aar, særlig gennem Historisk Aarsskrift, vakt nogen Interesse for den, men det synes mig langtfra tilstrækkeligt. Langt flere skulde i stille Timer fordybe sig i Minderne om de gamle og lære af dem, ikke fordi de var saa særlig fremragende hverken i Begavelse eller Lærdom, men først og sidst for at lægge Mærke til den Aand, de var besjælet af, den, der drev dem ud i deres ofte saa krævende og stundom saa lidet taknemlige Gerning. Den Ind...

Fiskeskipper Niels Tvilling - del 6 Af Chr. Nielsen Niels og Signe Tvilling Niels og Signe. Ja, vi maa have dem med begge to; de hørte usvigeligt sammen. Niels Tvilling var født den 29. Marts 1849 og døde den 27. April 1919, 70 Aar gl, hans Hustru, Elsine f. Hansdatter, fødtes den 22. Marts 1850 og døde den 13. April 1926, 76 Aar gl. De var Søskendebørn. De var begge meget slagfærdige; det laa i Slægten. Signes Søstersøn var Fiskehandler. Han kom en Gang ind til Præsten for at handle, men han mente, at det var billigere at købe Fisken hos Fiskeren, det blev for dyrt med disse Mellemhandlere. Og det var Fiskehandleren jo egentlig ogsaa enig med Præsten i. Der var jo nu, f. Eks., Guds Ord, sagde han, det var jo ogsaa billigere at faa det direkte fra Vorherre end gennem Præsten. Præsten fandt det klogest at give den mundrappe Fiskehandler en lille Handel. Signe havde det paa samme Maade: „Tvivl ikke, naar vi ser Halen af Ræven, ved vi, at Kroppen er indenfor,“ sagde hun gern...

Grundlægger af Strandbys første havn, fisker og strandfoged Niels Tvilling 29. marts 1849 - 27. april 1919 Fiskeskipper Niels Tvilling - del 5 Af Chr. Nielsen I de ældre Aar, da Niels Tvilling blev svagelig, drev han foruden sin lille Landejendom, hvortil hørte et Par Køer, hovedsagelig Smaafiskeri ved Kysten og gjorde sig desuden nyttig for baade sine Børn og Byens øvrige Befolkning med hvad der faldt for. Men i sin Ungdom og Manddom var han Fører for Flokken. Han var Strandbys ukronede Konge. Hans stærke og udprægede Slægtsfølelse omfattede efterhaanden hele Byens Befolkning. Deres Ve og Vel laa ham paa Sinde, og denne Følelse uddybedes mere og mere, som Aarene gik, saa han til Slut ofrede Helbredet paa dette fælles Alter. Og han var en Førerskikkelse, man maatte respektere: Høj, robust, i Besiddelse af Kæmpekræfter som faa. Man har sagt mig, at han kunde tage en Mand paa almindelig Størrelse, der sad paa en Stol, og løfte baade Stol og Mand i én Haand op paa et Bord. ...

Søndagsskolen 1921-23 foran det lille forsamlingshus fra 1892, der hovedsageligt var blevet finansieret ved aktiesalg af 10 kr. Niels Tvilling havde skænket grunden. Fiskeskipper Niels Tvilling - del 4: Af Chr. Nielsen Pastor H. Hansen var som klippet og skaaret til Arbejdet paa denne Egn. Han talte kraftigt imod Synden, men kunde jo ogsaa vise Synderen hen til den Frelser, som han personlig havde lært at kende. Forskellige baade alvorlige og fornøjelige Træk fortælles fra hans Virksomhed. Det hændte saaledes en Gang, at han talte i „Engen“s Lade. En gammel Sukker-Fustage blev benyttet som Talerstol; midt under Talen gik Bunden ud og Præsten forsvandt ned i Fustagen. Da han atter havde faaet sig samlet op, sagde han: „Vel gik jeg den Vej; men Døren staar aaben for jer“, (han havde talt over Ordet: Se jeg stiller for dig en aaben Dør).  Hvorsomhelst han kom i Frederikshavn og Bangsbostrand og adskillige Steder i Egnen Syd og Vest for Frederikshavn og ikke mindst i det...

Strandby havn set mod sydøst, 1900 Fiskeskipper Niels Tvilling - del3 Af Chr. Nielsen I Vinteren 1875—76 foretog Pastor H. Hansen, som da var Hjælpeprædikant i Vejle Metodistmenighed, nogle Missionsrejser til Vendsyssel. En af de Mænd, der indbød Hansen, skal jeg sige et Par Ord om i denne Forbindelse; jeg faar næppe Anledning til det senere. Hans Navn var Anders Chr. Andreasen, født i 1852. Jeg traf ham ved Aarskonferencen i Aalborg i 1933, og han fortalte mig da lidt om sig selv og den Andel, han havde i, at Metodistkirken fik begyndt Virksomhed i Vendsyssel i 1875. Han, der boede i Hellevad ved Hjallerup og var Pottemager af Profession, var paa det Tidspunkt først i Tyverne. Han var blevet alvorlig vakt og gik nu som et søgende Menneske uden at eje Fred i sin Sjæl. I Kirkerne paa sin Hjemegn kunde han ikke finde det, han søgte, og saa begav han sig paa Vandring. Han kendte lidt til Brødremenigheden i Christiansfeld og vidste ogsaa om en Metodistmenighed i Vejle, den en...

Havnebyggeriet i Strandby ca. 1880 Fiskeskipper Niels Tvilling - del 2 Af Chr. Nielsen Det var et haardført Folk i gamle Dage, de Strandby Fiskere. Deres gamle Lærer, L. H. Schroll, der har undervist 3 á 4 Generationer i Skoledistriktet, har for mange Aar siden givet en meget livfuld Skildring af dem og deres Gerning i et Frederikshavnerblad. Herfra hidsættes følgende Smaapluk: I Morgen er det den 1. September 1871; saa maa der skrabes Østers paa Statens Østersbanke i Aalbækbugten. Banken strækker sig fra Skagen et Par Mil sydpaa ad Hirsholmene til. Bankens Bredde er om ved en halv Mil. Vanddybden er fra 8 1/2 til 11 Favne. Som al Fladfisk fra Læsø til Skagen er Danmarks fineste, var Østers’en i Aalbækbugten Verdens mest velsmagende. Alle Kendere og Yndere smækkede med Tungen af Velbehag, naar Fladstrands-Østers’en blev serveret. Til Kongens Bord skulde der aarligt sendes 30 Tønder Østers. Af ukendte Grunde aftog Østersbestanden Aar for Aar. Omkring 1880—81 ophørte Skrabnin...